Et af de spørgsmål vores gruppe søgte svar på på K.u.b.a, var hvorfor de på deres hjemmeside skrev, at eleverne/kursisterne ikke får et formelt papir på det de lærer under opholdet.
Hvilken læringsdiskurs lå til grund for de unges ophold på tekstilværkstedet og på hele produktionsskolen, og hvordan kunne den tænkes at være årsag til at et formelt papir på læring synes overflødigt?
Hvordan kunne man få svar på dette med en materiel kulturdidaktisk tilgang?
Tekstilrummet og de tilstødende rum (fællesareal, køkken og kontor):
Rum: atmosfære, affordances,
Studerende og underviseres ruter i rummet. Hvad inviterer rummene til og hvordan bliver de brugt? Intenderet i fht. praksis.
Fænomenologisk oplevelse af rummene i forskellige situationer. Under arbejde, i pauser, med underviser, uden underviser etc. Lys, lyd, røre, gøre.
Sociokulturelt: Hvordan mødes hhv. de studerende og studerende-underviserne i formelle og uformelle situationer?
Hvordan er samtalen, anerkendelsen, (u)formelle krav, opbakning etc.
Transformativ læring og Mesterlære via “legitim perifer deltager” (Jean Lave).
Ud fra hvad Rikke fortalte og den måde de studerende agerede på i rummet, tydede det på at der foregik meget mere faglig læring udover læring af og med tekstilerne. I tekstilværkstedet indgik der hele tiden både dansk og matematikundervisning når der skal forfattes en sætning til skjorten, eller laves et budget for butikkens salg af tasker. Der skal måske skrives en forretningsplan, eller tales med et kommende chef, skrives en ansøgning eller tage nogle flotte billeder og laves en tekst til en reklame for et produkt?
Generelt tydede det på at det var meget individuelt hvad de unge fik med sig fra et forløb på tekstilværkstedet, alt efter hvad de magtede og hvad de efterspurgte. Nogle kunne have fået bedre selvtillid, andre modnes og er evt. klar til en ungdomsudd. Andre igen finder deres karrierevej.
Dette kunne være et muligt svar på hvorfor eleverne ikke alle sammen får et “eksamens” bevis med sig efter endt forløb på K.u.b.a….
OG!
Ved rundvisning på KEA, fik vi svarene ofte ved at spørge Mette Layer direkte.
Har det ikke før været for guldsmedeuddannelse en toårs praktik hos en guldsmed?
Guldsmed uddannelsen er på et andet institution- Teknisk Skolen. Jeg er nysgerrig om (ønsker at vi spurgte om) de har noget samarbejde eller supplerer de hinanden eller er de konkurrenter?
Hvordan er optagelsesprøven udformet?
Optagelsen på KEA forgår alene ved kvote 2 og der stilles et prøve som afleveres digital.
Ansøgende har en uge på sig den ene opgaver er at der skal fortolkes en tekst, fortolkning skal formidle gennem et mood board. Aspiranterne får et foto af et smykke genstand, de skal beskrive hvordan den er fremstillet. De skal indsende et CV og en tekst om deres motivation for at søge ind på uddannelsen.
Mette Layer fortelte at de brugte teorien ”Design Thinking ” til at udvikle uddannelsen og undervisning. Her er en model af en variant af Design Thinking metode.
En google søgning gave mig en fornæmelse for hvad det er for en metode som er udviklet efter priciper fra blandt andre Forfatter: Bryan Lawson som skrev How Designers Think, Oprindelig udgivet: 1980
Man starter med at undersøge og danne en Empati med brugere gennem undersøgelse- derefter frosætter en igennem metoden, der må springes tilbage i processen efter behøv:
• Empati med brugere-
• definere problemet-
• generere idéer-
• fremstille modeller-
• afprøve-
Fænomenologiske kunne min krop fornemme at de studerende følte en stolthed af at være en del af den praksisfælleskab de identificerede sig med, det kunne være som en medlem af en gruppe innovative mennesker eller som nogen der er ved at lære at beherske et kompliceret og specialiseret håndværk.