Jette – Besøg på Mosede Fort

Besøget på Mosede Fort var en dejlig oplevelse. Normalt er jeg ikke så meget til krigshistorie, men museet har formået at gøre udstillingen spændende på en anderledes måde.

Noget af det jeg faldt over var dette skyggebillede. Det gør indtryk på mig, fordi de slidte farver på væggen spiller så fint sammen med figurerne. Samtidig får jeg en let gysen fordi skyggerne også indikerer noget ukendt. Hvad er det vi ikke ser? Er der noget vi ikke må vide.

Hvad er pressefrihed? Må man skrive alt? Den danske grundlov sikrer at vi kan handle og skrive på et demokratisk grundlag. Men er det så det, vi gør?

I dagens Danmark er det ikke ofte, at der bliver talt om sult. Vores butikker er fyldt med fødevarer, det er svært at vælge hvad vi vil spise. Opslagstavlen med rationeringsmærkerne fortæller historien om, at det under krigen ikke altid var let at få dækket sit fødevarebehov.