Posted on

Udvikling af en kulturhistoriske Eksperimentarium – Erik

Museum Sydøstdanmark vil gerne udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund. Jeg har mulighed for at være med i processen hvor en ny udstilling bliver planlagt.

Hvorfor er det vigtigt at skabe et eksperimentarium på museet Den Nye Holmegaard? Hvordan kan museet skabe et rum til leg og eksperiment som fysiske og mentalt udfordrer- også voksen.

Ifølge Museum Sydøstdanmark vedtægter, har museet Inden for sit ansvarsområde et særligt fokus på kunsthåndværk og industrihistorie med udgangspunkt i Næstved. Et af hovedsigterne er at aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende.

Indretning, situeret læring, historie, narrativ, praksisfællesskab/neksus, museum, formidling, kropslig æstetisk læring, eksperiment, leg, sanselighed, interview

Posted on

Biografisk erindring og selvets dannelse

Jeg er særligt interesseret i hvordan identitet er forankret i materialiteten, primært beklædning. Jeg har tidligere arbejdet med garderobemetoden og belyst relationen mellem objekt og subjekt, samt på seneste semester undersøgt hvordan favoritter i garderoben kunne anskues som et udtryk for individets selvbillede. Jeg forestiller mig, på dette semester, at arbejde videre med det samme overordnede emne, men undersøge det fra en ny teoretisk vinkel. I den forbindelse faldt jeg over følgende uddrag i ‘Materialitet og Dannelse’, Lene Otte som kunne være et bud herpå:

“Biografisk erindring, selvets dannelse og den materielle verdens betydning herfor. En særlig form for subjektivitet, biografisk subjektivitet. Tanken er at subjektiviteten blandt andet formes i den praktiske omgang med ting, der knytter an til livshistorien. Sådanne personlige erindringsgenstande har den egenskab, at de kan gemmes væk, men fremtages når som helst, bruges, ordnes, arrangeres og iscenesættes. Det er selve det, at de indgår i dagliglivets praksis, der gør dem til både bærere af betydning og aktive deltagere i selvdannelsen.”

Citatet kunne eventuelt ligge op til at belyse retroperspektivet i beklædning. Det er bare en tanke.. Jeg håber på at projekterne semestrene igennem kan danne basis for mit speciale og være frøene til at arbejde med at gøre forbrugsvaner i tøjpraksis/modebranchen mere bæredygtige.

Emneord: identitet, erindring, biografisk erindring, selvbillede, selvets dannelse, dannelse, selvdannelse, subjektivitet, biografi, daglig praksis, erindringsgenstande, iscenesættelse, atmosfære, subjekt-objekt relation, materiel kultur, betydningsdannelse, individualitet, social identitet, garderobemetoden, trendsociologi, designantropologi, brugerdrevet design, designprocesser, beklædningspraksis, æstetisk oplevelse, retrobølgen.

-Minka

Posted on

Mosede Fort- Erik

Mosede Fort fra 1. verdenskrig er enestående i Danmark

Noget af kasematterne er istandsat og noget af fortet er ladt til at stå i ruin. Vildt bevoksede områder i forfald vidner om historiens ægthed, de giver derudover mulighed for leg og pause.

Gullaschbaronerne og kampen om Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig.

Effekten 1.verdenskrig havde på Danmark var altopslugende og transformeret mange af landets sociale økonomiske praksisser. Krigen havde en effekt der formede Danmark som velfærdsstat.

Der ligger en oplagt mulighed at få igangsæt en dialog om madspild og effekten af befolknings vækst på jorden i fremtiden. Nationale identitet mener jer bliver styrket når folk lærer om og tager i betragtning de udfordringer og det diplomati der skulle til for at forholde sig neutralt.

Rundhorisonten i virkelighed

Jeg blev fascineret af rundhorisontstavler i udstilling, måske fordi det ikke gave mening, den måde det var hængt op i udstilling, det var forkert på en inddragende måde.

Rundhorisont landskabsbemalede brædder kunne evt. også vises i den oprindelige montering og hvor at folk kunne lege at de kommandere kanonbatterierne.

Man kunne som forslag evt. bygge en kopi, og bruge augmented reality digitale hjælpemidler til at virkeliggøre oplevelsen. Man kunne evt. bygge op fysiske sammenarbejdes aktiviteter for mindre grupper.

Mon soldaterne på udkig tænkte meget på deres næste måltid mad? Måske skulle man prøve at spise dåsemad fra soldaternes rationer i dag eller den gang.

Posted on

Børn på Mosede Fort

Det var en meget inspirerende dag vi havde på Mosede Fort, hvor vi fik god indsigt i de forskellige kræfter der virker i forbindelse med etableringen af et nyt museum. Det var interessant at høre om hvor specifikke fondsansøgninger bør være og om oprettelsen af den pædagogiske sparringsgruppe der blev samlet for at konstruere dette spændende museum.

Og museumsudstillingen var rigtig spændende, vedkommende, historisk nærværende, nysgerrighedsskabende, sjov, overraskende og flot.

Hvis jeg med dette blogindlæg alligevel skal pege på et uudnyttet potentiale må det lande på målgruppen indskoling og børnehavebørn, som jeg ikke ser at udstillingen henvender sig så meget til.

   

Jeg ser dog at udstillingen godt kunne have potentiale til at inkludere dem i dem i vinklingen med hverdagsliv og helse: Hvordan var barnelivet under krigen, hvilke lege legede de, hvordan gik de i skole? Hvordan var deres helsetilstand, hvor mange børn havde en typisk familie, hvor mange døde af sult, var de med til at lave mad? Hvordan gik de klædt, hvordan var opdragelse dengang? 

  

Jeg forestiller mig at det vil være oplagt at besøgende indskolingsklasser og børnehaver også skulle benytte de fantastiske udearealer (pas på de ikke falder ned!!). Evt. til nogle tidssvarende lege (børnehave), eller hvordan man lavede skole dengang (det elsker indskolingsbørn!) Her forestiller jeg mig det helt store reenactment med kostumer mm;o)

-Line

Posted on

Den (op)levede natur

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med naturoplevelser og kortlægning af oplevelser. Hvordan kan man få indblik i menneskers oplevelser? Hvordan italesættes de? (her er jeg meget optaget af metoder til at udvikle dette)
Kan man bruge naturen som redskab/kommunikationsværktøj?

Æstetik kunne være spændende, hvis man må bruge begrebet som en særlig måde at opleve og erfare, kommunikere og erkende på?

Metoder jeg kunne forestille mig var interessante at arbejde med i forhold til ovenstående kunne være: Art Based Research_Design Fiction_Gåture_Experience mapping_Prototyping_Skitsering.
Men igen, det kommer selvfølgelig helt an på hvad jehg helt præcist gerne vil undersøge 🙂

ORDSALAT:
Natur_oplevelse_indlevelse_erkendelse_erfaring_sanser_æstetik_
mønstre_spor_handlinger.


// Jessica 

Posted on

Ojuna: Kunstmuseet som interkulturelt læringsrum

Til min opgave (og tænker også speciale) er jeg optaget af

Kunst og identitet, national identitet, tilhørsforhold, hvordan inkluderer kunstmuseet gæster med anden etnisk baggrund? Hvordan kan værkerne og museet sætte en identitetsskabende proces i gang?

Det kunne være interessant at observere undervisningsforløb på forskellige kunstmuseer og have fokus på, hvordan de forholder sig til det interkulturelle, flerkulturelle. Hvordan de forholder sig til det nationale, det danske, kulturarv.

Jeg overvejer selv at designe et undervisningsforløb til et kunstmuseum, hvor værkerne er udgangspunktet (evt. også selve museumsbygningen). Undervisningsforløbet vil have fokus på det interkulturelle. Målgruppen for et sådan forløb vil fx være sprogskoler og modtagerklasser (folkeskoleklasser med elever, som netop er kommet til landet og skal lære dansk).

Det er særligt relevant for mig at se på kunstmuseer, fordi jeg også vil beskæftige mig med, hvad kunst kan i fht at arbejde med ovenstående temaer (tilhørsforhold, national identitet osv).

Posted on

Sarah: Mosede Fort

Jeg synes, det var en super spændende og lærerig oplevelse at besøge Mosede Fort. Jeg blev meget inspireret ift min praktik på Brede Værk.

Billedet her illustrerer Mosede Forts intentioner om levendegørelse af historien. Frivillige har levendegjort stedet allerede før det nye museum blev etableret. Samarbejdet er fortsat, og jeg synes det er en intelligent og respektfuld måde, både at anerkende ildsjælene, men også at bringe 1. verdenskrig til live uden de store omkostninger. Mosede fort har omgivelserne til det, og folk i autentiske kostumer skaber en helt særlig atmosfære og stemning til stedet. Dette kunne Brede Værk sagtens også gøre – der er f.eks. flere års ventetid på at blive frivillig på Frilandsmuseet lige ved siden af!

Vi havde en spændende diskussion med Kira om museets rolle ift nye teknologier. Jeg synes, der er en tendens til, at man på museerne (og skolerne) inddrager gadgets som Ipads, virtuel reality osv., fordi man kan og ikke fordi det giver mening (kigger på dig, Moesgaard Museum). De Ipads der indgik i undervisningsforløbet “Dilemma 1914”, var elegant gemt væk som bøger og deres funktion var at skabe grobund for debat og var altså ikke “ensomhedsskabende”, som museumsinspektøren formulerede det. Vi havde en inspirationsdag for bl.a. skolelærere ude på Brede Værk, hvor mange gav udtryk for, at der skulle mange gadgets til, for at fastholde og fange elevernes interesse. Det synes jeg Mosede Fort modbeviste.

Det mest interessante ved besøget, var det “praktiske” tema. At få indblik i alle de ting, der omgiver et museum fra start til slut: Fondsansøgninger, kommune, frivillige, politik, økonomi, forskning osv. Selvom jeg har erfaring fra museumsverden, så var det alligevel øjenåbnende for mig, hvor mange led man skal i gennem, før noget bliver vedtaget. At Mosede Fort ovenikøbet er fredet, hjælper heller ikke på det. Det er nemt at få øje på det, der ikke fungerer på et museum – men tit er der en underlæggende grund til det, om det så er sikkerhedshensyn eller skrantende økonomi. Denne virkelighed er vi allerede blevet præsenteret for ude på Brede Værk, så det bliver spændende at se, hvordan vi kommer til at navigere i dette virvar af processer.

Posted on

Ann Sofie – Mosede Fort: mad og husholdning 1914 vs. 1917

Man kunne i det endnu ikke opførte formidlingskøkken, dele en klasse op i 2 grupper.

Den ene gruppe ville få råvarer, for hvad der svarer til, hvad en gennemsnitslig husholdning i 1914 ville kunne anskaffe sig og den gruppe vil tilsvarende få hvad en gennemsnitslig husholdning ville kunne anskaffe sig i 1917. Derefter kunne de så følge opskrifter fra dengang til at producere et måltid mad.

Man kunne derefter tale om hvor lang tid, man dengang forventede at disse råvarer kunne strække til mad. Og man kunne tale om hvordan samfundet dengang var delt op i erhverv dvs. hvor mange procent, der var beskæftiget inden for landbrug, produktion og service i forhold til lige efter 2. verdenskrig og i dag og hvordan en lignende situation ville påvirke sådanne samfund pga. af erhvervsfordelingen.

 

Man kunne derudover opstille råvarer på 2 pladser, der repræsenterede, hvad man henholdsvis kunne råde over, hvis man boede på landet eller i byen.

Man kunne også tale om hvordan neutraliteten faktisk var en udfordring i forhold til handel eller mangel på samme og dermed anskaffelse af råvarer fra andre lande især Tyskland og England fx. fiskere der solgte fisk udenom til England, hvorefter den handel straks blev lukket ned pga. af neutralitet, hvilket medførte importstop af fiskenet fra England.

Posted on

Ann Sofie Hansen – Levendegørelse af historie og arkæologi, rekonstruktion med brugerinddragelse og formidling

Jeg vil i min 3. semester MDK opgave, beskæftige mig med et nyt projekt, der er startet i år i et samarbejde mellem Kroppedal Museum og det historiske værksted: Vikingelandsbyen i Albertslund m. fl.

Målet med projektet er at rekonstruere en del af Ravning Enge broen, der er fundet i Vejle og som man mener, er bygget af Harald Blåtand. Dette sker med autentisk værktøj, remedier, råvarer og tøj, så man kan se bla. hvor lang det tog dengang at bygge sådan en vej, hvordan sliddet på værktøj og tøj har været og siden hen, hvordan vejen vil fungere i brug og holdbarhed.

Desuden ønsker man at rekonstruere vejen med så megen brugerinddragelse som kan lade sig gøre i et sådant projekt. Ideen med så megen brugerinddragelse er at formidle rekonstruktion samt hvordan bygning reelt har foregået dengang. Desuden ønsker man med projektet at tiltrække flere mænd, da ældre kvinder i flere museers brugerundersøgelser er overrepræsenteret samt anden etniske danskere og indvandrere. Sidst ønsker de at være et tilbud til uddannelsesinstitutioner bla. med hensyn til åben skole.

Min egen baggrund er, at jeg har interesseret mig for historie og især oldtidshistorie siden jeg var barn og har i mange år været aktiv som frivillig på museer samt Vikingelandsbyen. Jeg har også en stor interesse i ældre især historisk håndværk dvs. tekstil, dragter, træudskæring, pileflet, håndlavede knive mv.

Mine interesseord er: Living Archaeology, levendegørelse, historisk formidling, rekonstruktion, museologi, enactment og brugerinddragelse

Posted on

Tekstil undervisning

I MKDP-opgaven og i specialet vil jeg gerne beskæftige mig med læring og undervisning inden for tekstil og beklædning – gerne i en højskolesammenhæng. Interessen er knyttet til min baggrund som tekstilformidler og højskolelærer i beklædningsdesign. Billedet er fra min tid som højskolelærer på Egå Ungdomshøjskole – emnet var drapering.

Herunder fremgår de emneord jeg indtil videre arbejder med:

Emne: Tekstil undervisning

Fag: Beklædningsdesign, beklædning, syning, tøjdesign (clothing design), håndarbejde, tekstildesign.

Sted: Højskole, produktionsskole, textilskolen, aftenskole. – I værksteder, værkstedsundervisning.

Proces: Skabende processer, tavs viden (tacit knowledge), håndværk (handicraft, craft), æstetiske processer, taktil (tactile), formsprog, dannelsesprocesser, kreativitet, læring.

Josephine