Hybridt samarbejde
Samarbejde omhandler mange delelementer indenfor et hybridt rum. Jf. den flydende forståelse af, at ethvert samarbejde har en indflydelse på samtalen og samværet og vice versa, kan der beskues hvilke former for samarbejde, der eksisterer og hvad der skal til for at styrke denne indenfor det hybride samarbejdes teoretiske forståelse.
Andy Crabtree og Tom Rodden introducerer både artikulationsarbejde og fragmenterede interaktioner i deres tekst “Hybrid ecologies: understanding cooperative interaction in emerging physical-digital environments” (2007)
Crabtree og Rodden tager udgangspunkt i en klassisk 'human-computer interaction' forståelse om opbygningen af samarbejde, der argumenteres for at hybridt samarbejde opstår gennem tre kerneområder: Artikulationsarbejde, fragmenterede interaktioner og sømløs umærkbar repræsentation (Crabtree & Rodden, 2007). Artikulationsarbejde (Scripting, eller eksplicitering af, hvordan der skal samarbejdes) fremmer og styrker hybridt samarbejde (Crabtree & Rodden, 2007). Fragmenterede interaktioner opstår gennem det hybride samarbejde og for at styrke et hybridt rum og samarbejde skal der gerne opstå en repræsentation af arbejde, der giver mening og er sømløs (Crabtree & Rodden, 2007). Det hybride i denne HCI forståelse skaber ofte nye muligheder for samarbejde, enten ved brug af værktøjer eller designprincipper til at skabe et stærkt hybridt rum. Derved jf. Crabtree & Rodden kan det hybride samarbejde styrkes gennem fremvisning af brugernes arbejde og engagement overfor hinanden.
For at denne fremvisning af brugernes arbejde kan foregå sømløs kræves der dog, i en forsamling, social kapital og bevidsthed omkring hinandens evner og færdigheder for at forstå denne fremvisning (Chen et. al, 2013). Hvis der skal opstå samarbejde er der behov for, at færdighederne og evnerne er forstået af alle, da det i det hybride samarbejde kan være svært at beskue deltagernes åbenlyse mangel på forståelse eller evner i et givent hybridt rum.
Deltagernes 'agens' er derfor også et vigtigt redskab for at skabe det succesfulde hybride samarbejde på tværs af større kollaborative forsamlinger (Hilli, Nørgård & Aaen, 2019, s. 67). Agens forstås i denne sammenhæng som værende sammensætningen af awareness, artikulationsarbejde, umærkbar repræsentation og forståelse for deltageres evne i et givent hybridt rum, da agens i det hybride samarbejde vil vise hvor manglerne indenfor de fire forskellige påpegede samarbejdsbegreber vil være i et hybridt rum.
Forståelsen af rum og sted i det hybride rum er derfor vigtig for at samarbejde kan opstå, Alfredo Jornet og Cecilie Flo beskriver i deres tekst “Designing for Hybrid Learning Environments in a Science Museum” (2013) hvordan der opstod nedbrud i samarbejde på grund af manglende awareness mellem forskere, arkitekter og museumsfolk, fordi der var en del af samarbejdet som blev tolket anderledes mellem parterne. Her opstod manglen i form af, at en side af praktikere argumenterede for, at et hybridt rum ud fra en designforståelse kan føles, forstås og sanses hvorimod akademikerne argumenterede for at der er et skridt før dette hvor det hybride rum kan være imaginært og fantaseret. I design er der en fase før et fysisk design, hvor det kun er tænkt og imaginært (Jornet & Jahreie, 2013) og denne praksis forståelse blev ikke artikuleret og dermed brød samarbejdet sammen, da agens i samarbejdet blev formodet imaginært fra en side og fysisk fra den anden side. Denne form for problemstilling blev også fremhævet i teksten af Goodyear (2020) dog var samarbejdet mellem en underviser og elever, hvor der var fokus på slutproduktet og ikke den hybride bevægelse mod slutmålet. Dette eksemplificerer vigtigheden af ovenstående principper for at opnå succesfuldt hybridt samarbejde.
Fortællinger om det hybride samarbejde fra STAK deltagere
Hvordan får vi det hybride samarbejde til at fungere endnu bedre?
Det hybride samarbejde fungerer jo sådan set okay - til en hvis udstrækning. Man skal bare være sig bekendt med dets begrænsninger. Det er jo ofte en fin erstatning for de fysiske møder, som af gode (logistiske) grunde ville kræve for mange ressourcer at have på månedlig basis. Det hybride samarbejde fungerer bedst i små korte sessioner vil jeg mene. Det kan være svært at opretholde koncentrationen over 4 timer. Små møder af 2-3 timers varighed vil jeg tro fungere bedst. Og så skal de opgaver/krav der bliver stillet være klare og tydelige for enhver - ellers kan det hybride samarbejde virke næsten kontraproduktivt. Outputtet bliver af meget svingende kvalitet.
Hvad fungerer mindre godt i hybridt samarbejde?
Det er altid svært at aflæse deltagerne i zoom-rummene, og denne gang var ingen undtagelse. Det er dog nok desværre præmissen for online-møder. Det kan efter min mening ikke erstatte det fysiske møde. Det er som om man bruger mere tid på petitesser end hvad man gør normalt. Det kan være svært at sikre sig at alle er med, og at alle forstår ens pointer.
En gruppe af tilfældigt sammensatte projektdeltagere på tværs af de deltagende institutioner arbejder sammen hybridt. De skulle diskutere og lave kommenteringsdialoger på linjeførings-skabelonen. Hvordan var oplevelsen af det hybride samarbejde i denne workshop?
Deltager 1: Det fungerede rigtig godt, da man bedre kan tale sammen i en mindre gruppe.
Deltager 2: Det fungerede under middel, da deltagerne ikke kendte hinanden specielt godt, og da der blandt deltagerne var uvished om hvad der egentligt skulle diskuteres. Opgaven var med andre ord altså ikke krystalklar for deltagerne, og der blev brugt uforholdsmæssig lang tid på at finde afklaring på hvad det egentligt var man skulle.
Deltager 3: Hvis du mener workshoppen i breakoutroom, få fungere det meget bedre end i den store gruppe.
Hvad fordrer et fysisk designkollaboratorium for et slags samarbejde?
Deltager 1: Når vi alle er samlet i samme rum, afføder det et uformelt samarbejde på tværs af partnerinstitutionerne. Fordringen må så være, både at kunne arbejde med egen del af projektet, bidrage til andres - og inddrage andres bidrag i sit eget.
Deltager 2: Et designkollaboratorie fordrer at vi samarbejder og idégenererer ift lokale læringsmønstre og på tværs af institutioner fysisk og hybridt. Med Zoom, GoogleDocs og mindmeister samarbejder vi med skærmdeling, chat/kommentering på læringsmønstre og den visuelle opsætning i mindmeister.
Deltager 3: Jeg vil helst ikke lyde negativ men hovedparten af designkollaboratoriummet var lagt an på enten lokalt samarbejde eller oplæg i plenum så i forhold til selve samarbejdet vil jeg vove den påstand at jeg havde fået det samme ud at det havde været online i det jeg er den eneste fra min organisation.
Deltager 4: Fysisk samarbejde og dialog i lokale grupper og på tværs af grupperne; synkron online samarbejde ; online/onsite skriftlig kommentering samarbejde om at få lagt færdige læringsmønstre om i ny skabelon. Fordrer at man ikke er alene om aktiviteterne, hvilket nogle gjorde. Flere af aktiviteterne krævede hurtighed og godt overblik, så samarbejde i grupper var ret afgørende.