Hybrid samtale
Kommunikation mellem to parter kan forstås som en samtale, om den foregår på skrift eller i tale form. Hybride samtaler eksisterer i mange former og formater. Der kan tales gennem forskellige værktøjer, i alt fra det videokonference medierede møde hvor man kan se og høre hinanden til chat siden i et Google doc eller i en fælles emails. Samtaler foregår på mange niveauer, i mange værktøjer og i mange steder. Forskellige steder skaber mulighed for forskellige samtaler, samtaler kan tvinges, medieres, skabes, opstå mm. Samtale er ofte noget der sker i forlængelse af samarbejde eller i forlængelse af samvær, derfor læner det teoretiske felt sig op af disse situationer, da specifikke rum og specifikke steder skaber mulighed for samtale rum.
Interaktioner og samtaler er fragmenteret og foregår over forskellige individuelle digitale økologier gennem tekst og tale (Crabtree & Rodden, 2007)(Hilli, Nørgård & Aaen, 2019). Disse forskellige digitale økologier kan være alt fra at der aftales et møde gennem en mail og der kommer en opfølgende kommentar der relaterer sig til denne mail i et Google doc man samarbejder om for eksempel. I dette tilfælde er der tale om flere forskellige separerede økologier der overfører en samtale mellem parter gennem værktøjer og derved transcenderer denne kommunikation eller samtale økologierne fordi dens fragmentation bliver bundet sammen af personerne der indgår i de forskellige steder.
Åbningen af forskellige kommunikationsøkologier skaber mulighed for at åbne for både formelle og uformelle måder at kommunikere på. Hvis der er mulighed for at lave dybe, hurtigt bevægende samtaler, skaber dette rum for uformelle sammensætninger af et forsamlingssteds opbyggende karakteristika (Hod & Katz, 2020)(Bilandzic & Foth, 2013).
Denne form for åbning kræver en forståelse for hvor man må kommunikere, hvor man kan kommunikere og hvordan man må kommunikere med hinanden. Dette gør at et medlem af praksisfællesskabet kan være en del af forsamlingen og samtalen hvis denne forforståelse er skabt. (Crabtree & Rodden, 2007)(Trentin et. al. 2015). I hybride samtaler er der potentiale for at rummet eller stedet ikke er sat op på en måde hvor et medlem af et fællesskab forstår at man kan snakke sammen på den måde man ønsker eller den måde situationen har behov for at man kan snakke på. Der er en generel frygt for at træde ved siden af overfor “fremmede” eller andre praksisfællesskaber (Bilandzic & Foth, 2013, s. 267). Et eksempel på dette kan være i en formel sammensætningen af et rum hvor der er en taler, her kan rummet føles formelt og man kan dermed ikke afbryde, ligesom en forelæsning eller i en tale hvor en taler er uforstyrret og dette er selvom man har svært ved at høre taleren, det er kun ved nedbrud at man kan melde sig på banen i et formelt sted.
Fortællinger om den hybride samtale fra STAK deltagere
Er der ændringer ved måden vi snakker sammen eller har snakket sammen på i projektet? Hvis ja, hvilke ændringer, hvilke observationer har i gjort jer gennem den hybride arbejdsmetode?
Deltager 1: Jeg synes, som regel at samtalen er præget af åbenhed og en konstruktiv tone. Jeg kan godt lide variationen og fleksibiliteten i webinarer og seminarer.
Deltager 2: Jeg har oplevet en ærlighed omkring total forvirring, hvilket er utroligt rart. Min opfattelse er at størstedelen af os ikke helt ved hvad der foregår. Efterhånden har vi fundet ud af (i projektgruppen og på tværs) at snakke om det og finde en nogenlunde mening.
Deltager 3: Jeg kan mærke at jeg holder lidt mere igen, når møderne er online, fordi jeg skal finde det vigtigt nok før jeg siger noget. Og måske især hvis det er lidt kritisk fordi det er sværere at afkode hvordan det bliver modtaget
Hvilken form for samtale fordrer designkollaboratoriummet?
Deltager 1: Det fordrer en bevidsthed om at ens bidrag til samtalen let kan blive til "støj" for modtager; hvis ikke man er empatisk i sin kommunikation.
Deltager 2: I digital kommenterings workshop shepherding på mønstre var det en skriftlig samtale - fint at denne var guided i form af tip om ikke at skrive svar men blot stille spørgsmål
Deltager 3: Dialog er altid godt. Jeg foretrækker at mødes få gange og så prioritere samtalen i rummet og så kommunikere online mellem møderne. Jeg forstår afvekslingen men projektet har så relativt få møder, at dialog og samtale bliver vigtigt for en fælles forståelse.
Hvordan fungerer den hybride arbejdsform? Hvad er fordele og ulemper i STAK projektet?
Deltager 1: Det fungerer fint. Der er mange ting/samtaler/diskussioner, der godt kan klares via videokonference - men det kræver en del styring. Møder bliver dog også nemt meget en-vejs-kommunikation. Hvor man først siger noget, hvis man virkeligt har noget at sige. Det er lidt nemmere at komme med en indskudt bemærkning fysisk end online. Det virker mere som om man forstyrrer online, hvis man afbryder der. Det er nemmere at mødes fordi man ikke skal afsætte en hel dag.
En hybrid samtale der blev taget internt blandt projektpartnerne. Her skulle projektpartnerne koordinere og finde ud af med hinanden hvordan de ville planlægge og udføre forårets arbejde ift. læringsmønstre og linjeføringer. Spørgsmål: Kan du beskrive din oplevelse af den hybride SAMTALE i breakoutroomet?
Deltager 1: At man kender hinanden fra fysisk samarbejde. Der er tid og plads til at planlægge. At det er på planlægningsniveau, der skulle arbejdes