Hybridt samvær
Samvær og fællesskab hænger sammen i denne kontekst, da samvær sker i fællesskaber og forsamlinger. Teksterne er ekstrapoleret fra det engelske ord community, der har mere tilfælles med fællesskab og forsamlinger end det danske udtryk samvær. Det hybride samvær er derfor tungt relateret til det hybride fællesskab og den hybride forsamling. Argumentet for at bruge samvær er at fokus er på det at være tilstede sammen, at være en del af forsamlingen og ikke hvad et fællesskab betyder.
Samvær relaterer sig på denne måde til en rum forståelse eller hvordan samvær er en forhandlingsproces mellem eksisterende parter i et rum (Jornet & Jahreie, 2013). Der skal opnås enighed i en forsamling om hvad et rum er for et sted, før hybridt samvær kan blive meningsfuldt (Jornet & Jahreie, 2013). Forhandlingen omkring rummet skaber forsamlingsstedet og derved samværet. Det hybride samvær er baseret på hvad rummet og stedet kan tillade af samvær, der er forskel på om det hybride samvær foregår på et videomøde kontra det møde, der kan være mellem brugere i et fælles Google docs. Videomødet har mulighed for at emulere både tale, video og skriftlighed og på denne måde kan det være tæt på det samme som et fysisk rum eller sted. Hvorimod i Google docs kan man opleve, at andre kommer ind og arbejder derinde, men værktøjet tillader kun skriftlig kommunikation og her ændrer det samværsformen, men samtidig tillader det ikke den samme form for emulering af fysisk samvær i den slags hybride rum.
Hybridt samvær kan opstå spontant og skabe nye måder at interagere, samarbejde og snakke sammen med på tværs af online steder (Frith, 2013). Disse hurtigt bevægende samtaler eller mødesteder kan opnå dybde og hvis denne dybde opnås skaber det rum for uformelle samværs sammensætninger af et forsamlingssteds opbyggende karakteristika (Hod & Katz, 2020)(Bilandzic & Foth, 2013). Denne sociale inkludering opstår i hybride rum, når der er plads til uformelle samtaler og samarbejde på tværs af et online forsamlingssted (Trentin et. al, 2015).
Ofte er barrieren at rummet ikke er sat op så man tror, at man kan snakke sammen på den måde man ønsker eller situationen har behov for. Der er en generel frygt for at træde ved siden af overfor andre medlemmer af et nyt fællesskab (Bilandzic & Foth, 2013, s. 267). Det hybride samvær har på denne måde et behov for at få sat rammerne op for sig i det hybride rum, der enten kunstigt eller naturligt kan skabe det rum, hvor man kan og må kommunikere på den måde, der er behov for i en situation. Hvis der ønskes en forsamlingsopbyggende karakterisika er der et argument for at åbne op for mange forskellige kanaler i et hybridt rum, da interaktioner, samtaler og samarbejde er fragmenteret og foregår over forskellige individuelle digitale økologier gennem tekst og tale (Crabtree & Rodden, 2007)(Hilli, Nørgård & Aaen, 2019). Disse forskellige former for interaktioner, samtaler og samarbejder kræver et specifikt form for rum og dermed et samvær, der er forventningsafstemt, så disse kan opstå i rummet. Samvær arbejder meget med at åbne op for specifikke former for samtaler eller samarbejder i de praksisfællesskaber, der bruger hybride metoder, hybride arbejdsformer og hybride værktøjer til at arbejde med, i og gennem.
Fortællinger om det hybride samvær fra STAK deltagere
En hybrid frokost, hvor vi blev delt op i to mindre grupper og spiste frokost sammen på tværs af institutioner og lokationer
Deltager 1: Frokostpausen bør være et tiltrængt afbræk fra en intens arbejdsform, og det er ikke just afslappende at spise frokost foran en skærm med mennesker man blot kender perifert. At hvile hovedet/øjenene, strække benene, og evt. udrede diverse forklaringsspørgsmål med sine kolleger er for mig at foretrække.
Deltager 2: Det var helt fint. Det var en uformel samtale, så det gav mulighed for at snakke lidt løsere
Skal vi gøre mere af noget, mindre af noget for at det hybride sociale samvær fungerer endnu bedre?
Deltager 1: Det sociale samvær fungerer bedst i de små breakoutrooms - såfremt der er tid til det, og at opgaven er tydelig for enhver.
Deltager 2: Jeg synes ikke der skal være socialt samvær online. Det giver ingen mening for mig. Lad os få mødet overstået. Derimod kan der lægges vægt på det sociale samvær på onsite møder.
Hvilken form for samvær fremmer et designkollaboratorium?
Deltager 1: Vores idégenerering fremmes ved vekselvirkningen mellem fysiske og digital kommunikation - på tværs af institutioner. Shepherding fremmer det digitale samvær.
Er der ændringer ved måden vi er sammen på eller har været sammen på i projektet? Hvis ja, hvilke ændringer, hvilke observationer har i gjort jer gennem den hybride arbejdsmetode?
Deltager 1: Det er rigtigt svært at sige - vi har et godt kendskab til hinanden, og flere havde arbejdet sammen i tidligere projekter, så vi havde noget at bygge på. Det er samværet omkring læring og løsning af opgaven, som driver os - og vi har med de hybride samarbejdsformer varierede måder at kommunikere på.
Deltager 2: De digitale møder kan ofte virke lidt for strukturerede, med talerækker og det fordre ikke altid den løse snak og diskussion, når vi er så mange. Men som sagt de digitale møder er gode til noget andet, og det fungere særligt godt at med gruppearbejde i mindre grupper.
Deltager 3: Fremskridt ved de fysiske møder. Både lokalt og i fællesregi. Primært det seneste seminar. fysiske møder skaber fortrolighed og genkendelighed, og letter dialogen og forståelsen fremover. Det kan jo så sidenhen give effekt i forhold til de virtuelle møder.
Deltager 4: Hvis du mener fra starten af projektet til nu, så tænker jeg det er ca. det samme. Måske glider det lidt lettere ift. brug af zoom. Til gengæld føles det som om google docs lever sit eget liv, ikke mindst pga. den store produktion af materialer, dokumenter osv.
Deltager 5: Den hybride arbejdsmetode skaber et kreativt arbejdsmiljø, vi får blik for den enkeltes styrke i den skriftlige produktion fx ift læringsmønstrene, og dette følges videre i samtalerne på møderne, idet det opleves som at jeg på forhånd kender min nye samarbejdspartner i fx. shepherding.