Webinarer
FPL-projektet bruger onlinesessioner – såkaldte webinarer – til at supplere det fysiske seminar og skolebesøgene. Disse webinarer bliver medieret via et videokonferencesystem kaldet Zoom. For at webinarerne kan fungere bedst muligt, og for at deltagerene får mest muligt udbytte af dem, er det godt at læse og efterleve nedenstående tjekliste.
- Gode råd til teknikken
- Sid aldrig med mere end 1 (EN!) computer af gangen i sammen rum.
- Sid alene ved din computer. Det er ikke hensigtsmæssigt at sidde flere ved den samme computer.
- Sørg for at have en god netforbindelse. Sid tæt ved wifi-routeren eller forbind til internettet via kabel.
- Mikrofon og video
- Mute (sluk) din mikrofon når du ikke taler (også selvom du er alene i rummet). Det begrænser baggrundsstøj og giver en bedre lydkvalitet for alle.
- Hvis du oplever dårlig lyd- eller billedkvalitet kan det hjælpe at du slukker for dit videofeed.
- Chatten
- Skriv spørgsmål (stort og småt) i chatten, så samler vi op enten løbende eller til sidst alt efter hvordan vi lige vurderer det.
- Brug også gerne chatten til at kommentere det, der foregår i webinaret. Kom med kommentarer, råd, links og andet, som kan bidrage til vores fælles projekt.
- Format i breakout grupper
- Der vælges en ordstyrer. Det er ordstyrerens opgave at sikre at gruppen når omkring alle tre spørgsmål og tilhørende underspørgsmål i løbet af de 45 minutter, der er sat af.
- Der vælges en referent. Det er referentens opgave at lave et lille indlæg i vores Google Plus gruppe, der referer gruppens diskussion i hovedtræk.