Forskningen bag

FORSKNINGEN BAG

FPL-projektets indhold og forløb baserer sig på års forskning i relationspædagogik og klasseledelse. Udgangspunktet er at udvikle ledere og læreres didaktiske opmærksomhed i et kollegialt og professionelt læringsfællesskab.

Faglig pædagogisk ledelse – en grundpille i skoleudvikling

Vi ved fra det omfattende forskningsfelt om læreres læring og kompetenceudvikling, at lærere tager deres egne erfaringer som elever og som studerende med sig ind i klasseværelset. Disse erfaringer er så dybt indlejret kropsligt og tavst – ligesom det at børste tænder eller at køre på cykel– det ligger på rygraden, og det kan derfor være svært at lave om på. Men ved at give tid og plads til en særlig opmærksomhed herpå kan man ændre på holdninger og handlinger til gavn for undervisningen (L. Lund, 2015, 2017b). En sådan opmærksomhed bør skabes i et kollegialt fællesskab – også kaldet et professionelt læringsfællesskab (Albrechtsen, 2015; R. Dufour & Marzano, 2015; Qvortrup, 2016), og netop tid afsat til refleksive dialoger er i højsædet i litteraturen om professionelle læringsfællesskaber (Stoll, Bolam, McMahon, Wallace, & Thomas, 2006). Lærerne har brug for rammer og tid til at kunne udvikle et fælles sprog og fælles optik på undervisningen – deres egen og hele skolens – og det er her at skolens faglige pædagogiske ledelse er grundpillen i skoleudvikling.

Det rullende universitet_AT_644 copy 3

Værdien i fælles didaktisk refleksion

Hvis lærerne bliver bevidste om, hvordan de ræsonnerer over undervisningen, kan de med denne indsigt gøre det, der foregår i klasserummet mere forståeligt og synligt for dem selv, og dermed gøre det muligt at ændre praksis til det bedre samt tilpasse praksis til forandringer. Har man fokus på denne didaktiske opmærksomhed, som skabes når læreren sætter ord på egen praksis, kan lederen gå i didaktisk dialog med lærerne og holde øjnene på bolden, når de samtaler.

I FPL-projektet er fokus på vigtigheden af at tale om sin måde at tænke undervisning på samt at argumentere for sin måde at udføre undervisningen på. Dette gælder i lige så høj grad lederens egne pædagogiske begrundelser, som lærerens overvejelser. Lærere og ledere er fælles om på den enkelte skole at udvikle et fornyet grundlag for samtale og samarbejde om at gennemføre de valgte indsatser og de overordnede intentioner med gymnasiereformen.

1.1 KLEO_lille copy

Den pædagogiske ledelses rolle i opbygningen af professionelle læringsfællesskaber

En overbevisende mængde forskning har vist at arbejdet i professionelle læringsfællesskaber giver et positivt udbytte målt i elevernes læring (Albrechtsen, 2015; Richard Dufour, DuFour, Eaker, & Thomas, 2010; Sai & Siraj, 2015; Sleegers et al., 2013; Stoll et al., 2006). Som Albrechtsen (2016) understreger, er tilblivelsen af lærerkollegier som professionelle læringsfællesskaber en løbende tilblivelsesproces og er ikke et program, der kan indføres som en hurtig løsning. Etableringen af et professionelt læringsfællesskab kræver en indsats, som tager tid, fordi man skal bryde med visse etablerede traditionelt individualistiske former for lærerarbejde og tilpasse nye mønstre og strukturer.

I FPL-projektet arbejdes med en definition af professionelle læringsfællesskaber, der også medtænker, at lærerne og lederne selv er i en lærerproces. Dette indtænkes også i forhold til hele skolen som en institution i udvikling, på linje med den norske professor i pædagogik Erling Lars Dale professionsideal beskrevet nedenfor, samt Lawrence Stenhouses tilgang til læren som forsker i egen praksis jf. aktionslæringsperspektivet.

“A professional learning community is a group of educators who are sharing and critically reflecting on their practice in order to enhance the learning of students and teachers, thereby supporting school development” (Sleegers et al., 2013, p. 120)

Referencer
  •  Albrechtsen, T. R. S. (2015). Professionelle læringsfællesskaber - Teamsamarbejde og undervisningsudvikling (1. udgave.). Dafolo.
  • Albrechtsen, T. R. S. (2016). Professionelle læringsfællesskaber på VUC. Voksenuddannelse, 117(Juni).
  • Dufour, R., DuFour, R., Eaker, R., & Thomas, M. (2010). Learning by Doing: A Handbook for Professional Communities at Work - a practical guide for PLC teams and leadership (2nd editio). Solutions Tree Press, USA.
  • Dufour, R., & Marzano, R. J. (2015). Ledere af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevers læring. Dafolo.
  • Lund, L. (2015). Lærerens verden - almendidaktiske refleksioner over klasserumserfaringer (The teacher’s world - pedagogical reflections on classroom experiences). Doctoral dissertation. Aarhus: Aarhus universitet
  • Lund, L. (2017b). Hvad ved vi om læreres måder at tænke undervisningen på? In P. F. Laursen; & H. J. Kristensen. (Eds.), Didaktik Håndbogen (pp. 341–358). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Qvortrup, L. (2016). Det ved vi om professionelle læringsfællesskaber. Frederikshavn: Dafolo.
  • Sai, X., & Siraj, S. (2015). Professional Learning Community in Education: Litterature Review. The Online Journal of Quality in Higher Education, 2(2), 65–78.
  • Sleegers, P., den Brok, P., Verbiest, E., Moolenaar, N. M., & Daly, A. J. (2013). Toward Conceptual Clarity A Multidimensional, Multilevel Model of Professional Learning Communities in Dutch Elementary Schools. The Elementary School Journal, 114(1), 118–137.
  • Stoll, L., Bolam, R., McMahon, A., Wallace, M., & Thomas, S. (2006). Professional Learning Communities: A Review of the Literature. Journal of Educational Change, 7, 221–258. http://doi.org/10.1007/s10833-006-0001-8