Hvad kan henholdsvis understøtte og hindre forankring af entreprenørskab i undervisningen og/eller organisationen?
Forankring, forankring, forankring…!?
Learnmark Horsens deltager i et regionsprojekt omkring ”Innovation i praksis”, hvor vi som institution skal vi udvikle og gennemføre konkrete aktiviteter, der både udvikler elevernes viden om entreprenørskab men også deres evne til at handle entreprenørielt. Ud fra denne beskrivelse i projektet, tolker jeg, at det er skolens mål, at I&E skal implementeres og forankres i hele organisationen. I praksis er ledelsen dog mere en hindring for forankringen, da der ikke er nogen klar og tydelig udmelding på, hvad de ønsker eller hvad, der skal bruges af ressourcer på det. Så i praksis starter implementering af I&E dog i meget lille skala, da vi kun er 3 undervisere, der har deltaget i E3U-efteruddannelsen, hvoraf jeg er den eneste fra Tech og de 2 andre undervisere fra HTX. Dette betyder, at der stadig er mange forhindringer og bump på vejen ift. forankring af entreprenørskab, og at det hurtigt kan løbe ud i sandet igen, hvis der ikke bliver sat fokus på det fra ledelsens side.
På Tech starter forankringen gennem mine to små undervisningsforløb på GF1, hvor jeg satser på, at både ledelse og kolleger bliver nysgerrige på, den lidt anderledes undervisningsmetode, jeg kommer til at køre. Forhåbentlig kommer eleverne til at snakke om modulerne, når de er ude i de andre afdelinger, og på den måde viser, at de har fået noget ”andet” med sig ud over nogle faglige kompetencer. Derudover vil jeg begynder at udfordre nogle af mine kolleger, i den nedsatte arbejdsgruppe til regionsprojektet, og afprøve nogle af de kreative metoder, vi har lært gennem E3U, for at pirre deres nysgerrighed. Dette skal være med til at understøtte, at I&E stille og roligt kommer ind i undervisningen i andre fag og på andre afdelinger.
Afsluttende reflektionsopgave – Per Søndergaard
Ved alle nye tiltag og processer er det essentielt at der er en ildsjæl som næsten utrætteligt skubber på for at få tingene til at lykkes. På TSS tror jeg at et understøttende element for at forankre entreprenørskab som en del af undervisningen er, at vi har været flere undervisere som har deltaget i E3U samtidig, og at der ligeledes har været en leder med på holdet. Dette gør (måske) at vi er flere ”ildsjæle” som kan se værdien i at implementerer entreprenørskab helt- eller delvis i vores egen undervisning, og ligeledes inspirerer kollegaer i de enkelte teams til at bruge nogle af de samme redskaber ligger under denne paraply.
En udfordring som jeg allerede nu har konstateret er, at ikke alle undervisere i vores organisation begejstres over begrebet ’entreprenørielt undevisning’. Måske fordi de syntes vi allerede laver mange nytænkende ting med vores elever og igennem vores undervisning, og derved bliver det egentlig bare ’gammel vin på nye flasker’ ift. den metodik og pædagogik der danner platformen i entreprenørskabsundervisning.
Ligeledes kan det med at skulle gå fra meget traditionel undervisning, som er mere lærerstyret og sigter mod et bestemt facit, til en undervisning hvor vejen til både mål og produkt er mere uklart og tåget været både en hindring, og sågar en provokation for visse undervisere. Selvom det på TSS ligger meget i vores DNA at tænke nyt, ud af boksen, kreativt og handle på de muligheder der opstår, er der dog en vis tryghed i at ’gøre som vi plejer’, og det kan da også diskuteres om de nye tiltag vi egentlig laver med eksterne aktører egentlig er så nytænkende som vi selv syntes. Vores evne til at være entreprenørielle er jo ofte inden for vores fagområde og derfor kan det være grænseoverskridende også at skulle implementerer det i sin rolle som underviser.
Her er det essentielt at vores ledelse oprigtigt ønsker at forankre og implementerer entreprenørskab i organisationen. Som Julie også nævner i hendes refleksion, er der mange tiltag som kan løbe ud i sandet hvis der ikke følges op på det fra ledelses side.
Personligt tror jeg forankringen omkring entreprenørskab kommer til at ligge meget ved det enkelte underviser. De som allerede har et bredt netværk i og omkring skolens aktiviteter vil uden tvivl tage de værktøjer til sig som vi bla. er blevet introduceret for på E3U, men der vil også være en stor gruppe som af forskellige årsager (personlige- og faglige ressourcer, interesse, tid m.v.), blot vil konstaterer at der er kollegaer som bruger en ”ny tilgang” til eleverne og den undervisning de leverer.
Afslutningsvis er det også vigtigt at nævne, at modtagerne af vores entreprenøielle undervisning skal ”købe budskabet” for at det forankres i vores organisation. Hvis eleverne ikke føler det giver en bedre fag – faglig viden at gøre tingene anderledes, er det vel næsten ligegyldigt. Vi skal på skolen skabe en kultur ved både vores eleverne og undervisere, som giver lyst til at arbejde entreprenøielt og skaber en nysgerrighed på hvordan man kan arbejde som både elev og underviser på Teknisk Skole Silkeborg.
Vi skal gøre det lidt bedre og anderledes end på andre skoler for at det bliver en succes og ledelsen også vil investerer i udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen.
Afsluttende cirkelreflektion: Kathrine Ottosen TSS
Jeg er så enig i det, Per skriver, det er helt sikker til vores fordel, at vi har været flere afsted sammen på E3U fra TSS, og endda været så heldige at have vores leder med. Jeg tror, at vi på flere punkter vil have hans støtte i at vende undervisningen lidt på hovedet, fordi han ved, at det er det, det kræver. For som både Julie og Per siger, så kan implementeringen af den entreprønielle undervisning kun finde sted, hvis der er opbakning fra ledelsen, men jeg mener også, det er vigtigt, at ens team kollegaer vil være medspillere.
Vi lever også i en tid, hvor man ikke bare vil ”nøjes” med, men der skal hele tiden ske noget nyt og anderledes, hvis vi skal fange elevernes opmærksomhed og interesse. Derfor er vi er nødt til at være med på ”moden” hvis vi vil have de unge mennesker til at gå hos os på TSS. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at vi tænker på at læring kan finde sted på mange måder. Jeg synes, vi er gode til at lave nogle projekter, som er anderledes, og som giver vores elever mulighed for at udvikle sig på mange parametere både fagligt og socialt, som for eksemple vores Oregonprojekt, SOS-børnebyerne, medvirkende på food festival og back stage på messer. Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi vi har ledelsens opbakning til det. Når man laver sådanne projekter med eleverne, sker der et eller andet. Vi lærer dem at kende på en helt anden måde og som underviser lærer man også en helt masse, når undervisningen vendes lidt på hovedet. Selvfølgelig skal ikke al undervisning foregå på denne måde, for der er nogle fag og emner, hvor den deduktive måde bare er den bedste. Men jeg synes, at når man kaster sig ud på dybt vand sammen med eleverne om et emne, så overraskes man. Eleverne åbner sig mere og får lov til at lære efter den læringsstil, der passer dem bedst. Tiden hos os er altid knap, og der er en masse, der skal læres i den korte periode, de er her. Jeg tror, denne form for undervisning gør, at mange elever bliver inspireret til fordybelse og refleksion, fordi de selv er medaktører.
Som Per siger, er det ikke alle vores kollegaer, der er lige begejstrede for den ´entreprenøelle undervisning`. Derfor, tror jeg, det var rigtig godt givet ud, at vi i sidste uge havde en pædagogisk dag, hvor Helle Meibom var ude for at give et oplæg omkring ´undervisning i og med entreprenørskab 2017´. Det var en øjenåbner for nogle kollegaer, og som egentlig ændrede lidt holdning til dette undervejs. Jeg glæder mig til at se, hvad efteråret bringer af nye tiltag hos mine kollegaer og står parat til at hjælpe, hvis de har brug for det og selv komme til at arbejde endnu mere med de redskaber og teorier vi har lært på E3U.