Hvad sker der med lærerrollen, når entreprenørskab indarbejdes i undervisning og/eller man laver hele entreprenørskabs-/innovationsforløb?
Hans Heiselberg Skive Tekniske Skole / hlh@skivets.dk
Torben Bastrup Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk
Jannie Z Rasmussen Teknisk Skole Silkeborg / jzr@tss.dk
Kurt Lindholm Skive Tekniske Skole / kul@skivets.dk
Skolernes parathed til innovationsundervisning
Som indledning vil jeg kort berøre vores vurdering af Learnmark og Skive Tekniske Skole. Vi vurderede vores egen skole, for at få en fornemmelse af vores styrker i innovationssammenhæng.
Nu skal man ikke lægge mere i analysen, end at det er en ret ensidig vurdering af nogle undervisere. Det vil sige at det ikke er baseret på videnskab eller målt på nogen måde.
Ifølge IEEP er der 9 discipliner der skal mestres for at kunne udføre entreprenøriel undervisning.
Nedenstående er uddrag af IEEP Programme Handbook 2013-14, side 7:
- Mastery of Pedagogy
- Ability to select from a wide range of pedagogies to maximise the capacity to meet key Entrepreneurship Outcomes.
- Mastery of Philosophy
- Ability to articulate the relevance of entrepreneurship education to the meeting of broader educational goals and broader policy objectives.
- Mastery of Strategy
- Ability to assess the organisation change requirement and local stakeholder development potential and pursue appropriate strategies for embedding entrepreneurship education in the institution.
- Mastery of Operations
- Ability to apply strategy within the organization to move the Entrepreneurship Education agenda forward in practice.
- Mastery of Networks
- Ability to harness the potential of all related stakeholder networks.
- Mastery of Process
- Ability to organise knowledge appropriately around development problems and opportunities in contexts in which students might work in future, linking effectively with organisations that might support graduate entrepreneurship activity.
- Mastery of the State of the Game
- Awareness of key UK and international developments and support structures in the field.
- Mastery of Resource Acquisition
- Ability to identify and engage sources of support for programme development including funding and support in kind.
- Mastery of Personal Entrepreneurship
- Ability to demonstrate personal entrepreneurial behaviour – take risks – grasp opportunities – take initiatives etc. and be a role model.
Når vi her fra skolen ser på vores score i edderkoppespindsdiagrammet, vurderer vi os selv til at være rimelig godt med på flere felter.
Hvis jeg skulle tage et emne som jeg personligt er involveret i, så er disciplinen “State of the game” noget som vi sammen med iSkolermidt, arbejder for at blive meget stærkere i.
Vi arbejder sammen med 13 andre skoler fra regionen, om at skabe en form for hjælpemiddel for undervisere, der kan give dem spændende input og nye metoder til innovation og entreprenørskab i undervisningen. I dette samarbejde kommer vi også nærmere “mastery of Networks”
Der er forskellige tanker i spil, hvor det indtil videre skal være en form for online-portal, der indeholder “best practice” og måske også selvstudieforløb til undervisere der gerne vil lære mere om innovation og entreprenørskab.
En lærer på innovativt forløb
Som underviser på et forløb med innovative elementer, er der mange roller som kan være anderledes end en traditionel lærers. For eksempel kan det være nyttigt at man ikke kommer med for mange løsninger, når eleverne skal frembringe ideer.
Denne tilbagetrukne rolle kan være frustrerende for eleverne, hvis ikke den samtidig suppleres af andre tiltag, der styrker elevernes mulighed for at være innovative.
Jeg mener derfor at læreren skal være meget aktiv i sin rolle som facilitator af innovative processer. Derved kan eleverne opleve sig selv som innovative, mens de samtidig tilegner sig nye metoder til idegenerering og kreativitet. Han skal med andre ord være “master of pedagogy”
/Hans Heiselberg, Skive Tekniske Skole
Tak til Hans.
Jeg er enig med Hans i at når man skal inddrage entreprenørskab og innovation i undervisningen – kommer den traditionelle lærerrolle lidt ud af spil – vi skal ikke ”hjælpe” eleverne for meget, og heller ikke give dem for mange informationer og løsningsmodeller for en given opgave. Dette kan som Hans også nævner, være til stor frustration for eleverne i begyndelsen af et forløb, da underviserens rolle bliver mere tilbagetrukne i situationer hvor eleverne ellers er vant til at underviseren er meget på og guider og vejler.
Når man sætter eleverne i gang med entreprenørskabsforløb, er det min beskedende erfaring at eleverne i første omgang føler stor frustration og usikkerhed over ikke at få faste rammer og/eller får et facit for hvad opgave skal ende ud med. I denne fase mener jeg at vi som undervisere, påtager os en rolle igangsætter – vi kommer med en problemstilling eller opgave som eleverne skal løse. Det mit indtryk at eleverne kommer igennem mange faser som ”gå på mod”, fortvivlelse, nysgerrighed m.m. Måden eleverne vælger at håndtere opgaven få indflydelse på hvordan vi som undervisere kommer til at om være i lærerollen, rollen vi påtager os må tilpasses den enkelte eller den enkelte gruppes behov.
Jeg er netop i gang med et projekt med en grundforløbskasse, hvor klassen i grupper, uden nogen former for forudgående undervisning skal producere en drik med alkohol. Eleverne skal altså selv finder informationer om hvordan, hvilke råvare, metoder m.v.
Som altid er der stor forskel på hvordan eleverne modtager opgaven! Nogen kaster sig hovedkulds ud i det, uden den store grundlæggende viden, med tanke ”det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt”, andre går meget teoretisk til værks og sætter sig ind i processer m.m. inden de fortager sig yderligere, mens en tredje gruppe går helt i baglås og ikke ser nogen vej frem mod produktet.
Underviser rolle for de tre ovenstående håndteringer af opgaven er meget forskellig. Den første gruppe vil muligvis fejle i deres forsøg på at skabe produktet, uden nogen former for viden og i den forbindelse er det vigtigt at underviseren er klar til at hjælpe dem med at evaluere og blive klogere på hvor i processen der er opstået fejl og hvordan de lære af fejlen – i dette forløb er det processen, frem for produktet eleverne kommer til at lærer af. Den anden gruppe som sætter sig godt ind i hvordan man fremstiller alkohol – vil i højre grad skulle bruge underviseren som sparringspartner og støtte i deres arbejdsproces frem mod det færdige produkt. Den sidste gruppe vil have brug for underviseren som vejleder og igangsætter – for overhovedet at kunne komme i gang med processen og opgaveløsningen.
Så for mig og se er det der sker med lærerollen, at vi skal være gode til at læse elevene og se deres behov og derudfra påtage os en rolle. Det er vigtig at man i denne sammenhæng som underviser er klar til at påtage sig de forskellige roller og at man ser lærings potentialet for alle eleverne uanset hvilken rolle hos os de har brug for og hvordan de griber opgaven an.
Jannie Zepernick Rasmussen/ Teknisk Skole Silkeborg
Hvad sker der med lærerrollen, når entreprenørskab indarbejdes i undervisning og/eller man laver hele entreprenørskabs-/innovationsforløb?
Tak til Hans og Jannie for deres indlæg om lærerrollen og entreprenørskab i undervisningen. Skive Tekniske Skoles kortlægning at de 9 Masteries må ses som et vigtigt og brugbart værktøj, når der fremadrettet skal implementeres entreprenørskabs undervisning i dagligdagen. Jeg tænker at det er særdeles vigtigt at hele organisationen står bag og bakker op. Jannie, din indlevelse i elevernes univers er super.
Som underviser der bruger entreprenørskabsundervisning med afsæt, er det helt klart vigtigt at se sig selv som en ”træner / Coatch”. At man vejleder og guider eleverne imod et mål uden selv at komme med løsningen er særdeles vigtigt. At man lader eleverne forstå deres læringsprocesser og derigennem gøre dem beviste om at deres proces er af vigtig betydning. Det er en udfordring som underviser at turde at give slip og ikke have den styrende rolle, men at give eleverne den tillid til at det endelige mål nås på en måde som har en kvalitet der er tilfredsstillende.
Jeg mener stadig at den løbende, summative evaluering er det vigtigste våben til at eleven bliver deres egene processer beviste. Denne bevidsthed gør eleverne stærkere, så deres endelig mål nås på den bedst mulige måde. Den formative evaluering af produkt og proces er et billede af deres standpunkt ud fra de rammer og mål der er stillet, denne kan ikke stå alene men bør følges op af feedback, så der i fremtiden opstår en progression af elevens faglige kunnen og viden. Det er vigtigt at vi som undervisere arbejder seriøst og udviklende med evalueringsmetoder som hele tiden udvikler vores elevers entreprenørielle skills.
Vores lærerrolle er ikke statisk, men er stadig under udvikling qua det samfund som stiller stadig nye krav til værdier. Det er også helt tydeligt at den globaliserede verden har en afgørende betydning for de pædagogiske redskaber og resurser vi har til rådighed. Jeg tænker også at det er vigtigt at vi som ”skolefolk” til stadighed synliggør vores vigtighed i samfundet og får ressourcer der kan udvikle den kommende generation af ”kloge hænder”. Det er sikkert at vores fag igennem innovation, kreativitet og dogmer har skabt værdi for samfundet. Gastro turismen er et klart tegn her på. Nu er det vigtigt at vi gennem entreprenørskabs undervisning videreudvikler nye talenter.
Torben Bastrup Nielsen / Hotel og Restaurant Skolen, Silkeborg.
Hvad sker der med lærerrollen, når entreprenørskab indarbejdes i undervisning og/eller man laver hele entreprenørskabs-/innovationsforløb?
I forhold til de punkter og områder der allerede er “behandlet” og/eller peget på som værende aktuelle, så tænker jeg, at specielt lærerens disponeringer omkring forberedelse, gennemførelse og evaluering er essentielle. Hermed mener jeg, at hele den pædagogiske adfærd og tilgang kan være nødvendig/hensigtsmæssig at omlægge i en betinget relateret didaktisk og metodisk samhørighed. Dette skal på ingen måde forstås sådan, at alt hvad vi har gjort tidligere, enten ikke var kvalificeret eller blot var forberedt middelmådigt. Nej det handler i stedet om, at læreren i denne lidt uvante læringskaos-konsulentrolle, får tilrettelagt og forberedt et forløb, som har et indbygget beredskab der kan rumme summen af pædagogikkens og innovationens indbyrdes dynamik. Jeg tænker at lærerrollen vil være præget af, at kunne igangsætte undervisningselementer, som på baggrund af forberedte delemner kan føre til innovative processer, men som så skal feed-back’es i en form for opsamling- eller kvalificeringsrunde. Herfra ruller processen så på ny, men med støtte/styring fra et andet sæt af egnede og til formålet forberedte 30-60% løsninger, som alle har et fælles indbygget induktivt element til videre udfoldelse.
Kurt Lindholm, Skive College – Metal