Del 2 – 1. cirkelrefleksion

Hvilke udfordringer kan jeg se ved evaluering og eksamener i entreprenørskabsundervisning med entreprenørielle elementer?

Hans Heiselberg                 Skive Tekniske Skole / hlh@skivets.dk

Torben Bastrup                  Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk

Jannie Z Rasmussen          Teknisk Skole Silkeborg / jzr@tss.dk

Kurt Lindholm                     Skive Tekniske Skole / kul@skivets.dk

Jeg vil belyse emnet evaluering, i relation til et specifikt fag på tømreruddannelsen. I forbindelse med evaluering er mine første indskydelse, spørgsmålet om hvad der skal evalueres. Proces eller produkt?

På grundforløb 2, tømreruddannelsen har eleverne faget teknologi. Her er målpindende:
Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor.

• Produktprincip:
  a. Opstille forskellige ideer til produkt
  b. Udvælge ide til produkt
  c. Udarbejde krav til det valgte produkt
  d. Beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af et produkt
• Produktudformning og produktion:
  a. Udvikle og fremstille et produkt
  b. Anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af produktet
• Test af produkt:
  Afprøve produktet og vurdere om produktet passer med de opstillede krav
• Dokumentation:
  Udarbejde arbejdsskitser, styk- og materialelister, tegninger og lignende.
  Evaluering: 7-trinsskala

Lige for øjeblikket bliver teknologiundervisningen udført af en underviser der har gennemgået en designuddannelse. Han tager udgangspunkt i arkitektur og design, og elevernes opgave er at designe et produkt. I forløbet ligger der også en gennemgang af teknologisk udvikling gennem historien.
Karakteren gives dels ud fra elevernes fremlæggelse, hvor de dokumenterer processen, dels ud fra det produkt de har lavet.

Jeg ser nogle muligheder for at styrke dette forløb, ved at lave nogle kreativitetsforløb i starten af teknologiforløbet.

Når jeg skal evaluere en opgave som elever har lavet i innovation, siger min pædagogiske erfaring at det overvejende er processen der skal evalueres, og karakteren skal gives efter.

Men!

Jeg er sikker på at det produkt der kommer ud i den anden ende vil have stor indflydelse på min vurdering af eleven. Hvis jeg på den ene side ser en banebrydende opfindelse der vil lette arbejdet for fremtidige arbejdere, men som blev opfundet af den ene i gruppen, i starten af forløbet, uden de store divergerende designprocesser. Og på den anden side en papmacheprototype på en dims der ikke er nytænkende i min verden, fordi jeg før har set lignende i min tid i erhvervslivet, forskellen er at gruppen her har arbejdet divergent, undersøgende, empatisk osv. efter alle kunstens regler. Så er jeg tilbøjelig til at give den første 12 og den anden 7. Men hvorfor egentlig? Det er jo den sidste gruppe der har demonstreret en udtømmende designforståelse, mens den første gruppe egentlig bare har arbejdet lineært efter deres første idé. Så måske skal det være de første der får 7 og de sidste 12.

Denne problemstilling synes jeg er central i forbindelse med evaluering.
Hvis jeg i starten af forløbet fortæller eleverne at de bliver vurderet på processen, men til slut faktisk giver karakter efter det mest imponerende produkt, så har jeg faktisk snydt eleverne.

/Hans Heiselberg

Hvilke udfordringer ser I ved feedback, evaluering og eksamener i entreprenørskabsundervisning/undervisning med entreprenørielle elementer?

 

Tak for din refleksion, Hr. Hans.

Din refleksion set i forhold til en slutkarakter er interessant og bør være et emne.

 

En stor del af undervisningen på Hotel og Restaurant Skolen i Silkeborg, er entreprenøriel eller har entreprenørielle elementer i sig. Det er ikke sikkert at vi er det bevist, men set i et meta-perspektiv er der ingen tvivl om at det er en stor del af den undervisning som udføres.

 

Grunden er sikkert at vi i dagligdagen arbejder med kreative processer som medfører kreative og nyskabende produkter, der som ofte har et værdi skabende islæt. Dagligdagen hvor der arbejdes med kreativitet i køkkenpraktikken er understøttet af formativ evaluering, som jeg ser som den alder vigtigste evalueringsform. Dette at give feedback med henblik på handling i den fremadrettede proces er helt nødvendig også set med de enterprenørielle briller på. Den formative evaluering er også særdeles vigtig set i lyset af at vores elever arbejder mere og mere selvstændigt og der igennem overtager ansvaret for undervisningen. Her er den helt store udfordring at metoden er tidskrævende og suger store resurser. I en tid hvor vi er økonomisk pressede, er det altafgørende at vores klasser ikke bliver for små. Dette giver store klasser hvor det i dagligdagen kan være svært at afsætte den nødvendig tid til den enkelte gruppe eller til den enkelte elev. Vi har haft klasser med 24 elever og én underviser…

 

Den daglige undervisning afsluttes med proces/produkt evaluering som udmøntes i en karakter. Her samles alle del -evalueringer som fx arbejdsgang, kalkulation, orden og slutprodukt, og der gives en summativ karakter. Også en tidskrævende proces…

 

Den endelige eksamen/svendeprøve har ikke en entreprenøriel dimension, da dette ikke er synliggjort af vores faglige udvalg og derigennem ikke skal vurderes. Svendeprøven er over tid blevet til en faglig farce som efter min menig ikke skaber nogen værdi for faget, skolen eller eleven. Dette skal ses i lyset af den manglende evne fra de faglig organisationer til at vægte vigtigheden af en svendeprøve. Økonomien, opgaven, uddannelse af censorer, fagligheden og rammerne er slet ikke tilstede for at skabe værdi for branchen.

Torben Bastrup / TSS

Tak for ovenstående synspunkter de herrer, spændende tanker i gør jer hver især!

 

 

Sådan for at springe lidt umiddelbart ud i debatten, så tænker jeg i en sprint præget refleksion, at proces og produkt indenfor entreprenørskab eller innovation, ikke kan evalueres ude af den indbyrdes kontekst. Men det er selvfølgelig meget betinget af undervisningens indhold, form og niveau, samt målgruppen ikke mindst. Når jeg så reflektere lidt mere over det og får fintænkt lidt mere konkret, så tænker jeg at taksonomiens dimensioner måske kan medvirke eller inspirere til en form for retningsgiver. Eksempelvis kunne jeg pege på følgende; kan en elev “skabe” et godt produkt, uden at have arbejdet med sin personlige indstilling og omverdens relation.

 

En anden måde at skue det på kunne være, at såfremt undervisningens mål eller måske delmål, er at eleven opnår et nyt tillagt syn på sig selv i læringssituationer, så er processen vel i et vist omfang selve produktet.

Hvis vi kigger på, hvordan de officielle formuleringer fra bekendtgørelsen lyder for erhvervsfagene Arbejdsplanlægning og samarbejde, samt innovation, så tænker jeg proces og produkt som to integrerede faktorer:

 Erhvervsfag 3 – Arbejdsplanlægning og samarbejde

1.1 Fagets formål

Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan samt at eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at lægge en arbejdsplan, der tager højde for den tid og de ressourcer, der er til rådighed for en arbejdsproces. Eleven lærer at koordinere de enkelte elementer i en simpel arbejdsproces. Eleven kan anvende anerkendte værktøjer, herunder it-værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver samt at tilrettelægge egne arbejdsprocesser i samspil med flere parter. Eleven lærer endvidere om samarbejde, samspil og koordination. Faget skal give eleven en viden om anerkendte planlægningsværktøjers styrker og svagheder samt kompetence til at anvende disse. Endvidere giver faget et grundlag for at evaluere egen arbejdsproces og metodeanvendelse. Faget medvirker til at give eleven et klart billede af, hvad eleven har lært og en realistiskopfattelse af egne faglige styrker og svagheder.

1.2 Fagets profil

Arbejdsplanlægning er metoder og værktøjer til at strukturere og udføre en arbejdsopgave fra processen indledes til opgaven er udført. De metoder og værktøjer, der er genstand for undervisningen i arbejdsplanlægning er anerkendte værktøjer og metoder til planlægning af arbejdsprocesser i relevante erhverv i forhold til den enkelte fagretning. Mange arbejdsprocesser er afhængige af samarbejde mellem flere parter. Fagets profil omfatter derfor også håndtering af situationer, der forudsætter samarbejde og konflikthåndtering i forhold til vanskelige samarbejdsrelationer. Udarbejdelse af arbejdsplaner og diskussion om arbejdsprocesser kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning.

 

Dokumentation

Arbejdsplanlægning er undervisningens genstand. Dokumentation af arbejdsplanlægningen og samarbejdet herom kan antage mange former afhængig af den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på dokumentation kan være præsentation, formularer, evalueringer, Mindmap, billeder, film, portfolio og rapporter.

Evaluering

Elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.

 

Innovation

Fagets formål

Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Eleven lærer gennem løsning af praktiske problemstillinger, hvordan man kan indgå i innovationsprocesser, der er relevante i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Ved udførelse af praktiske opgaver lærer eleven om innovationsredskaber og –processer. Tilegnelse af innovative metoder til opgaveløsning i forskellige arbejdssituationer er genstanden for undervisningen i innovation. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisning-sprojekter i fagretningen. Faget skal styrke elevens eksperimenterende og undersøgende praksis. Endelig er det formålet, at elever i team udvikler evnen til at arbejde med videnom innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Fagets profil

Innovation er en proces, der bearbejder ny viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder, eller kendte elementer kombineres på nye måder. Hensigten er at forbedre driften af en virksomhed . Innovation anses for at være en afgørende drivkraft bag vækst i produktivitet og økonomisk vækst. Faget innovation fokuserer også på implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, og en ny eller væsentligt forbedret metode

Dokumentation

Eleven udarbejder dokumentation af forskellig relevant art som for eksempel billeder, film, temaopgaver, portfolio, rapporter, vejledninger eller anden faglig dokumentation.

Evaluering

Elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.

 

Min afsluttende bemærkning er, at for at kunne evaluere og vurdere det samlede produkt, skal vi være meget tættere på elementerne (og ikke mindst eleverne) i procesfasen af undervisningen.

VH Kurt Lindholm

Så bliv det min tur – her på falderebet J

Jeg syntes Hans komme med nogle spændende iagttagelser omkring karaktergivning og det har sat nogle tanker i gang i forhold til spørgsmålet om hvilket hold der burde have hvilken karakter – hvad skal man belønnes for når opgaven beskrivelse satte fokus på processen og ikke produktet, men i sidste ende belønnes produktet alligevel med højeste karakter, så bliver processen jo ligegyldig for eleverne.

Som Torben skriver så er undervisningen i vores fag, generelt at meget entreprenøriel karakter. Vores branche kræver at vi hele tiden er kreative, nyskabende og undersøgende for at opnå det bedste resultat og det kræves i branchen for hele tiden at holde sig attraktive for kunderne. Det giver store udfordringer i dagligdagen, når vi giver feedback og evaluerer.

Evaluering er en svær størrelse, når vi snakker entreprenøriel undervisning. For på en eller anden måde har vi jo et slutmål, vi gerne vil have eleverne til at opnå, men med entreprenøriel undervisning bestemmer de jo for det meste selv, hvad det skal være for en arbejdsform. Den entreprenøel undervisningsform, giver os som undervisere mulighed for at lægge meget mere vægt på formativ evaluering.

Den summative evaluering med fokus på feedback er selvfølgelig også et vigtigt element, men oftest synes jeg, at eleverne har fokus på den karakter, der bliver givet og som kan påvirke deres selvfølelse, i stedet for at fokusere på opgaven, og hvad der skal arbejdes med.  Jeg tror, det vil være givtig for mange elever at blive bedre til at dokumentere deres ting og deres feedback, så de kan finde det frem igen, næste gang de skal lave noget lignende.