Del 2 – 1. cirkelrefleksion

E3U del2 – Julie, Kathrine og Per

1. Cirkelrefleksion – Julie-Marie Terkildsen

Jeg har fået lov til at starte denne runde med cirkelrefleksioner, hvilket er lidt af en udfordring – ligesom der er forskellige udfordringer ved spørgsmålet til denne omgang, nemlig:

”Hvilke udfordringer ser I ved feedback, evaluering og eksamener i entreprenørskabsundervisning/ undervisning med entreprenørielle elementer?”

 Noget af det jeg ser, som et helt afgørende element ved entreprenøriel undervisning, er især feedback og refleksion i forbindelse med elevernes læring og evaluering. Dette understøttes af følgende: ”Refleksionen understøtter læring, kompetencedannelse og sandsynligheden for at viden, færdigheder og kompetencer får en transferværdi der gør kompetencerne anvendelige i andre sammenhænge” (Illeris) (FFE-YE).

Samtidig synes jeg, at det virker problematisk på nuværende tidspunkt, da vi (skolen)/jeg ikke har arbejdet bevidst entreprenørielt tidligere, hvorfor det er vigtigt, at vide, hvad det er der skal ”måles”, vurderes på ud fra de opstillede læringsmål. Læringsmål der ligeledes skal tage afsæt i, hvad vi ønsker, eleverne skal lære og om fokus er på proces eller produkt. I forhold til evaluering er der rigtig mange gode redskaber, og jeg er selv blevet klogere på flere gennem E3U-forløbet, som jeg har tænkt mig at bruge fremover også. Her mener jeg, at det vigtigste er, at der er en stor variation mellem metoderne, så eleverne bliver evalueret på forskellige måder og dermed også ”tvinges” til at reflektere over egen læring ud fra forskellige kriterier.

Når det drejer sig om eksamen, synes jeg faktisk, at vi på vores GF2-hold har en meget ”sigende” udprøvning, der både omhandler elevens faglighed samt refleksive kompetencer men den vurderer kun eleven kvantitativt og siger dermed ikke noget omkring tilegnelse af entreprenørielle kompetencer indenfor eksempelvis omverdensrelationen eller den personlige indstilling.

Jeg håber, at jeg gennem det kommende forløb bliver klogere på, hvad der skal til, for at kunne evaluere og eksaminere ”undervisning med entreprenørielle elementer”, da jeg ved, det er noget, som skal implementeres på GF1-forløbene inden længe.

Cirkelrefleksion – Per Søndergaard

Generelt er daglige bedømmelser, evalueringer, feedback, slutprøver, eksamener m.v. en svær størrelse. Også selvom det ikke nødvendigvis er i en entreprenøriel sammenhæng. I vores ”normale” tilgang til elevernes arbejde kan man som underviser nemt få fokus på summen af resultaterne fremfor de processer eleven har gennemgået. Dette kan gå igen i den feedback man giver, da vi som undervisere gerne vil styre eleverne i den ”rigtige retning” hurtigt og effektivt. Dette skal naturligvis ses i lyset af tiden vi har til rådighed med eleverne på fx hovedforløbet, og at vi gerne igennem vores feedback vil korrigerer observeret fejl hos eleven.

Jeg er meget enig i Julies kommentar, om at ”et afgørende element ved entreprenøriel undervisning er især feedback og refleksion i forbindelse med elevernes læring og evaluering”. Jeg vil endda supplere med, at det også er meget vigtig i den traditionelle undervisningsform. For mig at se er én af de helt store udfordringer ved bedømmelser/eksamener, hvor entreprenørskab har været grundstenen i forløbet: – hvordan man kan belønne fejl, sideløbende med at vi som undervisere skal afkrydse de faste målpinde? Udfordringen med ’alignment’ med henvisning til sammenhængen mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter, eksamensformer og hvilke bedømmelseskriterier vi skal opstiller er ligeledes noget jeg ser som en stor problemstilling.

Randy Zuckerberg (søster til Mark Zuckerberg hvis I skulle være i tvivl J) siger selv at 8 ud 10 af hendes forretningsidéer er dømt til fiasko. Idéer som hun i dagligdagen præsenterer for rigtige samarbejdspartnere, investorer, forbrugere osv. Hun er bevidst om at ikke alle idéer lykkes, men det er modet til at præsenterer dem og erkendelsen af, at disse fiaskoer er vejen frem til de idéer som bliver en succes. En af hoved pillerne i entreprenørskabsundervisning er jo netop at lade eleverne fejle uden at vi straffer dem på det summative, men hvordan kan vi integrerer dette i undervisningens tilrettelæggelse?

Jeg ser altså en udfordring i at få eleverne vejledt i en retning hvor de kan håndterer en risiko og usikkerhed, og samtidig reflekterer over dette. Sara Sarasvathy´s effektuations teori (FFE – Bedømmelse og evaluering s. 18) kan bla. være noget vi som undervisere skal medtage når vi skal tilrettelægge undervisning med entreprenørskabselementer. Læringsmål hvor refleksion over ’affordable losses’ og hvor eleven udviser ’god entreprenant adfærd’ er vigtigt at få beskrevet så klart som muligt, så både vi og eleverne ved hvad der vurderes efter. Det i sig selv er ikke nemt, da der vurderes på elevens personlige kvalifikationer og måske ud fra et mere subjektiv synspunkt fra underviserens side.

Jeg giver stafetten videre til dig KPO, og håber at mit lille skriv giver mening ift. reflektionsopgavens problemstilling 😉

God arbejdslyst!

Refleksionsøvelse på kreativitet efter seminar 4 – Kathrine Ottosen

Som jeg ser det, er meget af den undervisning, vi laver i dagligdagen af entreprenøriel karakter. Vi arbejder jo i en branche, hvor vi hele tiden er kreative, nyskabende og undersøgende for at opnå det bedste resultat og meget af dette sker, når eleverne er i køkkenet, så ja udfordringer møder vi dagligt, når vi giver feedback og evaluerer.

Jeg vil gerne give både Julie og Per ret, det med evaluering er sq en svær størrelse, når vi snakker entreprenøriel undervisning. For på en eller anden måde har vi jo et slutmål, vi gerne vil have eleverne til at opnå, men med entreprenøriel undervisning bestemmer de jo egentlig lidt selv, hvad det skal være for en størrelse. Jeg tænker, det gode ved denne undervisningsform er, at det giver os som undervisere mulighed for at lægge meget mere vægt på formativ evaluering. Vi kan kredse omkring eleven og den enkelte elev kan vælge den læringstil, som passer denne bedst. Dette ser jeg bestemt som en fordel, da jeg mener, det kan styrke eleverne og få dem til at se på deres ”personlige indstilling” til tingene. På den måde, kan vi styrke dem i, at det er ok at fejle, og det faktisk ofte er her, man lærer, så længe de hele tiden formår at reflektere over deres proces. Jeg ser dog tiden som en kæmpe udfordring… Tiden til at kunne fordybe sig i et emne sammen med eleven, når vi har store klasser, og en masse målpinde vi skal sikre, der bliver nået. Derudover mener jeg også, at det er vigtig, at vi som undervisere er åben over for, at eleven når sit slutprodukt på andre evt. mere komplicerede måder, end vi ville have gjort. Jeg tror, det kan være en udfordring for os som undervisere, idet vi gerne vil tage styringen og guide eleven i den rigtige retning hele tiden.

Den summative evaluering med fokus på feedback er selvfølgelig også et vigtigt element, men oftest synes jeg, at eleverne har fokus på den karakter, der bliver givet og som kan påvirke deres selvfølelse, i stedet for at fokusere på opgaven, og hvad der skal arbejdes med.  Jeg tror, det vil være givtig for mange elever at blive bedre til at dokumentere deres ting og deres feedback, så de kan finde det frem igen, næste gang de skal lave noget lignende.

For som FFE 2015: 31 siger; ”Variation i eksamens-, feedback og evalueringsformer er med til at skabe progression hos de studerende, da der åbnes for nye veje til at observere verden og erhverve sig nye handlemuligheder”.