Kreativitet
Nils Villemoes, tidligere lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse og foredragsholder, taler om hurraord, som ingen kan sætte sig op imod. Fx er bæredygtigt et sådant ord – ingen kan være uenige i, at bæredygtigt er lig med godt – det ville jo være at erklære sig tilhænger af det modsatte, hvilket er i retning af faldefærdigt. Jeg synes, at kreativitet er kommet i familie (grandkusine mindst) med bæredygtigt og er blevet et hurraord. Man skal helst være kreativ, og bevares, jeg vil da også gerne selv anses for at være kreativ. På seminar 2 talte Rikke Hansen om kreativitet som en tilstand eller noget, man kan lære at være. Det er egentlig en tiltalende tanke, for så er det jo ikke kun forbeholdt de lyksaligt genetisk disponerede. At kreativitet er afhængighed af miljøet, så jeg eksempler på, da jeg i efteråret var på lærerudveksling i det nordlige Ghana. Vi tre danske lærere afholdt workshops for en flok ghanesiske skoleledere med helt konkrete eksempler på undervisning og hjemmelavede undervisningsmaterialer, som det ville være let for dem at lave med de materialer, de har til rådighed. Ghaneserne kunne godt se anvendeligheden i vores eksempler, men vi observerede imidlertid, at det var vanskeligt – og noget, der lå dem fjernt – for ghaneserne at nytænke eksemplerne, så de kunne bruges på andre klassetrin eller andre fag.
For mig er kreativitet i undervisningsøjemed at lægge en ny vinkel på et emne eller en undervisningssituation. At kombinere på nye måder og dermed bringe indhøstet erfaring i spil. Jeg ser planlægning af undervisning som en kreativ proces, medmindre man underviser udelukkende ud af et lærebogssystem. I planlægningsprocessen bruges ens erfaringer og viden som sammen med ideer og inspiration hentet fra mange forskellige sammenhænge bliver til undervisning skåret til, så den passer til elevgruppen. Jeg tænker her både på materialer og metoder.
/UBN
Jeg blev virkelig også glad for at høre ordene ”kreativitet er noget man kan tillære sig”. I undervisningssituationer er jeg nemlig mest kreativ, når jeg har noget kendt materiale at læne mig op af. På den måde har jeg nemlig mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende materiale, og se, om jeg kan gribe det an fra andre uafprøvede vinkler.
Og det er jo lige præcis det du også er inde på, Ulla.
Kreativitet for mig er lig med ingen forventede løsninger, forstået på den måde at der ikke er en specifik forventet løsning på et problem, men til gengæld mange mulige løsninger. Det leder mine tanker hen på den unge nyudklækkede student vi så et videoklip med på seminar 2. Han er i den grad bevisbyrde på en hel generation af unge mennesker, der bliver uddannet til at fralære sig den kreative tankeproces grundet forventede løsninger fra underviseres side.
Så, hvordan undgår man, som underviser, at falde i den fælde, hvor man kører i automatgear?
Da jeg begyndte som underviser på pædagoguddannelsen fik jeg tilsendt oceaner af undervisningsmaterialer fra de personer, jeg skulle overtage kurser fra. Uden at tænke videre over det, besluttede jeg mig for at min tid var bedst brugt, hvis jeg brugte min forberedelsestid på at læse op på pensum, da selve undervisningsmaterialet jo var lavet. Men efter at have læst et stykke tid, erfarede jeg at de eksisterende slides ikke stemte overens med min opfattelse af de selvsamme teorier og metoder, hvorfor jeg så mig nødsaget til at rette til slette og tilføje i materialet. Undervisningssituationen gik ganske fint, da undervisningsmaterialet nu var mit eget, og dermed matchede min måde at forstå verden på.
Mit spørgsmål videre i denne talerække er så: Hvordan sikrer man sig, at man forbliver spørgende og kreativ til sit eget materiale over tid? Og hvad er det præcis der definerer kreativitet i forberedelse af undervisningsmateriale?
/Ane
Min nysgerrighed er vagt ‘De damer’…og det er jeg vild med;-)! Jeg skriver videre på jeres kreative skriblerier og håber jeg får givet mine svar, med mine skriblerier, på dine spørgsmål Ane;-)
Krea…hva’ for en fisk?
’Ja, jeg har valgt PULSLinjen på Tølløse Slots Efterskole, fordi jeg gerne vil lære at være kreativ!’. Det ytrer flere af vores elever, da vi spørger ind til deres motivation, for at vælge linjen!
For mig er kreativitet ikke noget vi er, eller ikke er…det er som Kelley brødrene beskriver i artiklen : ’Reclaim Your Creative Confidence’, (2012); En evne vi alle har, men som skal trænes, hvis det skal vokse i os!
Den skal trænes som en muskel trænes; det tager tid, tærer på kræfterne og resultatet kan først mærkes og ses over tid! Men senere bliver det ’en motivationsfaktor’, ’noget der driver værket’, der hvor vi mærker den lækre ’FLOW-fornemmelse’.
Kreativitet er en evne til at tænke og turde handle spontant, en evne til at tænke ’skævt’ og i ’nye baner’, en evne til at ville inspirere og dele med andre…med lyst og vilje!
Hvornår er JEG så kreativ i min undervisning?
Jeg drives af lysten til at være kreativ!
Jeg sætter mig det ofte som et ’indbygget benspænd’, når jeg skal planlægge min undervisning generelt!
Det være sig fx i Danskundervisningen, hvor jeg sætter faglige processer i gang hos eleverne, der fordrer til kreative løsninger i fx det at analysere ( fx ’Den varme stol’ – sæt dig ind i hovedkarakteren i novellen. Du skal nu sidde i stolen og ’være’ personen, med øje for både kropssprog (gestik og mimik) og verbal sproget.). Det er en anden måde at arbejde med personkarakteristik på!,
Det at fortolke ( fx ’omskriv’ til en ny genre) eller det at perspektivere (fx. planlæg ud fra arbejdet med romanen et talkshow, hvor de forskellige eksperter i romanen mødes og diskuterer ’udvalgte tabuer i dagens Danmark’ netop ud fra deres fagekspertise.)
Dvs. vil jeg lykkedes med ovenstående, er jeg NØDT TIL at have arbejdet med relationsøvelser, derefter diverse samarbejdsøvelser og altid med et italesat ordsprog der lyder; ’FEJL=LÆRING’. Vi arbejder fysisk ’væk fra bordene’ og ud på midten af gulvet.
Ellers er det min erfaring, at de ikke tør arbejde kreativt og falder i ’frygt-fælden’ som Kelley-brødrene nævner om at,’ … to get past four fears that holds most of us back: fear of the messy unknown, fear of being judget, fear of the first step, and fear of losing control’.
I linjefaget PULS planlægger vi (3 undervisere i fællesskab) ALT vores undervisning ud fra et fokus på DANNELSE af det hele menneske; det være sig både indenfor det didaktiske, det rent pædagogiske, det organisatoriske og helt praktisk.
Vi fokuserer på at teori så ofte som muligt bliver koblet på praktiske øvelser, hvor ’learning by doing’ er i fokus, sammen med de forskellige læringsstile. Når eleverne i et fællesskab mærker, at det er okay at prøve, at fejle, at blive grint af og med og tør ’sige det højt’, så skabes der hos os et rum hvor ALT er okay…og SÅ oplever jeg at lysten til at være kreativ er sparket positivt afsted;-).
Jeg som person elsker selv at overskride grænser, at stille mig selv udfordringer og motiveres klart af at være nysgerrig. Jeg er meget selvironisk og har ikke noget imod at fjolle og fejle!
Måske er det mig som underviser, der ’viser vejen’ mere end jeg selv aner?!;-)
/Mette;-)
Lige lidt hurtigt fra sidebenet inden hovedretten 🙂
Kreativitet er, for mig, en fuldstændig åben tilstand. En helt uforbeholden,nysgerrig og årvågen tilstedeværelse i nuet.
En total interaktion, hvor omgivelser, hændelser, bearbejdning af hændelser og tanker går i ét – en tilstand hvori der hele tiden kombineres og handles på input og output. Herved opstår nye processer, tankerækker og evt. handlinger. Herfra står alle muligheder åbne – og alt kan lade sig gøre.
/Anders
Jeg springer let og elegant over hovedretten og går lige til desserten, som ud over at indeholde noget sødt også er tilført en strejf af noget syrligt.
Lig det Anders skrev ovenfor så tænker jeg også på kreativitet som en åben tilstand, hvor man kan byde ind med nye eller anderledes indfaldsvinkel på noget, der optager én. Når man er kreativ, inddrager man sine sanser – eller skærpe en enkelt sans, der kan give nye perspektiver på en situation. Jeg er enig med Mette og hendes reference til Kelley brødrene om at kreativitet er en iboende evne, som vi alle besidder. Fra barnsben er det helt naturligt at være kreativ igennem leg, fordybelse og sansning, hvilket vi som forældre og professionelle skal give tid og rum til, og ikke bare vælge den lette løsning med at stikke børnene en Ipad, når de ikke lige ved, hvad de skal lave. Man kan også være kreativ og øves sig i problemløsning på en Ipad – bevares, men mange apps til små børn, har mere karakter af at klæde en model på eller tegne/bygge noget op eller lave mad – hvilket alt sammen foregår rent visuelt. Her er det kun deres finger på Ipaden der kommer i spil, og de får ikke brugt hele deres sanseapparat, som når de udfolder sig og udforsker den fysiske verden. Min pointe er, at vi skal være opmærksom på den passivitet, vi udvikler hos den kommende generation, som med fuld fart også breder sig i skoleverdenen, hvor det boglige og teoretiske er i langt større fokus end det praktisk-musiske. Hvis man fra barnsben op igennem uddannelsessystemet kun bliver anerkendt for at man er dygtig til at sidde stille og lære noget ud fra de mål, der er opstillet for undervisningen, så er det svært som voksen at skulle kunne begå sig i et samfund og på et arbejdsmarked, der stiller krav til, at man er engageret og kan løse problemstillinger på en kreativ måde. Derfor er det så vigtigt at øve evnen til at være kreativ. Og ja, det kunne være rart med et nyt ord, der bedre beskrev, hvilken kreativitetsopfattelse, man længer sig op ad, for som med Ullas reference til Niels Villemoes så går der hurtigt hurraord i den og alt, hvad der dufter af noget med håndværks, håndarbejde, dramatik, musisk mm. bliver fremhævet. F.eks. da min niece i et kreativt projekt på en Rudolf Steiner skole valgte at filte farvet uld i vaskemaskinen og sy kuglerne sammen til et cirkeltæppe lig et Hay-tæppe. Hvad nyt tilførte hun tæppet her? Sådanne eksempler er der mange af og det kan godt irritere mig, at vi ikke kan adskille begreberne bedre.
En anden vinkel på den måde, som kreativitet bliver ophøjet på er, når nogen gør kreativitet til en særlig egenskab for en særlig befolkningsgruppe, som da den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida i begyndelsen af nullerne fremsat den påstand, at der i samfundet findes en gruppe af “kreative” – for USAs vedkommende omfattende op imod 30% af befolkningen – der angiveligt udgør nøglen til fremtidens udvikling. Kernen i denne gruppe er “kunstnere” så som kunstmalere, forfattere, filminstruktører, skuespillere, musikere, dansere, fotografer og lignende, men denne suppleres med it-folk, teknologer, mediefolk, arkitekter, lærere, naturvidenskabsfolk, virksomhedsledere, finansfolk, jurister og læger. Florida beskriver de tre T-er som er plusord i den kreative verden: Teknologi, Talent og Tolerance. Sidenhen er Floridas teori blevet udsat for kritik, der drejer sig om sammensætningen af den “kreative klasse”, den indbyggede tendens til selvhævdelse og om holdbarheden af påstandene om den kreative klasses værdi for samfundet.
I undervisningssituationer befinder jeg mig bedst, når jeg (ligesom Ane beskrev i sit indlæg) kan gøre materialet til mig eget, som jeg kan stå indenfor. Ofte tager jeg udgangspunkt i tidligere erfaringer, eller forløb, hvor jeg ud fra evalueringer eller ny inspiration i den mellemliggende tid skære det fra, der ikke fungerede så godt- og tilføre det noget nyt.
Jeg forsøger at tilrettelægge undervisningen, så elevernes viden bliver sat i spil med hinanden og får rokket ved deres selvforståelse og forestillingsevne. Jeg vægter meget, at eleverne skal være aktive og har også tidligere både som lærer og vejleder, brugt de øvelser som Mette beskriver. Som i al anden undervisning er det også vigtigt som underviser og facilitator af innovations- og entreprenørskabsprocesser, at man er autentisk og selv udviser kreativitet. Dog skal man passe på med selv at komme med løsninger og svar på udfordringerne, men forholde sig neutral og igennem aktiviteterne sikre sig, at ens eleverne frit kan udfolde deres kreativitet og få nye indfaldsvinkler på det man arbejder med, da der ikke er noget sandt eller falsk, rigtigt eller forkert i kreativitetsprocessen.
/Sine