Hvilke muligheder ser du i at arbejde med taksonomiens fire dimensioner i din daglige praksis?
Taksonomiens fire dimensioner handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling komplimenterer hinanden og er indbyrdes afhængige. De kan udfoldes hver for sig, men er indbyrdes forbundne i et komplekst mønster. Vi snakker altså om helhedsorienteret læring, hvor elever og lærere indgår i et forløb i et samspil imellem situation, handling og refleksion.
Hvis vi giver vores elever en opgave, bliver vi nødt til at have alle fire dimensioner med, for at sikre, at eleverne bliver sat i kontekster og bliver udsat for øvelser, der gør dem bevidst om, eller giver de kompetencerne de skal have med sig, for at kunne løse den overordnede opgave, de er blevet stillet.. Ydermere tjener de fire dimensioner også som en form for forventningsafstemning – alle ved, hvor vi er henne i processen og hvad det næste skridt er. Taksonomiens fire dimensioner tvinger os derfor som undervisere til at stoppe op og overveje, hvorvidt vi husker at føre eleverne gennem de fornødne trin på trappen i de entreprenørielle læreprocesser. Altså er det en form for huskeseddel til os lærere, som er god at benytte som en rettesnor.
Ydermere er taksonomien en god ven, når der skal formuleres læringsmål, da den på en pædagogisk måde, tager mig som lærer i hånden, og hjælper mig igennem de forskellige læringsmål ift. viden og færdighed. Jeg ser derfor gode og brugbare muligheder i arbejdet med taksonomiens fire dimensioner, og vil klart benytte mig af taksonomien i mit videre arbejde med entreprenøriel undervisning.
Jeg ser dog stadig en udfordring i det at skulle evaluere og videreformidle målresultater, fra en entreprenørskabsundervisning, til eksterne interessenter. For hvis eleverne fx ikke får som opgave at udvikle et fysisk produkt, hvordan skal vi så kunne videreformidle deres progression?
…………………………………………………………………………………
Som Ane så positivt siger, vil Taksonomiens 4 dimensioner være ’den gode ven’..også for mig!
Det være sig både i forhold til min undervisning i Dansk…men især i vores fælles årsplanlægning af PULS-Linjens indhold og form.
Vi er 3 underviserer på linjen nu (vi startede med at være 2 i skabelsen af linjen) og som en fælles referenceramme, hvor det entreprenørielle vægtes, er de 4 principper : Personlig indstilling, Kreativitet, Omverdens forståelse og handling et brugbart værktøj, til at skabe en sammenhæng mellem fagets grund- og kernefaglighed og entreprenørielle kompetencemål og sætte dette ind i vores pædagogiske praksis på linjen.
På s. 10 i Fondens ’Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse’ står der skrevet at: ’Dimensionen, der angår den personlige indstilling, er i figur 1 sat i centrum. Dette henviser ikke til at denne er vigtigere end de andre, men snarere til at den er vanskelig at gøre til genstand for undervisning…’.
Det er egentlig en ret interessant påstand, for jeg oplever på den ene side, at det er vores grundlæggende og grundige fokus på at arbejde med dette princip i de første måneder på linjen (teamroller og rollespil ud fra troværdige caces, relationsarbejde, Enneagrammet som typeværktøj, coachingværktøjer, teater(krop)øvelser mm), der giver et eksemplarisk og meningsfuldt afsæt for den enkelte og for fællesskabet til at arbejde med de andre principper. Jeg kan sætte det overfor manglen på samme, i planlægningen af faget Dansk, hvor tiden ikke er til, at fokusere på den personlige indstilling.
Måske er det en påstand, der for mig er svær at underbygge, men det er et faktum, at de på PULS-Linjen når hurtigere frem i arbejdsprocesserne. Og de har især oparbejdet et langt større MOD TIL AT TURDE FEJLE, kæmpe videre, fejle, kæmpe videre og mærke succes…indefra!!!!
På den anden side bygger vores didaktik på en konstant vekselvirkning mellem de 4 dimensioner, hvor progressionen i det entreprenørielle kulminere i det undervisningsdesign vi arbejder med nu (’Mit passionerede projekt’). Det viser sig tydeligt, frem mod den endelige evaluering, hvordan læringsmål både for undervisningsforløbne og de entreprenørielle kompetencer er udviklet over året.
Og…stående lige nu som underviser, med et blik tilbage over året, så står det for mig sole klart, at det netop er det koncentrerede og vedvarende fokus på at støtte; det som ifgl. Banduras kaldes Self-efficacy (s. 26), der styrker hver elev i arbejdet med de 3 andre principper.
/Mette
Som Mette med sit gode eksempel fra PULS-linjen tydeligt beskriver det, så mener jeg også, at det er deltagernes (eleven, den studerende, lærerens) personlige indstilling dvs. self-efficacy og mod til at turde, der er grundlæggende for, hvorvidt man når i mål med de andre tre dimensioner i taksonomien. Det betyder at læringsmålene der arbejdes efter skal tilpasses målgruppen, således at de er mulige at indfri og derved sikre at deltagerne opnår en tilfredsstillelse og succes, således at de har lyst til at kaste sig ud i tilsvarende udfordringer senere hen.
I 5-trins modellen som jeg ofte inspirere lærere til at arbejde ud fra i en grundskolekontekst, og som er inspireret af PACE-modellen, tager man udgangspunkt i den enkelte og gruppens faglige, sociale (netværk) og personlige styrker. Derved fokuseres på noget kendt, som er et trygt fundament at arbejde ud fra, når gruppen sidenhen skal bevæge sig videre i processen.
I 2. trin arbejdes med at analysere og forstå udfordringen (omverdensrelation)
I 3.trin at finde løsninger (kreativitet)
I 4. og 5. trin skal der hhv. laves prototyper og præsentation (handling)
Til trods for at entreprenørskabsprocesser sjældent er en lineær proces men iterativ, så giver det god mening for mig at lave drypvise stops i form af refleksionsøvelser og evaluering af deltagernes udbytte og progression midtvejs eller afslutningsvis på de forskellige trin.
En pudsig ting jeg personligt er stødt på i forbindelse med udvikling af mit design for konceptudvikling af UngeEvent 2017, er at FFE-YE’s taksonomi kompetencemål for gymnasiet primært vægter at ”eleven ud fra en forståelse af egen kulturel og faglig baggrund, interagere i faglige, sociale, kulturelle og økonomiske sammenhænge og analysere disse”(s. 8). De færdigheder der fokuseres på handler således om at udvikle forretningsmodeller til trods for at FFE-YE begrunder deres definition af entreprenørskabsundervisning med at ”Det er centralt at der i entreprenørskab indgår en eller anden form for aktiv værdiskabelse, at dette sker på baggrund af ”noget kvalificeret” og at værdien ikke udelukkende forstås ud fra en økonomisk målestok. Det centrale er ligeledes at aktiviteterne og omsætningen af ideer skal lede til værdi for andre” (s.8). Da målet for de unge gymnasieelevers deltagelse i UngeEvent er at give dem en oplevelse af, at de selv kan være med til at skabe bæredygtige løsninger til klimaforandringernes udfordringer i fremtiden. Jeg mangler her et bredere syn på omverdensforståelse.
Er jeg den eneste, der ser det sådan?
/Sine
Nej, Sine, du har en vigtig pointe. Men for mig handler entreprenørskab i høj grad om, at det ikke nødvendigvis er muligt at bekende sig til én bestemt teori eller model. I højere grad tror jeg på at plukke fra de forskellige teorier, modeller, eksempler, andres erfaring osv, som netop E3U-forløbet stiller så nydeligt op til fri afbenyttelse. Ved at plukke hist og pist gradvist kan man som skole få skabt et fundament, hvorpå man bygger sit entreprenørskabsstillads. Entreprenørskab skal vokse indefra. Taksonomien er for mig hjælpen til hjælpen til mine kollegaer. Både omkring definitionen af entreprenørskab, men ikke mindre vigtigt hjælper taksonomiens fire dimensioner også med tydelige trin at træde på, når entreprenørskab skal ind i undervisningen – måske elementvis og med klar kobling til faglige mål. Her kan vi begynde i det små og effektivt rette spotlyset på et område af ad gangen med gode muligheder for at følge op med evaluering. Den bibringer også overskuelighed og kan også hjælpe til at formidle meningen med galskaben udadtil – altså i svaret på spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal arbejde med entreprenørskab i undervisningen.
/UBN