Cirkelreflektionsøvelses gr. F
Læringsgruppe 4
Medlemmer:
1 Torben Bastrup Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk
2 Kurt Lindholm Skive Tekniske Skole / kul@skivets.dk
3 Jannie Z Rasmussen Teknisk Skole Silkeborg / JZR@tss.dk
4 Hans Heiselberg Skive Tekniske Skole / hlh@skivets.dk
- Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
- Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Jeg arbejder på Teknisk Skole Silkeborg som koordinator for elevgrupper som, EUV-elever, mesterlære elever og Produktionsskole elever. Eleverne er sammen med deres virksomhed, ansvarlige for at arbejde med de læringsmål som er opstillet for deres uddannelse i den periode hvor de er i praktik. Som det er i dag er der ringe planlægning og understøttelse af elevens mål for deres uddannelsesforløb.
Som det første i deres uddannelse, laver elev, virksomhedens uddannelsesansvarlige og jeg som koordinator en konkret plan for deres første år i praktikken.
Jeg vil udvikle en model som sikrer at de opstillede praktikmål for uddannelsen nås på en hensigtsmæssig måde som sikrer progressiv og kvalitativ læring. Et fysisk mål kunne være at udvikle en ”Praktik plakat” som skal bruges aktivt i elevernes praktikperioden. Der er 3 – 4 praktikperioder.
Målet er at elev og virksomhed på en systematiseret måde i deres dagligdag arbejder med deres på forhånd planlagte emner.
At arbejde ud fra begrebet, integrere effectuation som kræver:
At planlægge, handle, planlægge, handle..
At der arbejdes mod et klart mål som motiverer.
At midler og ressourcer ændres løbende
At der op et tidspink i forløbet opstår klare mål
At der er plads til fejl
At eleven bliver robust mod forandringer
At eleven kan handle
At elev og virksomhed kan se uforudsete hændelser er muligheder
Målet er at elev og virksomhed tager ansvar for den læring som de arbejder med i virksomheden og at de forstår vigtigheden af dette.
Torben Bastrup, Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk
Så er depechen vist givet videre til mig!
Jeg synes det som Torben skriver her ovenover, er et ganske godt eksempel på nogle af de komplekse opgaver vi står overfor i erhvervsskolesektoren. Vi skal løse nogle uddannelsesmæssige opgaver, som i et vist omfang først antager deres egentlige form og omfang, når vi er i færd med at udfolde første version af løsningerne. Med andre ord, så står vi ofte i situationer, hvor vi har behov for at redefinere opgaven og tænke alternativt. Det er så her jeg forventer mig et aktiv af begrebet effectuation, så vi kan blive lidt mere kvalificerede i vores løsningsorientering. Jeg tænker effectuation som en vekselvirkning mellem, hvad ser ud til at være opgaven lige nu, så en korrektions/justeringsfase i forhold til nyt “opgavebillede”…så igen nye eller ændrede løsningstiltag o.s.v.
Ved implementeringen af reformen kom også GF1 forløbet. GF1 skal for eleverne være et afklarende og erhvervsintroducerende forløb, som gør dem i stand til at træffe et reelt uddannelsesvalg. Denne intention skal tilstræbe, at elever der påbegynder et givent GF2 også er afklaret omkring omkring netop dette. Derfor har vi i GF1 flere parallelle pædagogiske udfordringer, set i forhold til at erhvervsintroducere de allerede afklarede elever, men samtidigt også eksponere de forskellige uddannelsers indhold og fagligheder overfor de spredte grupper af uafklarede elever.
I denne henseende ser jeg et mål i, at indtænke innovation og entrepenørskab som et “instrument” til at fremme og bevidstgøre eleverne omkring deres foretrukne læringsstile, samt finde egnede nye alternativer til deres hidtidige arbejds- og studieformer…vi skal understøtte en proces som gør eleverne mere alsidigt robuste i deres individuelle tilgange!
Kurt Lindholm, Skive Tekniske Skole d. 13/2-2017
Vi arbejder med mennesker i et undervisnings system der hele tiden forandre sig og stiller nye krav til eleverne, men så sandelig også til os som undervisere. En af de forandringer er som Kurt beskriver i ovenstående de nye GF1 forløb, som jo netop er en blanding af unge mennesker, som er afklaret om hvilken fagretning de vil vælge og en gruppe der først er i gang med en proces mod at finde deres fag. Tanken om at bruge innovation og entreprenørskab som et værktøj i denne proces, ser jeg ikke kun som en mulighed med som en nødvendighed for at fast holde så mange elever som muligt i at tage en erhvervsuddannelse.
Når eleverne så har valgt deres fagretning, afsluttet deres grundforløb og startet på en læreplads – møder vi dem igen nu som hovedforløbs elever, og her opstår nye udfordringer. Nu kommer eleverne med en måske lidt forkælet forventning om at vi som faglærer, i løbet af deres skoleperiode tanker dem op med al den teoretiske viden, de skal bruge for at komme igennem deres uddannelse.
Det er selvfølgelig også vores primære formål og opgave at fylder dem med teoretisk viden, som de kan bruge i deres praktiske arbejde i deres hverdag. Men for elever som vores, der er vant til lange og meget aktive vagter – bliver teorien ofte tung og ”kedelig”, derfor er det vigtig for os at ind tænke entreprenørskab og innovation i undervisningen og komme ud over den daglige og vante tavle undervisning som føles tung og trættende for eleverne.
Vi skal altså nytænke vores læringsprocesser innovativt, både for at efterkomme elevernes ”krav” om mere viden på den sjov måde, med også for at styrke vores egen position på ”markedet”. Vi skal hele tiden skille os positivt ud, så vi er virksomhedernes fortrukne uddannelsesinstitution for deres elever.
En måde hvor på vi allerede gør dette er ved at skabe spændende tværfaglige projekter, hvor elever fra forskellige faggruppe bliver tvunget ud i situationer hvor de skal samarbejde om konkrete arrangementer/projekter og hvor deres teoretiske viden er en vigtig og afgørende faktor for at løse opgaven. Her vil jeg/vi kunne anvende Saravathys principper for effectuation som en tilgang til entreprenørskab i processen. Effectuation skal her bruges til at fremme elevernes handlekraft og procesforståelse ved at lade dem selv identificere næste og bedste skridt i forhold til at løse de projekter/arrangementer de arbejder med.
Fredag d. 17.feb 2017 – Jannie Zepernick Rasmussen – Teknisk skole Silkeborg
To forskellige udfordringer mødes her under temaet effectuation. Udfordringen med at elever kommer fra en læreplads med fuldt tryk på, en stressende hverdag, uden de store mulighed for fordybelse, til en skolesituation, hvor det er de diametralt modsatte der er tilfældet.
Den anden udfordring, de unge besluttede eller ubeslutsomme, usikre eller sikre, ikke indstillet på at blive uddannet eller fyr og flamme, som er samlet i denne GF1-klasse, “fordi det er sådan det er!” Hvordan får disse elever motivationen, hvis de mangler den, eller troen på sig selv og på det at få en uddannelse?
Mange elever på træfagenes uddannelse har en lignende oplevelse, den Jannie beskriver. De kommer ind til noget teoretisk undervisning, som de ikke kan modtage på praktikpladsen. Det er kun den øverste 1/3 af klassen der suger til sig af denne viden, og virkelig ser sammenhængen med deres praktiske arbejde. Denne brøkdel ændrer sig positivt hen ad hovedforløbene, indtil de fleste kan se meningen i at en, i dette tilfælde, tømrer skal vide disse ting.
Naturligvis er tankpasserpædagogikken ikke gængs for disse mennesker. Her må underviseren, som Jannie skriver , lave forløb der sætter elevernes kompetencer i spil, så målet, for at bruge en gastronomimetafor, bliver at eleverne selv finder de ingredienser der skal i teorisuppen, måske på baggrund af en åben opgave, hvor lovgivning, fagteori og andre mål indgår.
I GF1 er der gang i mange tiltag, som for eksempel dette entreprenørskabsprojekt. Sideløbende er der flere undervisere der er i gang med instruktøruddannelse som kognitiv hjernetræner. Denne træning baserer sig på nyere forskning, og træner psykomotoriske og kognitive funktioner hos deltageren. Desuden får de udvidet deres arbejdshukkommelse, den der afgør hvor mange bolde man kan have i luften mentalt. Sociale evner trænes også, så eleverne bliver bedre til at forstå det samspil der skal til i de situationer de møder i deres hverdag. Projektet er et pilotprojekt, som denne og andre skoler er en del af. Læs mere her …
Vi forventer os meget af projektet. Alle træningssessionerne presser hele tiden eleverne til at gå ud af komfortzonen og udfordre sig selv, således at de oplever mestring (guidet mastery) mens de samtidig mærker gevinsten ved at udfordre sig selv. Jeg ser denne træning som en del af den personlige udvikling vi skal give eleverne, for at de opnår en robusthed, selvkompetence (self afficacy) og bliver omstillingsparate.
/Hans Heiselberg
Rigtig mange interessante iagttagelser, overvejelser, refleksioner m.m. De ting, jeg særligt bliver optaget af er:
– Torben beskriver, at et af problemerne er, at praktikmålene ikke rigtigt nåes p.t. eller i hvert fald nåes relativt tilfældigt: Kan det mon løses med effectuation-logikken, som er målsøgende frem for målopfyldende? Det bliver spændende at følge
– Noget af det, som Kurt skriver om, at de uddannelsesmæssige opgaver faktisk først rigtigt viser sig, når I er i gang. Der må altså itereres ml den nuværende forståelse af opgaven, opgaveløsning (uddannelsesaktiviteter) og så “feedback” fra omverdenen. Det er jo noget af det, Sarasvathy siger, når hun siger, at man ikke kan planlægge sig ud af uforudsete hændelser – de vil altid være der, så man må hellere prøve at udnytte dem (lemonde-principle)
– Jannie peger på et rigtig godt dilemma/problem (eller disharmoni, som jeg pga. en anden teoretiker, nogle gange kalder det): Eleverne vil gerne tankes op med viden, men synes samtidig at teoriundervisning er temmelig kedeligt – det gør det jo ikke helt nemt (men du peger jo heldigvis allerede på mulige løsninger):)
– Og så kan jeg ikke lade være med at kommentere på din iagttagelse Hans om, at det kun er de absolut dygtigste elever, der kan se meningen med teorien, når de kommer tilbage fra praktikken. Det handler vel i bund og grund om at kunne koble teori og praksis. For mig er det en af de vigtigste udfordringer ved al undervisning – godt gået, hvis de fleste når dertil, inden uddannelsen afsluttes. Jeg har mange studerende på 9. sem på universitetet, for hvem det stadigvæk er en udfordring. De står så primært på det “teoretiske” ben, men det duer heller ikke.
En ting, der måske gerne måtte være skrevet lidt mere om, er de paradigmer, Som Rikke gennemgik. Umiddelbart lyder det ikke som om, at I har planer om at lave undervisning, der skal understøtte virksomhedsstart eller for den sags skyld socialt entreprenørskab. Derfor er det måske mere i paradigmet “hverdagspraksis”, at de fleste af jeres projekter befinder sig?