Cirkelrefleksionsøvelse, gruppe D
- Peter Larsen (Learnmark Horsens) // pla@learnmark.dk
- Susanne Sørensen (FFE-Region Midt) // susanesoerensen@ffe-ye.dk
- Jacob Munter (Nyborg Gymnasium) // mu@nyborg-gym.dk
- Carina Pedersen (Det Blå Gymnasium) // cap@bcsyd.dk
Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Paradigmerne:
- Hverdagspraksis
- Iværksætteri
- Vækstskabelse
- Socialt entreprenørskab
Jeg underviser i faget teknologi på htx, hvor formålet er, at eleverne lærer at arbejde systematisk og iterativt i en produktudviklingsproces. Eleverne skal lære at samarbejde i grupper om problemløsning, hvor jeg har planlagt en progression fra hverdagsproblemer til samfundsmæssige problemer.
I min undervisning tager jeg i de indledende projekter udgangspunkt i elevernes hverdagspraksis, hvor eleverne fx skal udvikle/designe/konstruere og fremstille en grill, der løser en problemstilling, de selv vælger – fx grillen skal bruges på stranden/kunne klappes sammen/bage pandekager.
I de afsluttende projekter tager min undervisning udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger som ’arbejdsmiljø’ og ’bæredygtighed’, hvor eleverne analyserer en problemstilling, og udvikler og fremstiller et produkt, der kan bidrage til at løse problemstillingen. Disse projekter har et element af både socialt entreprenørskab, forstået som løsning af samfundsmæssige problemstillinger og iværksætteri, forstået som produktudvikling og –fremstilling. Eleverne lærer at samarbejde i en produktudviklingsproces – eller engineering-proces, som er en systematisk problemløsningsmetode, anvendt af ingeniører (og andre) i virksomheder.
I faget udvikler eleverne et ’entrepreneurial mindset’, i form af kompetencer i forhold til konkret problemløsning og en forståelse for det enkelte menneskes mulighed for at bidrage til samfundets udvikling.
Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
Effectuation kendetegnes ved:
- Planlægning, handling, planlægning, handling…
- Der er altid et overordnet billede, der kan motivere
- Midlerne/ressourcerne ændres undervejs
- På et tidspunkt opstår der mere klare mål
- Plads til fejl og iteration
- Robust mod forandringer
- Gør at vi kan handle nu
- Uforudsete hændelser er muligheder
Produktudviklingsprocessen i faget foregår systematisk, med en række planlagte faser, og iterativt, som gentagelser af handlinger, indtil man er tilfreds med resultatet. Problemet, man vil løse, er styrende for processen. Undervisningen er i høj grad præget af effectuation.
I forhold til mit projekt, der mere handler om at motivere eleverne til at engagere sig i deres projekter og anvende deres faglige viden, vil jeg forsøge at øge graden af effectuation ved dels at inddrage problemstillinger fra virkelighedens verden ved at samarbejde med lokale virksomheder, for derigennem at forsøge at øge elevernes motivation, og øge elevernes bevidsthed om faglig viden som værktøj til problemløsning gennem udvikling af en række cases – som fx dimensionering af en cykelkæde ud fra viden om kræfter fra fysik.
Peter Larsen, Learnmark htx
Hvordan stiller din (undervisning) udbredning af entreprenørskabsundervisning sig i forhold til paradigmerne?
Da jeg arbejder som Regionsleder for FFE, underviser jeg ikke og jeg har heller aldrig gjort det. Da jeg arbejder med at udbrede entreprenørskabs- og innovationsundervisning på alle uddannelsesniveauer, er der mange måde at gribe det an på. Set i forhold til hverdagspraksis, så gælder det om hele tiden at agere i den forandring der sker, og det drejer sig ikke udelukkende om at skabe flere iværksættere, men i lige så høj grad evnen til at skabe værdi for andre.
Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
Entreprenørskabs- og innovationsundervisning er godt forankret på mange af regionens uddannelsesinstitutioner og skoler, men der mangler stadig en del, som ikke arbejder md dette. Og da Effectuation kendetegnes ved:
- Planlægning, handling, planlægning, handling…
- Der er altid et overordnet billede, der kan motivere
- Midlerne/ressourcerne ændres undervejs
- På et tidspunkt opstår der mere klare mål
- Plads til fejl og interaktion
- Robust mod forandringer
- Gør at vi kan handle nu
- Uforudsete hændelser er muligheder
Vil det passe rigtig godt ind i måden at arbejdet med projektet, idet det overordne billede som motivation skaber god ballast til at arbejde videre med projektet og dermed også se det klare mål, når vi kommer længere ind i projektet. Dette gør, at jeg også kan handle mere konkret og effektivt og jeg vil i den grad lade uforudsete hændelser være muligheder til at kommer videre.
Susanne Sørensen, FFE
Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Efter at have læst Peter og Susannes overvejelser til dette spørgsmål, kommer jeg til at tænke på projektarbejde og problemløsning. Elevernes arbejde med virkelige problemer. Ikke bare en opgave i en arbejdsbog til faget. Måske skyldes det min fortid som studerende på Aalborg Universitetscenter i 1990’erne hvor jeg har gode og udfordrende minder fra meningsfulde projektarbejder. Undervisningen i gymnasiet er meget fokuseret på målstyring i forhold til faglige mål. Fagligt arbejde er ofte centreret omkring arbejde med opgaver (hvor der kendes et (eller flere) mere eller mindre rigtige svar som eleverne så skal finde frem til) i modsætning til arbejdet med at løse problemer (hvor løsningen til problemet ikke på forhånd er kendt). Man kan også tænke på forskellen mellem på den ene side: veldefinerede, lukkede opgaver, og på den anden side: mere åbne opgaver hvor der er mere plads til elevernes egne kreative (forstået som skabende/kreation) løsninger til problemstillingen.
Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
Jeg er glad for at have mødt effectuation-begrebet. Det giver rigtig god mening at vende pilens retning fra: “Du skal derhen, hvordan kommer du det?” til “Du og dine er og kan dette. Hvad vil I gøre med det?”. Det er faktisk ofte den måde jeg arbejder på i faget informatik hvor eleverne arbejder med projekter i grupper, og hvor der er krav om at arbejdet skal ende med et produkt. Jeg mener at kravet om at arbejdet skal munde ud i en “kreation”, et produkt er medvirkende til at grupperne naturligt får vendt pilens retning.
I forhold til projektet “Mere systematisk arbejde med (innovative) studiekompetencer i undervisningen” som vi arbejder med på Nyborg Gymnasium, så kan jeg se udfordringer i at få integreret effectuation i vores arbejde med projektet. Vi har et fast, og mere eller mindre velbeskrevet mål som vi vil nå frem til. Målet er desuden en del af et større udviklingsprojekt på skolen, hvortil der er knyttet en udførligt beskrevet forandringsteori. Men før at det bliver helt sort, så kan selve manøvren med bevidst at dreje pilen fra “mål-middel” til “midler-mål” måske være med til at trykke nye ideer frem fra vores lidt for vane-erfarne lektor-mavser.
Jacob Munter, Nyborg Gymnasium
Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Som underviser i faget innovation er de fire paradigmer en naturlig del af faget – det er sågar en del af pensum. Eleverne arbejder på andet år med opstart af egen virksomhed i forbindelse med Fonden for Entreprenørskabs iværksætterkonkurrence, Company Programme. Ligeledes er socialt entreprenørskab en del af pensum , hvor eleverne lærer om fagbegreberne samt arbejder projektorienteret om emnet.
I min undervisning forsøger jeg at gøre det så virkelighedsnært og hverdagspraksis som muligt, således at eleverne kan se sammenhængen mellem fagets teori og det samfund, vi befinder os i. Ligeledes er det i faget innovation vigtigt, at eleverne forstår relevansen af vækstskabelse – forstået således at deres idéer og projekter skal skabe værdi og have vækstpotentiale.
Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
Effectuation og causation er ligeledes en del af pensum i faget innovation, og derfor ikke blot en metode.
I forbindelse med dette kursus er jeg dog blevet mere bevidst om, at det netop er effectuation, som jeg bestræber mig på at anvende i langt størstedelen af timerne. Jeg er dog overbevist om, at der er behov for variation – og min erfaring er, at man taber visse elevtyper ved kun at anvende effectuation som arbejdsform.
Jeg vil gerne arbejde på at blive endnu bedre til at lave effectuation-projekter, og via evaluering med eleverne lærer jeg fra gang til, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Senest har jeg netop evalueret Company Programme-forløbet, hvor eleverne størstedelen af tiden arbejder selvstændigt.
Carina Pedersen, Det Blå Gymnasium Sønderborg