Cirkelrefleksionsøvelse – hvorfor?

billede E3U blog Denne cirkelrefleksionsøvelse er særlig i den forstand, at den handler om cirkelrefleksionsøvelsen som didaktisk metode eller redskab. Helt lavpraktisk fungerer den lidt ligesom dengang i Folkeskolen, hvor vi sendte historier eller tegninger rundt, og man kun kunne se den sidste sætning eller en ganske lille del af hele tegningen, da resten var foldet væk. Her har man dog mulighed for at læse alle foregående indlæg, men man er udelukkende forpligtet til at forholde sig til det sidste indlæg.

Når undervisergruppen med inspiration fra vores Digitale læringsmedier/MOOC-ekspert, Tom Gislev Kjærsgaard, har valgt at bruge cirkelrefleksionsøvelsen som gennemgående redskab eller metode, ligger der naturligvis nogle begrundelser bag. Der er både teoretiske og mere pragmatiske grunde, og dem vil vi prøve at opridse i de følgende indlæg. Imidlertid er det også vigtigt at slå fast, at det er et lille didaktisk eksperiment – ingen af os undervisere har brugt teknikken før, i hvert fald slet ikke i så stort omfang og så stringent, som det er intentionen ved dette gennemløb af E3U. Det betyder, at vi med stor sandsynlighed sammen med jer kommer til at opleve situationer, hvor værktøjet kan mere, mindre eller noget andet, end vi lige forestillede os.

Alt i alt kommer vi til at bruge værktøjet 8 gange igennem E3U-forløbet, en gang på hver af seminarene, en gang mellem hvert seminar (som en del af modulerne). Hver gang vil der være fokus på et relativt afgrænset og konkret område som f.eks. en tekst, en øvelse, et redskab eller en praksis.

Jeg er spændt på at læse, hvad mine medundervisere synes er de vigtigste grunde til at benytte sig af cirkelrefleksionsøvelsen, men for mig er det noget med:

  • Co-creation (og alt muligt andet co- :))
  • Praksis bør gå hånd i hånd med teoretiske overvejelser og refleksion, også når vi beskæftiger os med entreprenørskab
  • Et mere pragmatisk ønske om at skabe interaktion og medejerskab på bloggen

Jeg tager stafetten videre og vil i det følgende skrive lidt om, hvordan jeg ser, at cirkelrefleksionsøvelsen kan bruges som redskab på E3U. Derudover vil jeg gerne lave en kobling til egne erfaringer med entreprenørielle undervisningsforløb, hvor jeg har brugt cirkelrefleksionsøvelsen, da det peger i retning af, hvordan vi kan anvende den som didaktisk værktøj i konkrete undervisningssituationer.

Cirkelskrivningsøvelsen egner sig – i mit perspektiv – både i divergente og konvergente faser. Den kan fx bruges i divergente faser, hvor vi åbner feltet op og mindmapper idéer (idéudvikling), og den kan bruges i konvergente faser som vurderings-, refleksions- og kvalificeringsredskab, hvor eleverne skriftligt reflekterer, argumenterer og kommenterer på forskellige mulige løsninger i forbindelse med en art demokratisk idékvalificerings- og udvælgelsesproces.

Min erfaring med at bruge værktøjet er, at alle elever kommer til orde, og processen med at udvikle, kvalificere og prioritere kommer til at foregå på demokratisk vis, hvor alle i fred og ro kan overveje, hvad deres input og feedback er. Min elever har tilkendegivet, at metoden er god til at skabe en platform og et afsæt, hvor alle ”tør ytre sig”, fordi det ikke handler om, hvem der taler højest og er mest insisterende, men i højere grad kommer til at handle om, hvem der har argumenterne i orden.

Mit håb er, at vi på E3U kan bruge værktøjet til at bringe mulige oversete aspekter og perspektiver i spil, så vi får et mere nuanceret blik på de værktøjer og greb, vi anvender. Derudover er der noget spændende i, at det bliver en fælles proces og refleksion på skrift, der forhåbentlig kommer til at danne afsæt for et fælles begrebsapparat, som vi kan bruge til at inspirere og udfordre hinanden med.

Jeg (Rune) glæder mig også meget til dette eksperiment med cirkelrefleksion/cirkelskrivning. Jeg er overbevist om, at metoden kan give en masse god underviser-til-underviser dynamik og åbne op for en stor mængde tavs viden om egen undervisningspraksis- og refleksioner, som alle os undervisere går rundt med.

Jeg har primært brugt metoden på mellemtrinnet og i udskolingen i grundskolen som en form for idéudviklingsteknik. Her skulle eleverne skrive videre på hinandens idéer og på den måde lære at sige “ja, og?”. Det er altid let for denne målgruppe at videretænke andres idéer. Dog kan det være svært for eleverne at se bag de mange forslag og se den mulige røde tråd, som de alle har arbejdet med i cirkelskrivningen. Endvidere er der i høj grad også bedømmelse på spil for eleverne. Skriver jeg pænt nok? Staver jeg korrekt? Er min idé god nok? Det er alt sammen tanker, som man skal arbejde meget med sammen med eleverne. Eleverne skal føle sig trygge, før de tilsidesætter tvivlen på egen evner og kommer ind til kernen i cirkelskrivning, som er fællesskab, gruppedynamik, kreativitet og anerkendelse.

For mig handler det også om at være modig; at turde fortælle om sine didaktiske valg og pædagogiske metoder. Det er ikke altid let, men jeg tror, det lykkes! Charles Leadbeater formulerede det så rammende i sin bog WeThink (2010), hvor han siger: Du er, hvad du deler. Et mantra der selvfølgelig sagtens kan overføres og tolkes i det uendelige univers af sociale medier – men min pointe er, at man skal dele for at få. Simple as that!