skaermbillede-2016-09-14-kl-18-50-54

Praksis på praksis

Praksis på praksis

Vi er alle tre involverede i enten uddannelse eller videreuddannelse af lærere. Vores praksis retter sig dermed også mod vilkårene for underviseres, læreres og elevers praksis.

Et sådant vilkår er en fordring om at agere som reflekterende praktikere. Denne fordring kan forstås ud fra koblingen handletvang, som ligger implicit i rollerne, og samfundsudvikling, der kan betegnes som en flydende modernitet(Ritzer, G. m.fl., 2014. s.555)           

Vi skal altså uddanne praktikere, der kan håndtere kontingens, og som samtidig er underlagt en aktuel diskurs, hvor både de og vi skal uddanne til aktuelle og kommende teknologiske potentialer. Det stiller krav til en konstant omgang med ny viden om teknologi. Da agerende praktikere(os og lærerne) ikke har direkte adgang(ej heller tid) til den aktuelle forsknings vidensproduktion, kan vi med afsæt i Donald Schön(2013, s.309 f.), forske i egen praksis, til forskel fra at basere praksis forskning, som leveres til praksis. Et standpunkt i denne sammenhæng kan være, at lærere må uddannes til at agere forskere i praksis, for at imødegå de føromtalte krav, fordi det er den eneste mulighed for konstant teknologisk aktualitet i undervisningen.

Rammen for en sådan didaktik kan være læringslaboratoriet. Vi vil derfor undersøge og anskueliggøre, hvordan laboratoriet både er afsæt for handlinger i praksis og efterfølgende  et fælles refleksionsrum over de refleksioner, praktikere gør i handlinger.

Idet vi arbejder med undervisning for undervisere, er der flere lag i vores tilrettelæggelse af og refleksioner over praksis. Derfor har vi både været optagede af vores egen praksis og de yderligere lag, som vores praksis påvirker.

Rammen for vores aktion

Som konsulent er Pia i gang med et udviklingsforløb for en gruppe 9. klasses-lærere. Lærerne skriver i ansøgningen til forløbet, at de ønsker at sætte fokus på “Flipped Classroom” (FC). Nogle af lærerne stifter bekendtskab med FC for første gang, andre ønsker at videreudvikle deres brug af FC.

Udviklingsforløbet består af tre teamsparringer, Pias observation af en undervisningsdag samt en evalueringsdag med elever og lærere.

Teknologivalg

Lærerne har fået iPads, og 9.klasserne tildeles hver syv iPads. For at sætte iPadsene i spil i FC-forløbet, besluttes det, at vejledningsvideoerne produceres i app’en “Explain Everything” (EE).

Under forløbets anden teamsparring introduceres EE for lærerne. En af lærerne har tidligere brugt FC i sin undervisning og fremviser en af sine vejledningsvideoer.

Ud fra videoen reflekteres der over læremidlets funktioner, udfordringer og anvendelse.

Herefter afprøves funktionerne i EE. Lærere, der allerede har prøvet at arbejde med FC, supplerer og videndeler. Herefter fortsætter lærerne selv deres videoproduktion.

En proces på mange planer

Vores input til denne opgave koncentrerer sig om to dage. På førstedagen har Pia tredje sparring med lærergruppen. Pia videofilmer sparringen og indtager således en ny rolle sammenholdt med tidligere sparringer.

Idet Pia videofilmer bliver hendes rolle mere tilbagetrukket end vanligt. Frem for at vejlede lærerne i EE’s konkrete anvendelse, stiller Pia nu opklarende spørgsmål til lærerne. Som effekt heraf skaber lærerne et eget dialogisk rum omkring anvendelsen af EE. De diskuterer erfaringer, og sammen løser de tekniske og didaktiske udfordringer

Vores fokus er også på læreren Rasmus. Han har gjort sine første forsøg med at producere i EE. I sparringen fortæller han om sine erfaringer: da han genser sin video, opdager han fx, at hans valg af laserpointer ikke er optimalt, og at han kan bruge markøren til at udpege/understrege de billedudsnit, som han omtaler.

På andendagen følger Pia undervisningen. Hun ser, at lærerne bruger videovejledningerne på tre didaktisk forskellige måder: som elevernes notesystem (note 1), til undervisningsdifferentiering (note 2) og som evalueringsværktøj (note 3).

Pia observerer også, at Rasmus erfarer, at han og eleverne ikke umiddelbart kan afspille videoerne fra Google Classroom. I stedet uploader han videoerne til klassens mappe på Google Drev.

Forløbet evalueres også med eleverne, som har gjort sig erfaringer med videoproduktion i EE:

Elev 1: Digitalt kan man finpudse det, med mundtlige fremlæggelser kan man godt gå “i hak”. Det kan man rette digitalt.

Elev 2+3: Fordi vi selv skal formulere det, så forstår vi det bedre. At vi selv kan finde ud af at forklare det, gør at vi lærer på en måde.

Noter:

1) Videovejledninger erstatter, at eleverne skal tage noter til et læreroplæg. Således kan eleverne altid vende tilbage til videovejledningerne, når de bliver i tvivl om noget ift. billedanalyse.

2) Selvstændige elever kan selv gå i gang med opgaver med støtte i videoerne, således at lærerne kan bruge tid med elever, der har behov for mere vejledning til disse opgaver.

3) Eleverne skal bruge videovejledningerne om billedanalyse til at selvevaluere. Dvs. at eleverne ud fra videovejledningerne skal reflektere over, om de i deres egen billedanalyse (skal afleveres) kan gøre deres analyse og fortolkning skarpere.

Reflekterende praktikere på tre niveauer

Vi har således observeret, at praktikere på forskellige niveauer oplever at få viden gennem refleksion-i-handling. I hver deres praksis møder de overraskelser, der fordrer handling og selektion. Deres intuitive handlinger medfører refleksioner over, hvad der virker(Schön, 2000, s. 57), og ny viden om praksis skabes:

Pia opdager, at hun ved at bruge en maieutisk metode ved sparring skaber et andet læringsrum – det eksperimenterende laboratorium. Rasmus opdager, hvordan han kan optimere brug af EE’s funktioner. Eleverne opdager EE’s potentialer for læring gennem formidling.

Vi, i gruppen, har også gjort opdagelser gennem refleksioner over refleksion-i-handling.

Kobling til Modulopgave 1

Vi har opdaget, at der sker læring på flere niveauer gennem vores initiering af eksperimenterende laboratorier. Ud over den viden, som skabes i handlingen, skabes der også læring i de praksisfællesskaber, som er knyttede til handlingernes praksis:

Gennem vores fællesskab i gruppen har vi fået læring om vores egen praksis – eksperimenterende laboratorier giver mere mening ind i vores praksis nu; og gennem lærernes praksisfællesskab skabte de viden og mening omkring brugen af EE i undervisningen.

Refleksioner over refleksioner over refleksioner i handling

Vores overvejelser gennem hele dette indlæg rejser derfor det umiddelbare spørgsmål:

Får eleverne også et lærende praksisfællesskab?

Dette spørgsmål kan ses i kobling med andre spørgsmål, som vores opdagelser med denne delopgave rejser:

Lægger det eksperimenterende laboratorium, som vi ser både i vores eget gruppefællesskab og i lærernes sparringsfællesskab, op til situeret læring i fællesskaber?

– og er dette foranlediget af netop fællesskabet om digitale værktøjer?

Overvejelsen udspringer af en forståelse af digitale værktøjer som kobling mellem hverdags- og uddannelsesmæssig praksis. I det hverdagslige er vi vant til at sparre og bruge hinanden omkring brugen af digitale værktøjer.

Sker der en transfer af denne viden-i-handling ind i den institutionelle ramme?

Det leder til følgende spørgsmål:

Kan introduktion af IT-redskaber være et middel til at skabe mere kvalificerede rum for situeret læring i undervisningen?


Referencer

Ritzer, G., & Stepnisky, J. (2014). Sociological theory. New York, NY: McGraw-Hill.

Schön, D. A. (2000). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker når de arbejder. Århus: Klim.

Schön, D. A. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker: -tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle. Århus: Klim.

Websider

http://www.skoletube.dk/

http://skoletubeguide.dk/project/explain-everything/

http://explaineverything.com/support/tutorials/ios/

Tilføj en kommentar

6 kommentarer til "Praksis på praksis"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Maja Skotte Ejlskov
Medlem
6 år 12 dage siden

super gode refleksioner og billedserie, fedt at se Explain Everything i brug. Er det meningen der altid er så meget tekst som i bruger og man er nødsaget til at stoppe, som i også beskriver eleverne gør, eller vil i mene at det er muligt at lave kortere beskrivelser/ refleksioner? Jeg tænker også på om billederne dermed kan få lov at komme lidt mere frem, hvad tænker i til det?

Pia Bajlum Esbensen
Gæst
Pia Bajlum Esbensen
6 år 11 dage siden

Tak, for dine refleksioner, Maja.
Vi talte faktisk om at korte teksten til billederne ned, men fandt det svært ift. pointerne. Dog kan jeg godt se, hvad du mener. Hvad er det, det skal stå frem – billeder eller tekst? I dette tilfælde er det billederne. Normalt vil EE blive brugt med understregende lyd, hvilket ville have givet billederne mere plads.

Pia Bajlum Esbensen
Medlem
Pia Bajlum Esbensen
6 år 11 dage siden

Tak, for dine refleksioner, Maja. De giver god mening. Vi overvejede faktisk at korte tekststykkerne til billederne ned, men vi var bange for, at essensen i teksterne forsvandt, da de lægger op til vores tekst. Normalt vil billeder/dele af billederne i EE være understøttet af lyd, så billederne træder mere frem/sættes i fokus. Denne funktion mister vi lidt i vores brug af EE her.

Klaus Thestrup
Admin
6 år 11 dage siden
…ja, tekster er altid en udfordring på video. Det fungerer sjældent særligt godt, fordi læserytmen er en anden end tidsforløbet i en video. Ordene er væk, inden de er læst og så er det kun få særligt interesserede, der stopper i en video og læser. Tale er meget bedre og få korte ord/sætninger går også. Der findes software, der skriver ordene, mens de siges… sparkol skulle et eksempel. Men det skyldes vel at det er explain everything, der er softwaren? Hvordan bruger den I jeres praksis? Meget afhænger jo af hvad en video som den, I har her, skal bruges… Læs mere »
Christian Dalsgaard
Admin
6 år 11 dage siden
Jeg synes også, det er nogle meget interessante spørgsmål, I stiller i jeres indlæg. Især: “Lægger det eksperimenterende laboratorium, som vi ser både i vores eget gruppefællesskab og i lærernes sparringsfællesskab, op til situeret læring i fællesskaber? – og er dette foranlediget af netop fællesskabet om digitale værktøjer?” I forhold til jeres gruppearbejde stiller I sådan set spørgsmålet, om det er muligt at etablere en “refleksionspraksis” – som en parallel til den egentlige praksis. Dette får mig til at tænke på en Bente Elkjærs-artikel fra 2010, hvori hun argumenterer for udviklingen af “experimental arenas” i organisationer. Hun skriver: “It is… Læs mere »
wpDiscuz