adsc00081

Fra uformel til formel læring – kan man det?

Af Sarah Louise Lolk Mariussen, Jeanne Hermann, Laila Bo Muhs, Malene Saltoft og Lau Jensen

Leg, kreative læreprocesser, eksperimenterende praksisfællesskaber og uformel læring, som vi beskrev i vores sidste blogindlæg var nøgleordene til det læringslaboratorium vi i denne uge forsøgte at etablere og inddrage i en undervisningskontekst. Er det muligt, at fastholde  elevernes engagement og lyst til at eksperimentere og lære af hinanden med en teknologi som ScatchJr, som vi så i den uformelle læringssituation eller vil disse faktorer ændre sig i et undervisningssituation med fastsatte rammer, konkrete læringsmål og en ændret præmis – eleverne som “tvungne deltagere”?

udklip

I den formelle læringskontekst – her i forståelsen af Wengers læringsteori om situeret læring; blev der bygget videre på elevernes erfaringer fra den uformelle læringssituation og som oldtimers skulle de nu gøre brug af deres erfaringerne – og lære fra sig. 3. klasserne fik til opgave at introducere programmet til 0. klasserne.

Omdrejningspunktet for læringslaboratoriet var bl.a. 3. klasses elevernes sproglige formåen, fokus på evne til at formidle det lærte fra sig – i en ny kontekst – til en ny målgruppe (de yngre 0. klasses elever). Også 0. klasserne var der læringsmål for, og disse rettede sig mod selve teknologien; at eleverne skulle kunne lege sig ind i brugerfladen og anvende “programmeringssproget”.

Softwareprogrammet ScratchJr, som både er simpelt og komplekst, giver eleverne mulighed for at være medskabere frem for blot brugere af computere og iPads. Skaberen bag Scratch, Mitch Resnick ønsker at programmet ikke kun fokuserer på kodning og programmeringssprog, men også indfanger børnene i communities, hvor ideudvikling og det at skabe noget sammen er i højsæde – og det er præcis det der sker i dette eksempel.

Børnene kaster sig over teknologien og betragter citat-clausprogrammeringen som en leg, hvor der kan eksperimenteres og opdages. De opfatter den formelle læringssituation som legende og inspirerende. Den formelle læringssituation kom ikke i konflikt med elevernes lærings – og legekulturer. De slap fantasien løs, måske netop fordi de hurtigt blev fortrolige med teknologien. Der sås hurtigt tegn på at der var ved at opstå et praksisfællesskab, med fokus på kollaboration, eksperimentering og kreativitet.

citat-bethMange elever fra 3. klasse (oldtimers) mestrede nemt at formidle deres viden-i-handling. Det var interessant at observere, hvordan dynamikken mellem oldtimers og newcomers var synlig og hvordan centre blev flyttet.

Via ScratchJr oplevede nogle elever også succes med andre udtryks- og identitetsformer og dermed muligheden for at bringe andre ressourcer i spil.

Eleverne var trygge i deres “lærings-rolle” fordi de citat-annenetop fik lov til at eksperimentere, lege sig til nye påhit, forhandle med hinanden og lære af hinanden.

I vore egne refleksioner ligger hele tiden et lag, hvor vi vil (skal) vurdere hvilke tegn på læring, der ses hos eleverne, og hvilken indvirkning teknologien har på undervisningen. Det påvirker den refleksion-i-handling der konstant finder sted hos underviseren og udtrykkes måske ved indgriben i processen på et tidspunkt, hvor eleverne faktisk er i et godt læringsflow. Hvor vi i de forudgående eksperimenter havde oplevet, at eleverne “gik på besøg” hos hinanden for at lære eller dele, var eleverne i dette tilfælde mere fastlåste i deres egne grupper – p.g.a. rammesætningen. For at få skabt vidensdeling blev der undervejs indlagt rotationer, hvor eleverne skulle besøge andre grupper for at se, hvad de havde gang i – evt. bidrage og tage noget med tilbage til egen gruppe. Måske er denne indgriben netop et eksempel på, at underviseren intervenerer på et tidspunkt, hvor det forstyrrer mere end bidrager til den læring, der er i gang.

De mange positive interventioner mellem eleverne, uagtet at de arbejder med forskellige læringsmål, taler for en bedre brobygning mellem netop den uformelle og formelle læring. Inddragelse af div. nye teknologier og programmering som sproget, der skal give yderligere mulighed for leg, eksperimenterende fællesskaber og øget kreativitet – afhænger måske i høj grad af hvilken pædagogik, der anvendes og hvor fleksible målene er?

Tilføj en kommentar

4 kommentarer til "Fra uformel til formel læring – kan man det?"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Lone Tvedegaard
Gæst
Lone Tvedegaard
6 år 12 dage siden
Spændende at læse om jeres åbent læringslaboratorium, hvor en 3. klasse formidler deres viden til en 0.klasse. Et rigtig godt eksempel på mesterlæreprincippet og hvor de forskellige læringshierarkier blandt eleverne også er tydelige. Selv om det var en formel læringssituation, hvor netop læring var det overordnede mål for de aktiviteter, der foregik i laboratoriet, så viste situationen, at eleverne faktisk var lige så kreative og inspirerende her, som i den tidligere uformelle kontekst. Det læringshierarki som opstod mellem børnene var også interessant, – at nogle børn kan noget, som andre børn stræber efter at beherske, og at begge parter får… Læs mere »
Maria Schmeltz Hansen
Gæst
Maria Schmeltz Hansen
6 år 12 dage siden
Det var spændende at læse jeres indlæg. Nu kender jeg ikke selv programmet ScratchJr, men synes at det lyder som et meget interessant program. Det er en super god idé at 3. klasserne skal fungere som mesterlærere for 0. klasserne. I følge jeres beskrivelse gav det 3. klasserne mulighed for at træne deres sproglige formåen og at dette var omdrejningspunkt for aktiviteten, som sproglærer er jeg derfor lidt nysgerrig på hvordan så I tegn på at eleverne udviklede sig sprogligt under aktiviteten og hvordan evaluerer man egentlig sådan et forløb? Stor ros for jeres layout, jeg synes at det var… Læs mere »
Klaus Thestrup
Admin
6 år 11 dage siden
…det er simpelthen interessant, som i springer fra noget, der ligner noget uformelt til noget, der ligner noget formelt – og alligevel ikke synes at miste nogen af delene. Hvad er det, der gør det? de må stadig vise hinanden, ikke sandt? Selvom I tilsyneladende må sætte det i scene på et tidspunkt… Genialt skaktræk at lade de større vise de mindre. Det ligner pludselig noget virkeligt. Her er noget at lære fra sig til andre, som har brug for det – for at vi alle kan bruge scrathjr….? Igen hvad er domænet for jer og ungerne? kan det formuleres… Læs mere »
Dorthe Nielsen
Medlem
6 år 11 dage siden

ScratchJr kan virkelig noget, jeg synes det er så fantastisk en situation/billede, hvor der er to grupper, som sidder fordybet over Ipads’ene. Jeg synes, det er en meget vigtig refleksion I gør jer vedrørende, hvornår I skal intervenere, hvis I da skal! Det kan jo selvfølgelig være meget individuelt, hvorvidt den enkelte/gruppen oplever det som en forstyrrelse kontra et bidrag til læring, men ScratchJr kan måske netop bruges til det fleksible eller differentierende. Det jeg synes fungerer godt for rigtigt mange børn med ScratchJr er, at det er fællesskabs-skabende samtidigt med, at det kan være individuelt. .

wpDiscuz