Freewheeling i Scratch.

Hvad sker der, hvis man tager en undervisningssituation, som normalt er sat i meget faste og formelle rammer og gør den uformel?

Intro

Scratch er et visuelt programmeringssprog, hvor kommandoerne kommer i form af noget, der nærmest minder om legoklodser. Det har gjort Scratch lettilgængeligt for børn og nybegyndere, der ønsker at stifte bekendtskab med programmering. Men på trods af Scratch’s flade indlæringskurve, så indeholder sproget et væld af kommandoer, som gør det muligt at programmere komplekse algoritmer og mønstre i stil med det, man vil kunne finde i javascript og et par andre af de store programmeringssprog. Og heri ligger udfordringen for underviseren. Især, hvis man er skolet i programmering. Faldgruben er, at man som underviser kan komme til at trække de konventionelle algoritmer og programmeringsmønstre henover eleverne, uden at de forstår meningen, da målet ofte er for abstrakt, når det ikke er sat af dem.

Det interessante er så, hvad der sker, når man skræller mange af de formelle lag af, og til en vis grad slipper eleverne fri i en så uformel kontekst som det nu kan blive, når den er opsat og konstrueret af læreren.

Følgende video er et kortfattet forsøg på at undersøge ovennævnte situation.

Baggrundsinfo

Eleverne i den filmede 8. klasse har forudgående erfaringer med Scratch. Både gennem formel undervisning, men også gennem selvstudier i frikvartererne og derhjemme. En del af dem har luret, at der er meget at hente ved at studere eksemplerne på Scratch’s hjemmeside og ved at kigge på tutorials på youtube. Det er dog uvist, om de allesammen ville interessere sig for programmet uden for skoleregi, hvis de ikke var blevet præsenteret for det i skolen.

 

Teoretisering

Med udgangspunkt i  Carsten Jessens rapport om det uformelle læringsrum (Carsten Jessen 2004) og (Etienne Wenger 2011) vil vi forsøge at bestemme, om vi har at gøre med en uformel læringskontekst, og om eleverne indgår i et praksisfællesskab i det filmede eksempel.

Hvis det ikke skal gælde som en formel kontekst, at eleverne sidder i et rum, som de normalt forbinder med formel undervisning, samt at læreren er den, der har sat rammerne op, må vi holde os til CJ’s definition, hvor det opstillede læringsrum har rammer, men at der ikke findes klare fagmål, som kan evalueres. Der er og bliver på intet tidspunkt præsenteret et læringsmål for eleverne i eksemplet, og den efterfølgende evaluering er ikke kvalificerende, blot undersøgende og konstaterende. Der er selvfølgelig ubekendte i ovennævnte definition, da vi ikke med sikkerhed kan vide, hvilken indflydelse det har på eleverne, at de befinder sig i et lokale, de normalt forbinder med formel læring, at den tid, der er afsat, svarer til en undervisningstime samt til sidst, at det er læreren, der har sat gang i processen. Dermed kan eleverne fra start af være sporede ind på, at der skal forgå en læring og være bevidste om læreprocessen frem for blot at lege i programmet.

Ser vi på praksisfællesskabet, kan vi konstatere, at tilstedeværelsen af et domæne er rimelig tydelig i og med, at de alle har en interesse i at lære Scratch bedre at kende og at udforske programmets muligheder. Men domænet er udvidet til ikke kun at handle om det fællesskab, klassen har omkring programmering i Scratch, men hele det community, som findes på internettet omkring programmet. En del af eleverne benytter sig af de eksempler, som findes tilgængelige i Scratch-skyen, og kigger ‘mestrene’ efter i sømmene ved at gå ind i og udforske koden i eksemplerne. Det gælder også for alle eleverne, at de er praktiserende deltagere, da samtlige sidder og programmerer og tegner i programmet. Det bliver straks mere udfordrende, når det kommer til at bestemme, i hvilket omfang eleverne kan karakteriseres som perifere deltagere med et ønske om at blive fuldgyldige medlemmer af fællesskabet. Med mellemrum er der et par af de mere øvede elever i klassen, der hjælper og vejleder de andre, men samtidig skifter deres rolle også til perifer deltagere , når de ude på nettet kigger andre Scratch-veteraner efter i sømmene. Til gengæld var det fælles for alle eleverne, at de eksperimenterede, og havde et ønsket om at dygtiggøre sig og blive bedre til at arbejde med programmet.

Konklusion:

Det interessante for os som undervisere er, hvordan og i hvilket omfang vi kan benytte os af elementerne fra uformelle kontekster i en formel undervisningssituation. Hvis vi ikke skal målrette undervisningssituationen og styre ved hjælp af læringsmål, hvad skal vi så styre? Metalæringen? Og hvordan skaber vi så det læringsrum?  I eksemplet med 8. klasse og Scratch har vi fastslået tilstedeværelsen af et praksisfællesskab, men i sin mest vidtgående definition har vi så at gøre med et ægte praksisfællesskab?

 

Communities of practice are groups of people who share a

concern or passion for something they do and learn how

to do it better as they interact regularly! (Wenger 2011)

Ville alle eleverne have være lige så motiverede og optaget af at lære og dygtiggøre sig i  programmet, hvis ikke læreren havde katalyseret processen? Det springende punkt må være, hvad motivationen udspringer af, og om den er kunstigt frembragt. Et forhold, som institutionel undervisning konstant navigerer i. Er det overhovedet muligt at benytte sig af praksisfællesskaber inden for formel uddannelse? Eksemplet med Scratch og hele den måde, uddannelsen i applikationen er opbygget med eksempler i Skyen, muligheden for at kigge med, bygge videre på andres kode (heraf navnet Scratch) og dele dokumenter og samarbejde om applikationerne er et godt bud på, hvordan den digitale platform tilbyder et praksisfællesskab, hvor rammerne opløses og læring bliver uafhængig af tid og sted. Og på et lidt mere komplekst plan findes der en lignende struktur i form af GitHub, som er en hjemmeside/server/, med en version-kontrolfunktionalitet, som udviklere benytter sig af til at ‘kigge med’ og bygge videre og lave grene af andre udvikleres kode. Derfor kan der ikke herske nogen tvivl om, at vi med den digitale platform har fået langt større mulighed for at facilitere praksisfællesskaber indenfor uddannelsessystemet.    

          

 

Tilføj en kommentar

6 kommentarer til "Freewheeling i Scratch."

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Christian Dalsgaard
Admin
7 år 6 måneder siden
Tak for en interessant video, der kommer tæt på elevernes aktiviteter. Når jeg ser videoen, tænker jeg, at eleverne (som du skriver) ikke nødvendigvis har en interesse i at lære Scratch. Dermed ikke sagt, at de ikke lærer Scratch. Men måske har de en interesse i at lave et spil, få en figur til at bevæge sig eller lignende. En pointe med den uformelle læringssituation er, at fokus (for den enkelte) slet ikke er på læring, men på en aktivitet, en praksis, et mål, etc. Derudover synes jeg, at videoen er interessant, fordi den viser elevernes meget eksperimenterende tilgang til… Læs mere »
Klaus Thestrup
Admin
7 år 6 måneder siden

…ja, der er ved at ske noget. Klasseværelset er ved at gå i opløsning – eller blive til noget andet, hvor skellet mellem det formelle og det ikke-formelle er ved at skride. Praksisfællesskaber kan etableres indenfor skolen – måske især den danske folkeskole, fordi der i forvejen er fokus på den type processer? Måske ændrer formålet sig også for skolen, så det er uddannelsessystemet, der ændrer sig og kan opfange fællesskaber…

Klaus Thestrup
Admin
7 år 6 måneder siden

Lege i scratch??? Eksperimentere… tinkering kaldes det også og dermed menes at rode med det, prøve sig frem….

det de to siger om at få lov ti klat prøve sig frem, er så vigtigt! det udelukker jo på ingen måde læreren som ekspert… i det formelle… især den unge mands kommentarer er jeg vild med: hvis nu at der kommer en ide op i hovedet, så kan man sidde og lave det. hvis man bliver bedt om det, så kan man bare lave det… her er hele begrundelsen for at inddrage praksisfællesskber

Pernille Stenkil Hansen
Medlem
7 år 6 måneder siden
Jeg vil også lige sige tak for at bringe Scratch på banen. Kender godt programmet og synes det er sjovt at lege det. Jeg har selv nørdet meget med programmeringssprog i en formel ramme, men blev så bidt at det, at jeg forsatte i diverse communities efterfølgende for at lege og løse diverse programmeringsudfordringer – ikke for at lære men netop fordi jeg var del at en gruppe med et fælles mål. Nu vil jeg introducere min datter på 10 til Scratch, da hun har samme interesse for programmering fra sine utallige praksisfælleskaber via minecraft og Skype. Jeg synes, at… Læs mere »
wpDiscuz