oliver

Uformel læring og praksisfællesskaber i et Minecraftunivers

Vi har valgt at arbejde med Minecraft som teknologi og har observeret en situation, hvor uformel læring finder sted. Med udgangspunkt i Wengers begreb om praksisfællesskaber (Wenger, 2011) oplever vi Minecraft som et domæne, hvor uformel læring potentielt kan finde sted.

Mikkel på 6 år er i gang med at spille Minecraft og falder i snak med Maria om spillet. Maria kender ikke til spillet og spørger, hvordan det spilles, hvorefter Mikkel fortæller spillets regler. Denne situation er første tegn på uformel læring (Jessen, 2004), hvor Maria lærer spillets regler, og Mikkel begynder at italesætte det, han normalt tænker og gør, når han spiller.

Her kan Vygotsky’s, zonen for nærmeste udvikling,  inddrages (Vygotsky, 1982), idet Mikkel begynder at sætte ord på det, han foretager sig, samtidig er det en uformel læringssituation. Vygotsky tænker individet som et socialt væsen, der udvikler dets kognitive funktioner, i et dynamisk samspil med de sociale og materielle omgivelser (Vygotsky, 1982), og det er bl.a. det man kan observere i videoen.

De er nu sammen om noget, dvs en fælles interesse, og aktiviteten tager sit afsæt i Mikkels iver efter at fortælle om Minecraft. Maria fungerer som den spørgende, der bruger Mikkels engagement og undren. Det baner vejen for, at Mikkel tager et skridt videre. Læringsudbyttet ligger i, at han lærer om det grønlandske flag, og at han træner sine kommunikative kompetencer.

Mikkel er rigtig god til at tegne flag, og i samtalen spørger Maria ind til, om han kender til det grønlandske flag. De hjælpes i fællesskab ad med at finde det på google, og Mikkel begynder at bygge det grønlandske flag i Minecraft. Denne aktivitet er også en uformel læringssituation, og den rammer Mikkels zone for nærmeste udvikling (Vygotsky, 1982).

Mikkel lærer Maria om Minecraft, han viser hende rundt i menuerne, og den verden han har bygget op. Marias rolle er observerende, og hun fungerer som en legitim perifer deltager (Lave og Wenger, 2003), da hun er ny som Minecraftspiller. Minecraft kan være et domæne for et  virtuelt praksisfælleskab. Wenger definerer et praksisfællesskab, som en gruppe af mennesker, som deler en bekymring eller en passion for noget de gør, og mens de interagerer regelmæssigt lærer de, hvordan man kan forbedrer det (Wenger, 2011).

Cody pointerer også det sociale element i sit studie af massively multiplayer online role-playing games (MMORPG) og nævner flere eksempler på, at spil er med til at udvikle fællesskaber, hvor spillere er afhængige af hinandens samarbejde (Cody, 2013). Spillerne er samtidig med til at skabe venskabelige relationer til deltagere, som deler den samme interesse.

I den uformelle læringssituation fungerer Mikkel som mesterlærer, da han har en erfaring og viden om spillet, som Maria endnu ikke har, men gerne vil være en del af. Her er altså et eksempel på situeret læring (Wenger, 2003).

Afslutningsvis vil vi derfor lægge op til en debat om, hvorvidt man i højere grad skal indtænke uformelle læringsaktiviteter  i en uddannelsessammenhænge, og om hvad Minecraft som teknologi kan bidrage med?  Hvad er jeres erfaringer?

Tilføj en kommentar

10 kommentarer til "Uformel læring og praksisfællesskaber i et Minecraftunivers"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Malene Saltoft Pedersen
Medlem
6 år 3 måneder siden
Jeg har deltaget/observeret et forløb, hvor eleverne skulle lave en ROBINSONADE. Der var tale om 3. årgang, i folkeskolen, som skulle forestille sig, at de var strandet på en øde ø. Inden de gik i gang, skulle de beslutte, hvilke bygninger/institutioner/virksomheder, der var væsentlige for at skabe en samfunds-struktur. Med andre ord: hvordan kan man overleve på en øde ø – med 24 andre klassekammerater. – Var det f.eks. vigtigt at have et hospital, en bondegård, en skole? – Den uformelle læring fandt sted, da eleverne skulle konstruere bygningerne og gik i gang med selve spillet; hvilken farve, hvor højt,… Læs mere »
Maria Schmeltz Hansen
Medlem
6 år 2 måneder siden

Hej Malene. Tak for input. Det lyder som et spændende projekt med en Robisonade, hvor jeg også ser mange gode muligheder for tværfaglig undervisning. Hvor lang tid afsatte du/I til projektet? og hvordan var det tilrettelagt? Var der på forhånd fastlagt konkrete læringsmål og fik eleverne opnået disse… eller måske nogle helt andre ?

Susanne Madsen
Gæst
Susanne Madsen
6 år 2 måneder siden

Hej Maria
Min skole har indkøbt en Minecraftserver udfra det forløb, der er beskrevet fra Malene.
Ideen fik vi herfra http://auuc.demonstrationsskoler.dk/materialer/innovation/forloeb1/om

Det har givet mange sjove og imponerende timer, hvor eleverne bruger Minecraft. Det har også udfordret mig, som Minecraft-novice, til at sætte mig ind i de muligheder, der ligger heri. Bl.a. kan man programmere en turtle til at bygge for sig.

I øjeblikket bruges vores server mest til SFO ved de store børn, ikke som ren fritidsbeskæftigelse, men for at træne dem i samarbejde, og socialisering.

I må gerne kontakte mig, hvis I vil høre eller se nærmere.

Susanne Madsen
Medlem
Susanne Madsen
6 år 2 måneder siden

Det er så først nu, jeg opdager, jeg ikke var logget ind, da jeg svarede.

Så hvis det giver problemer, kan I måske nemmere finde mig via denne kommentar 🙂

Malene Saltoft Pedersen
Medlem
6 år 2 måneder siden

Hej Maria, jeg kender ikke ophavsrettighederne til forløbet, men tænker at det meget vel kan være fra demonstrationsskoleforsøgene. Jeg deltog på Antvorskov Skole i Slagelse, hvor der var tale om en omlagt uge – og der blev netop arbejdet tværfagligt mellem både dansk, engelsk og matematik. Alle 3. klassens timer blev anvendt til forløbet og der var konkrete læringsmål som blev nået og evalueret af eleverne 🙂

Inger-Marie Falgren Christensen
Medlem
Inger-Marie Falgren Christensen
6 år 3 måneder siden
Det var rigtig spændende at læse og høre om jeres uformelle læringssituation. Det er meget tydeligt, hvordan Mikkel får trænet sine kommunikative kompetencer, mens han fortæller om Minecraft. Jeg tænker, der er en stor motivationsfaktor i at lære noget fra sig, som man selv er begejstret for og mestrer. Jeg kommer selv fra universitetsverdenen, og skal man indtænke disse aspekter her, kunne et forslag være at etablere projektgrupper på tværs af fag, studier og fakulteter, således at hver enkelt gruppe kunne trække på ekspertise fra de forskellige fagområder, som medlemmerne repræsenterer. De studerende kunne så få til opgave at løse… Læs mere »
Anders Finn Leth Ottendahl
Medlem
6 år 2 måneder siden

God video. Jeg kan godt lide den måde der sker et skift fra at Mikkel viser hvordan Minecraft fungere, mens Maria bidrager med at hjælpe med at få lavet flaget og en google søgning. Alligevel må Mikkel lige vise hvordan man trykker på adresse/søgefeltet 😉 Interessant at inddrage NUZO begrebet, min første tanke var måske mere noget ovre i fælles tredje, har i gjort jer nogle tanker om det?

Hanne Termansen Kaa
Gæst
Hanne Termansen Kaa
6 år 2 måneder siden

Hvor svært kan det være:-) Jeg blev meget optaget af jeres video, fordi I på en simpel, overskuelig og præcis måde får bearbejdet de forskellige begreber og beskrevet det fine møde mellem den voksne og barnet – i legen.

Klaus Thestrup
Admin
6 år 2 måneder siden
I er tæt på en situation og prøver at forstå den – beskrive, analysere! Kameravinklen er interessant, fordi den viser hvad I tænker er det vigtige. Man får også vigtige ting at vide om de to – men hvad med den måde, de sidder sammen på, der hvor de er (hjemme, tror jeg)…? Er i sikre på, at der er foregår tilfældig læring. jeg kunne argumentere for, at der foregår den læring, der er nødvendig for at lege/spille – og gøre det sammen mellem de 2??? Ja, man kunne endda sige, at det der IKKE støtter de to, ryger ud… Læs mere »
Dorthe Nielsen
Gæst
Dorthe Nielsen
6 år 2 måneder siden

Rigtig fin video, hvor man oplever Mikkel beredvilligt fortælle/formidle. Jeg tillader mig også at tillægge videoen et andet aspekt af, hvad jeg mener teknologien kan: Et barn/voksen kan sagten have en passion for noget, selvom den pågældende er tilbageholdende med at vise det – i sådanne tilfælde kan teknologien tillade, at vedkommende starter i observatørens rolle. Det negative er selvfølgelig, hvis det resulterer i, at man bliver fastholdt en komfort zone, eksempelvis at det er den samme person i en gruppe, som altid laver en bestemt ting…

wpDiscuz