380

Bee-Bot, hot or not?

Vi har valgt at fokusere på programmering af robotter. I dette blogindlæg ser vi på Bee-Bots:

Den lille robot, Bee-bot, henvender sig til børn fra børnehaven til 3-4.klasse. Ved at inddrage programmering med de små robotter i formelle- såvel som uformelle læringsrum giver vi børnene mulighed for at udvikle evnen til logisk analyse, kreativitet og problemløsning, som er nødvendige sider af al innovation. Børnene lærer gennem leg med Bee-bots om algoritmer og programmering. De lærer at planlægge trin for trin instruktioner, der gør den lille robot-bi i stand til at udføre opgaver for dem. Det er intentionen, at vi i legen med robotterne giver børnene rum for, at kunne lege sig til en forståelse af, hvordan de selv bliver skabende i den digitale verden, de vokser op i (jf. Hovdekorp, S).

Det vi ser i videoen ovenfor er en uformel læringssituation. Vi ser en mor og hendes to børn på 2 år og 5 år, som sammen lærer af hinanden i familiens trygge rammer, et famililært domæne. Der opstår leg og læring, men hvad vi også ser er et fællesskab, et fællesskab hvor alle er ivrige efter at lære, alt der er at lære om Bee-Botten. (jf. Wenger, E. 2011).

Hvad vi også kan observere ud fra video-dokumentationen er, interessant, at læringen foregår i et afslappet og uformelt miljø, lige nede på gulvtæppet, og langt væk fra en formel læringssituation, som vi ellers kan finde, når vi ‘normalt’ taler om læring. Læring sker hele tiden. De deltagende i denne situation lærer ikke blot hvordan Bee-Botten virker, de lærer også af hinanden, og videregiver viden frem og tilbage mellem individer, vi kan se på det som en udvikling af sociale kompetencer, kommunikation vha. samarbejde for at finde ud af hvordan Bee-Botten fungerer.

Denne læringstype, situeret læring, bryder netop med forestillingen om, at læring alene bygger på decideret undervisning. Med andre ord er læring en integreret del af daglige aktiviteter. Dermed flyttes fokus væk fra spørgsmålet om, om mennesker lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter, og til spørgsmålet om hvad og hvordan de lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter? Som det ses i videoen; handler det ikke kun om at få den søde robot til at komme fra A til B, det handler også om, at kunne vise lillesøster hvordan hun skal gøre, imens lillesøster, såvel som storesøster, øver sig og lærer mens de leger. Det iagttages at det her ikke er den voksne, der dominere eller lærer fra sig. Det er her barnet der fortæller, hvad mor skal gøre for at få Bee-Botten i mål. Det er hermed ikke kun børnene der lærer om programmering via Bee-Botten, men også moren, der får instrukser fra barnet om programmerings forløbet og Bee-Bottens destination.

Til sidst ses et kapløb hvor de to børn er på samme hold, og vinder løbet mod moren. Hertil knyttes endvidere begrebet legitim perifer deltagelse, dvs. at et individ går fra deltagelse til fuld deltagelse. Barnet på 2 år går fra at være ‘observant’ til at være ‘den store’ og vinde kapløbet med sin søster. Denne iagttagelse kan forstås ud fra ’Mesterlære-princippet’, hvor læring handler, om hvordan ‘lærlingen’ tilegner sig identitet, gennem legitim perifer deltagelse i et socialt praksisfællesskab (jf. Jessen. C, 2004).

Læreprocessen må også altid ses i lyset af den kontekst, den indgår i. Vi må betragte læring som noget, der altid direkte eller indirekte involverer andre mennesker og den praksis, som man deler. Vi kan med andre ord tale om, at deltagernes læring forudsætter, at det indgår i et eller flere praksisfællesskaber.

Af Quadrant

Tilføj en kommentar

8 kommentarer til "Bee-Bot, hot or not?"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Malene Saltoft Pedersen
Medlem
6 år 21 dage siden

Sikken nogle søde bier. Og tydeligt med legitim, perifer deltagelse fra lillesøster, der fint kan lege med, men måske ikke helt kan tælle sig frem og fastholde ruten (en algoritme) i hovedet. Det er også super interessant – at se storesøster gribe ind og fjerne bien, da den er lidt på afveje i forhold til hensigten. Det er rigtig spændende hvad den dimension tilføjer til lære-situationen. Det taktile – at man kan røre ved sin programmering og konkret gribe ind…

Fidahije Saliji
Medlem
6 år 20 dage siden

Det gode ved uformel læring er at børnene ikke opfatter opgaven som e lærings situation, men ser det som en leg.
Men min undren er: kan man tage uformel læring uden formel læring, i det vi ved at det er en lærings situation vi sætter børnene i?

Stephen Francisco Gomez
Medlem
Stephen Francisco Gomez
6 år 19 dage siden

Der findes også nogle spil til mobiller som minder om det her. Jeg tænker at bee-bots er mere interessant fordi, som Malene nævner, de giver spillet en taktil dimension. De egner sig til det eksperimenterende lege, hvor børnene kan finde på nye måder at bruge dem på. Hvem siger den skal følge sporet? Mon ikke den kan køre under sofabordet for at skræmme katten? Det vigtigste er nok børnenes oplevelse af dem som et sjov styk legetøj. Den læring som finde sted er blot en bivirkning af legen.

Niels Magnus Gustafsson
Gæst
Niels Magnus Gustafsson
6 år 19 dage siden
Det er vældig interessant det her med formel og uformel læring. I videoen her er der åbenlyst, at aktiviteten rummer et læringspotentiale, selvom det “bare” er en leg i pigernes bevidsthed. Netop det, at læringen foregår uden at være intenderet, rummer nogle muligheder, synes jeg. Så sent som i fredags stod jeg på min skole med en pige fra 9. klasse, som var helt opløst i gråd, fordi hun havde klaret sig dårligt i en test. Det var virkelig trist at se, hvordan hun reagerede på, at hun ikke kunne leve op til egne og andres forventninger. Med det konstante… Læs mere »
Anders Finn Leth Ottendahl
Medlem
6 år 18 dage siden

Interessant fortælling du inddrager Niels. Jeg var for nyligt inde og se et fordrag af James Nottingham, som taler meget om at se på “progress”, fremfor “achivement”. Altså hvad har eleven lært fremfor hvad kan eleven nu. Det er nemt at lave test, eksamener også videre til at vurdere elevens niveau(læs: dagsform), men hvordan kan vi flytte fokus overmod hvad har eleven lært?

Christian Dalsgaard
Admin
6 år 18 dage siden

Det er et virkeligt godt eksempel på uformel læring. Situationen er kendetegnende ved, at der er etableret en praksis (en leg), som børnene (og måske også den voksne) er engageret i. Sammenlign fx med dette indlæg https://open-tdm.au.dk/dl/2016/09/08/det-foerste-moede-med-snapchat/ , hvor der på sin vis er en lignende mester-lærling-situation, men hvor traditionelle underviserroller i højere grad er i spil.

Klaus Thestrup
Admin
6 år 18 dage siden
Tak for videoen – en rapport fra stuegulvet med et blik på hvem der gør hvad! Det mest interessante øjeblik er for mig der, hvor robotterne ser ud til at forlade banen og køre egne veje. Her kunne der åbne sig nye veje for hvad man kan med en bebot… Eller rettere, hvad man i fællesskab kunne med en bebot. Så de erfaringer, der netop er blevet gjort, kan anvendes til et nyt fælles projekt.. så den voksne også kan vær den, der ved og kan – og ikke ved og kan… Hef må praksisfællesskaber/familien træde nye veje. Det kræver… Læs mere »
Jeanne Rose Hermann
Gæst
Jeanne Rose Hermann
6 år 16 dage siden

Disse Bee-bots er ret fantastiske. I forhold til anden programmering fx Scratch har Bee-bots det fysiske element i sig. Scratch foregår udelukkende foran en skærm, men her foregår det på knæ på gulvet/under sofabordet/ uden for. Der skal trykkes på knapper og man kan føle på bierne og løfte dem op. Dette indgår til dels også i fx LEGOWEDO, men der er ikke noget helt små børn kan mestre. Det kan de med Bee-bots.

wpDiscuz