Undervisning i entreprenørskab skaber behov for integration

Kategoriseret Undervisningsudvikling
Skrevet af

Udviklingskonsulent Helle Meibom Færgemann fra CUDiM deltog i sidste uge i seminaret ”Krydsfeltet mellem curriculære og ekstracurriculære I&E aktiviteter”, der sætter fokus på innovations- og entreprenørskabsundervisning. Her fortæller hun om hvad dagen bragte.

Foredrag

Skrevet af Helle Meibom Færgemann

Professor Torben Bager fra SDU bød velkommen og slog fast, at vi nok på alle universiteter havde det til fælles, at vi efter 7 fede år var nået til de mere magre år. Han forudså, at det ville føre til et øget fokus på ECTS-belagte entrepreprenørskabs- og innovationsaktiviteter. Han mente dog, at der i alle tilfælde var behov for at fastholde nogle ikke-curriculære aktiviteter som en form for udviklingsmiljø, hvor nyskabende pædagogik og didaktik kan prøves af, inden det integreres i den ECTS-belagte undervisning.

Desuden har ikke-curriculær undervisning inden for innovation og entreprenørskab ifølge ham den fordel, at den kan være et tilbud til alle studerende – også de studerende, der er indskrevet på et studium, hvor der ikke er tradition for eller plads til ECTS-belagte entreprenørskabsaktiviteter.

Eksempler på integration af curriculære og ikke-curriculære aktiviteter

Dagen bød på en del eksempler på forsøg med at kombinere curriculære og ikke-curriculære aktiviteter inden for innovation og entreprenørskab:

  • På SDU Kolding har man ryddet undervisningskalenderen for alle studerende på hele campus, så de studerende i grupper på tværs af studier og årgange kan arbejde på en udfordring stillet af en virksomhed. Campen udgør for alle studerendes vedkommende en del af et fag og dermed en eksamen. Koblingen kan være tæt eller løs f.eks. kan studerende med et ledelsesfag reflektere over, hvordan deres gruppe blev og kunne være ledet.
  • AAU har gjort deres innovationsuge frivillig at deltage i for deres studerende, undtagen på et par enkelte studier. Imidlertid er det stadigvæk muligt at få 2 ECTS ”oveni” for de studerende, således at en kandidatuddannelse afsluttes med 122 ECTS.
  • Ingeniørhøjskolen på AU arbejder med et koncept om praktik i egen virksomhed, hvor studerende kan tage den obligatoriske praktik på 30 ECST i egen virksomhed inkl. facilitering, peer-to-peer-feedback, rådgivning m.m.
  • CSE på CBS er et studentervæksthus, der henvender sig bredt til universitetsstuderende. Inspireret af deres faste ”Proof-program” har de nu udviklet et talentspor, der ikke i sig selv giver ECTS, men er udviklet til at supplere en række fag. Tanken er, at de studerende på den måde bliver guidet ind i væksthusmiljøet.

Det var tydeligt for mig, at tendensen i eksemplerne er en tættere integration mellem curriculære og ikke-curriculære aktiviteter, men de forskellige universiteter kommer fra lidt forskellige udgangspunkter og afprøver også forskellige typer af integration.

På Arts afprøver Studentervæksthus Aarhus og Institut for Æstetik og Kommunikation et nyt forløb, hvor studerende kan arbejde med opstart af egen virksomhed i regi af studentervæksthuset med fokus på skabelsen af innovative produkter, services, organisationsformer etc. og samtidig optjene 10 ECTS-point.

Metaforer for undervisningen

Et af dagens mest interessante perspektiver var lektor Jesper Piihl fra SDU og hans leg med metaforer for interaktion med omverdenen i universitetsundervisningen. Han kom ind på følgende metaforer:

Curriculum som tunnel: Ingen interaktion

Curriculum som akvarium: De studerende kigger ud på omverdenen f.eks. ved inddragelse af cases, gæsteundervisere, studieture m.m.

Curriculum som perforeret rør: De studerende skal selv producere viden sammen med andre interessenter.

Disse metaforer er principielt relevant for al universitetsundervisning, men særligt aktuelle i entreprenørskabsundervisningen, der på tværs af landet er meget inspireret af Saras Sarasvathy’s forskning samt Lean Start-Up-tænkningen, hvor et af hovedprincipperne er, at man skal inddrage kunder, brugere og andre interessenter på et meget tidligt tidspunkt i den entrepreneurielle proces.

Således er det et væsentligt element i entreprenørskabsundervisningen, at de studerende skal ud af undervisningslokalet mange gange i løbet af et entreprenørskabsforløb. På universiteter og institutter med en lang tradition for projektorienterede og problembaserede kurser er dette måske ikke så banebrydende, men for studerende, der kommer fra mere klassiske uddannelser med overvejende forelæsninger og øvelser, er det en stor overvindelse, men det er også forbundet med et kæmpe udbytte at blive kastet ud i den slags forløb.

Nye målemetoder i innovations- og entrepreneurskabsundervisningen

Yderligere blev det debatteret, hvad UNIEN-netværket fremadrettet skal bruges til. Dette netværk, der er en gruppe under Dansk Pædagogisk Netværk (DUN), havde arrangeret seminaret. Der har i de senere år været arbejdet en del på at beskrive mulige læringsmål, udvikle nye eksamensformer samt måle effekten af innovations- og entreprenørskabsundervisningen. Imidlertid var der bred enighed om på seminaret, at arbejdet langt fra er færdigt endnu.

Netværket forventer at udgive en casesamling om eksamensformer i efteråret 2015. Derefter planlægger netværket at sætte fokus på nye måder at måle effekten af undervisningsaktiviteter inden for innovation og entreprenørskab, ikke mindst med fokus på relevansbegrebet, der forventes at få stor betydning for hele universitetsområdet. Dette arbejde skal gerne supplere det arbejde, som Fonden for Entreprenørskab har lagt i at udvikle generiske læringsmål og didaktikker for entreprenørskabsundervisningen.

Læs mere om

Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

You may also like