Seminar: Hvordan skaber vi makerspaces for de mindste?

EU-Projektet MakEY har fokus på, hvordan makerspaces kan skabe rum for børns udvikling af digital dannelse og kreativitet.

Et nyligt afholdt seminar på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier tog afsæt i EU-projektet “Makerspaces in the early years: Enhancing digital literacy and creativity (MakEY)”. Projektet har til formål at at skabe og forske i makerspaces til 3-8 årige børn, som er et underudviklet område inden for den internationale ‘maker’-bevægelse.

Professor Jackie Marsh, Professor of Education, University of Sheffield, UK åbnede seminaret med at afklare den historiske baggrund for begreber som hacking, making og tinkering, som er vigtige udgangspunkter for projektet. Hun lagde desuden ud med at stille relevante og presserende spørgsmål til projektets felt:

“Hvilke kompetencer får de 3-8-årige børn ud af at deltage i makerspaces? Hvilke undervisningspraksisser understøtter børnenes engagement i makerspaces? Og hvordan kan projektet udnytte det internationale islæt ift. lave samarbejder og arbejde i globale eksperimenterende fællesskaber.”

International indsats for børns dannelse og autonomi

Filosofien bag projektet tager ifølge Jackie Marsh blandt andet udgangspunkt i Bertram og Pascal’s (2002) fokus på at have barnet i centrum, vigtigheden af leg og playfulness samt barnets sociale og emotionelle udvikling. Hun understregede desuden en indsats for ‘empowerment’ af barnet som autonomt menneske.

Projektet har til formål at udvikle metoder og lave empiriske undersøgelser om, hvordan makerspaces kan skabe rum for udviklingen af digital dannelse og kreativitet. Ikke mindst er det hensigten at lave anbefalinger for praksisser og fremgangsmåder for makerspaces til denne yngre gruppe af børn.

Seminaret var en af fem arrangementer, som afholdes i hvert af projektets deltagende lande – bl.a. Finland, Danmark, Storbritannien og Island – hvor børn, forældre, undervisere, bibliotekarer, museumsansatte og mange flere mødes til forskellige workshops.

Se billeder fra dagen herunder.

Læs mere:
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

You may also like