Leg og læring i fokus på CounterPlay 15

CounterPlay-festivalens viste forskellige indgangsvinkler til begrebet ‘playfulness” i en uddannelseskontekst, bl.a. Lektor Emeritus Carsten Jessens oplæg. Her var Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier desuden stærkt repræsenteret med forskere og studerende i en paneldebat.  

Festivalarrangør Mathias Poulsen åbnede torsdag den 9. april CounterPlay 2015, en festival i legens og det legesyges tegn, hvor felter som læring, forskning og teknologi i høj grad også spiller en rolle og er stærkt repræsenteret. Hans pointe var blandt andet netop at forbinde nogle af de felter, som ikke normalt var forbundne:

“Jeg forstår CounterPlay som en mulighed for at udfordre de gældende regler, gøre nye ting og komme steder hen, som vi ikke havde regnet med. Festivalens formål er at være en ramme eller en scene, hvor man kan lave forsøg og udforske nye fænomener,” fortalte Mathias Poulsen i sin åbningstale og fortsatte:

“Vi skal forsøge at sætte folk sammen, som ikke normalt mødes. Hvis blot lidt flere mennesker begynder at lege på denne festival, er målet nået. Blot aktiviteten at lege kan være brugbar og vigtig.”

Leg adskiller os fra maskiner

Den første keynote speaker på programmet var professor emeritus Carsten Jessen, der har arbejdet med og undervist på It-didaktisk design på TDM. Hans udgangspunkt var forskellen mellem mennesker og maskiner, som han anvendte til at diskutere og definere feltet omkring leg og playfulness og forholdt sig til tænkere som Johan Huizinga og Brian Sutton-Smith.

“Leg er en spændende form for aktivitet. Vi leger fordi det er sjovt, ikke på grund af alt muligt andet, som Brian Sutton-Smith siger. Hvis det er rigtigt, må vi revurdere, hvordan vi tænker leg,” fortalte Carsten Jessen.

“Har vi i den forbindelse glemt, hvorfor vi bygger disse maskiner? Smarte maskiner kan lave rationel tankegang, men de kan ikke lege og kan dermed ikke blive menneskelige. Det ironiske er her, at vores samfund har en tendens til at honorere rationel tankegang og ikke legen,” mener han.

Carsten Jessen talte desuden om, at musik, spil og andre elementer fungerer som katalysatorer for leg. Det legende er til stede hos både børn og voksne, ligesom en vigtig pointe for ham er, at katalysatorerne og det legende modus er meget forskellig fra person til person. Dog lod Carsten Jessen én ting være klart i sit oplæg: “Vi har lavet maskinerne, så vi kan lege mere!”

Paneldebat om Playful Education

Paneldebatten med forskere og studerende fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Counterplay-festivalen var velbesøgt og kredsede om de legende elementer i en uddannelseskontekst og de potentialer og problemstillinger, der i den forbindelse opstår.

Selve debatten udspandt sig omkring centrale forskningsspørgsmål på Google Slides, hvor alle deltagere blev inviteret indenfor til at tilføje spørgsmål og kommentarer. Hvert 5 minutters oplæg blev fulgt af canvas, hvor billeder, memes og kommentarer blev samlet, og derefter påbegyndt påny.

Dette blev så efterfølgende udgangspunktet for en debat med lektor Christian Dalsgaard som ordstyrer omkring de forskellige paneldeltageres indlæg under hovedspørgsmålet ”how to promote playful education?” Her blev de fem slides genbesøgt, mens publikum stillede spørgsmål og kom med kommentarer til oplæggene og de temaer som de kredsede om.

En folkeskole uden fri leg

Adjunkt Rikke Toft Nørgård fremstillede i sit oplæg kontinuum mellem den frie, anarkistiske leg og den fastlagte, regelrette leg:

“Vi har til et vist punkt brug for en eller anden form for ‘open-ended’ struktur når vi taler uddannelse. Uddannelse balancerer og fluktuerer mellem mellem det regelbundne og det frisatte. Jeg mener, at der er nødt til at være en intention med eller en ramme for legende uddannelse, samtidig med den til stadighed bør være ‘open-ended.’ I hvert fald hvis vi søger uddannelse der er åben for det kreative og innovative,” fortalte hun og anvendte FabLab@School og Coding Pirates-projekterne som eksempler på en sådan rammesætning.

En pointe, der blev diskuteret på baggrund af Rikke Toft Nørgårds oplæg om “open-ended education” var, at den frie leg forsvandt fra folkeskolen og hvad det betød. Pædagoger føler, at de skal være lærerassistenter snarere end have deres egen faglighed.

Adjunkt Klaus Thestrup foreslog i denne forbindelse, at folkeskolens ramme i højere grad skulle anskues som et eksperimenterende fællesskab, og at dermed folkeskolen kunne applicere en “sandbox”-tankegang, som man kender det fra computerspil, hvor udviklingen ikke nødvendigvis er lineær.

I modsætning til disse pointer stod ph.d.-studerende Janus Holst Aaens oplæg om manglen på legende elementer og samtidig manglen på motivation i de højere uddannelser. It-didaktisk design-studerende Morten Holmstrup Gerdsen talte samtidig om konceptet om “Unschooling” med udgangspunkt i sit eget barns skoling, der foregår hjemme. At børn i bund og grund er passionerede omkring at lære var en vigtig pointe i den forbindelse:

“Leg rummer en iboende motivation. Hvis læring i sig selv er en leg, behøver vi ikke gamification eller andre motiverende redskaber,” argumenterede han afsluttende.

Læs mere:

 

 

Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

You may also like