Digitale læremidler kræver refleksion og dialog

Kategoriseret Undervisningsudvikling
Skrevet af

Besøget på en række messer og konferencer har givet Rikke Toft Nørgård, adjunkt, ph.d. og forsker i digital læring, lejlighed til at tale om hvad for en læring og undervisning der tilbydes med digitale læremidler over for både skoler, lærere og elever. Ifølge Rikke Toft Nørgård bør argumenter og refleksion i underviserrollen og i valget af digitale læremidler fylde langt mere.

Rikke Toft

De seneste uger har Rikke Toft Nørgård talt til og med en række undervisere, skoleledere, kommunale uddannelsesfolk og producenter af digitale læremidler på bl.a. Danmarks Læringsfestival, Skolemessen i Århus og til konferencen IT, Didaktik og Læring i Samfundsfag og Historie.

Oplæggene har centreret sig om værdier og visioner for digitale læremidler i undervisningen men også på et overordnet plan for skolen, uddannelsesinstitutionen og samfundet. ”Hvad er det vi gerne vil have til at finde sted for de mennesker og det samfund vi er en del af og beskæftiger os med?”, spørger Rikke Toft Nørgård.

Rikke Toft Nørgård understreger at ethvert læremiddel – især de digitale – indeholder indlejrede didaktiske, pædagogiske og læringsteoretiske værdier og syn. Hun uddyber:

”På den måde tænker bestemte læremidler uddannelse, undervisning og læring på helt bestemt måder. Ligesom de rammesætter og fremmer bestemte måder at være den, der underviser og den, der lærer. Med andre ord må vi være opmærksomme på og reflekterede omkring, hvordan bestemte læremidler og teknologier muliggør bestemte måder at være undervisende og lærende menneske på og udelukker andre.

Problemet er ifølge Rikke Toft Nørgård, at vi alle har lidt for travlt til at få diskuteret og reflekteret over, hvad det er for værdier og syn et læremiddel rummer, hvordan det passer sammen med kompetencer og (ud)dannelsessyn, og hvordan de inviterer til, understøtter og fremmer bestemte måder at være, gøre og vide på i såvel formelle som uformelle læringskontekster.

”Hvis vi for eksempel gerne vil invitere til at innovation, entreprenørskab eller kreativitet kan finde sted i vores undervisning og læring, udvælger vi så læremidler der egner sig til og fremelsker dette? Og hvordan sikrer jeg mig, at jeg gennem kritisk stillingtagen og refleksion udvælger læremidler der netop passer til de værdier og visioner jeg har for undervisning, læring og det at blive et (ud)dannet menneske”, spørger Rikke Toft Nørgård.

En tredje vej

Rikke Toft Nørgård taler for en tredje vej når man anskuer digitale læremidler, og hun peger på en fremherskende dikotomi mellem, på den ene side, en regel- og systemtænkning og på den anden side en oprørs- og frihedstænkning.

”Den første kommer til udtryk i bl.a. kontrol, standardiserede tests, automatisk evaluering, som giver et fokus på elever som vindere eller tabere, kloge eller dumme. Her er det læremidlet der dikterer undervisningen og læringen og kontrollerer at den finder sted på tilfredsstillende vis,” forklarer Rikke Toft Nørgaard og fortsætter:

“Den anden kommer til udtryk gennem fri leg, hittepåsomhed, nørklerier og kreative eksperimenter, som giver fokus på elever som kompetente selvbestemmende individer og selvuddannende producenter. Her er læremidlet blot en åben platform, hvorpå alt kan foregå og hvor ’alting tæller og er godt nok’. Spørgsmålet er om denne dikotomi er særlig produktiv, når vi taler om uddannelse og reflekteret integration af digitale læremidler?”, spørger hun.

Open-ended education

Rikke Toft Nørgård nævner begrebet om open-ended education, når hun skal beskrive den tredje vej. For hende handler open-ended education om det dialogiske, demokratiske og processuelle.

Oplæg Rikke

”Det er hverken systemet der automatisk styrer eller individet, der definitivt bestemmer for sig selv med sig selv. I stedet handler det om at vi sammen må finde den vej vi vil gå ud fra de værdier og visioner vi har for uddannelse, undervisning og læring. Vi må sammen – institution, læremiddel, underviser og studerende/elev – indgå i dialoger om, udforme argumenter for og kritisk reflektere over den måde vi vil være på i vores uddannelsessystem, de ting vi har brug for at gøre gennem undervisning og læring, og de ting vi har brug for at vide for at kunne komme derhen, hvor vi gerne vil hen i skolen, samfundet og verden”, uddyber Rikke Toft Nørgård.

Det kræver ifølge Rikke Toft Nørgård først og fremmest en tredobbelt åbenhed hvad angår uddannelse der går på at:

”(..) vi er åben og undrende som undervisende og lærende mennesker i vores forhold til verden; at vi er åbne og empatiske som mennesker i forhold til hinanden, og at vi som institution er åben og undrende i forhold til det omgivende samfund og livsverden. En åbenhed for at ting, mennesker og verden kan ændre sig – undervejs – alt imens undervisning og læring foregår”, forklarer Rikke Toft Nørgård.

Det dialogiske findes således ifølge Rikke i et åbent rum, hvor man sammen styrer mod et mål ud fra værdier og visioner.

”Dialogen finder sted der hvor vi snakker om hvordan verden skal være, og hvordan vi har brug for at skole, uddannelse og dannelse skal være og opleves. Det er den dialog, der foregår i digitale læremidler hele tiden, og hvis vi er blinde for hvordan digitale læremidler er med til at formgive og føre dialogen på en bestemt måde, så bliver det den der kommer til at bestemme, forme og programmere os, i stedet for at det er os der bestemmer, former og programmere den”, forklarer Rikke Toft Nørgård.

Digitale læremidler er åbne

Ifølge Rikke Toft Nørgård er det altså helt afgørende at tænke digitale lærermidler som noget der ikke fastlåser, men som noget der skaber mulighed for at ting opstår i fællesskab. Som noget der i sig selv er dialogisk, demokratisk og open-ended.

Det betyder en helt del i selve undervisningen, og der opstår ifølge Rikke Toft Nørgård en større lighed mellem den undervisende og den lærende – mellem mennesker. ”Underviserne skal turde styre åbent og undrende, være åbne for hvad der sker i nuet og være villig til at ændre strategi og kurs undervejs”, forklarer Rikke Toft Nørgård.

Coding Pirates som eksempel

Som eksempel på hvordan ting ofte kan ændre sig undervejs nævner Rikke Toft Nørgård Coding Pirates:

”Jeg havde for eksempel en ide om, at vi skulle have en ’fremtidsø’, som vi konstruerede sammen gennem brug af teknologier, medier og andre materialer. En ide om at vi sammen kunne konstruere fremtidens samfund og arbejde sammen om, hvordan det blev et godt sted at være. Men så viste det sig, at alle børnene uafhængigt af de andre workshops havde lavet de her dødsensfarlige fælder og væsener og labyrinter, hvor man kunne få elektrochok. Det er jo ikke det vi som voksne mener med et godt samfund vel?

Men i stedet for at blive skuffet eller stille krav om at de skulle lave tingene om, indgik Rikke Toft Nørgård i en dialog med børnene om, hvordan deres ideer alligevel kunne spille sammen og udgøre et godt samfund. Hun udfordrede til begrundelser for børnenes designvalg, og lyttede til deres refleksioner og argumenter for, hvorfor den pågældende ide skulle med på øen, og hvad dens funktion er. Gennem det dialogiske opstod der en anden fælles ’fremtidsø’ – et godt samfund for fantasivæsener – og et samfund, hvor det lykkedes de forskellige børn, workshops og frivillige at bevæge sig mod kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning – de fire k’er der kendetegner det 21. århundredes kompetencer, som Rikke Toft Nørgård påpeger.

Underviseren bliver procesfacilitator

Det kræver altså en hvis smidighed, kreativitet og åbenhed fra underviserens side, når vejen man går på ændrer sig undervejs. Det stiller krav om at underviseren placerer sig imellem systemtænkningen og den frie leg som procesfacilitator, der indgår i kritisk dialoger og samarbejder med den lærende om, hvor de sammen har brug for at uddannelse bevæger sig hen. Rikke Toft Nørgård uddyber:

”Det betyder at hverken den undervisende eller lærende bestemmer systemisk-diktatorisk eller fritsættende-anarkistisk, men at de sammen må finde veje at gå i forhold til den vision og de værdier de tilsammen har for undervisning og læring”.

En konsekvens af dette er blandt andet at læringsmålene ifølge Rikke Toft Nørgård ikke kan bestemmes på forhånd og at det er problematisk at fremvise entydige testresultater og udføre automatiske evalueringer.

”Selvom man kan have en ide om dem, så kan vi ikke vide hvor vi ender, præcis hvordan undervisningen bliver og hvilken læring der opstår, og det er det der er så magisk i kaosset af børn og voksne, der roder med teknologier, medier og materialer”, fortæller Rikke Toft Nørgård.

For Rikke Toft Nørgård er digitale læremidler ikke tomme men åbne, ligesom det vi gør med dem er åben, og det er her at potentialet findes.

”Gennem open-ended undervisning og uddannelse er der mulighed for at kritisk refleksion, dialog, empati, undringer og demokratisk lytning opstår, hvor vi sammen som mennesker udfordrer ideer og svar, stiller spørgsmål og forundres i arbejdet med at designe, konstruere, kode og hacke os klogere på vores vej gennem skolen, samfundet og livet”, slutter Rikke Toft Nørgård.

Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

You may also like