Koordinering af gruppeopgaver

Gruppearbejde er en væsentlig del af mange uddannelser og uddannelsesaktiviteter og meget af gruppearbejdet foregår online.

Da medlemmerne i en gruppe ofte bruger forskellige værktøjer er det vigtigt, at de i gruppen bliver enige om, hvilke de skal bruge, det kan f.eks. være Zoom, Skype, Teams, Google docs eller Zotero.

Desuden er det også af betydning for samarbejdet, at værktøjerne kan bruges effektivt.

Med denne aktivitet vil de studerendes digitale akademiske kompetencer udvikles, når de i fællesskab anvender de digitale værktøjer, som de er blevet enige om
Aktiviteten befordrer endvidere et code of conduct for deres online fællesskab.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Formålet med denne aktivitet er, at facilitere de studerendes, muligheder for at samarbejde, hvor de enten ikke har adgang til samme vante digitale platforme eller de har egne rutiner med hensyn til brug af digitale teknologier og værktøjer.

Aktiviteten er primært rettet mod studerende, der er i begyndelsen af deres gruppearbejde.

De studerende opnår kompetencer i at gøre samarbejdet mere effektivt ved fra starten af at blive enige om, hvilke digitale teknologier der skal anvendes og hvordan og hvornår

Forudsætningen for et godt virtuelt samarbejde hænger både sammen med valg af platforme og måden man bruger dem på.

Hvis ikke gruppen har koordineret hvilke samarbejdsværktøjer de skal anvende og hvordan fra starten, bliver samarbejdet mindre effektivt, fordi de så hele tiden skal forhandle og forventningsafstemme om organiseringen af samarbejdet undervejs i processen.

 

UDBYTTE

  • De studerende får kompetencer til at forhandle om og koordinere hvilke digitale teknologier, de skal bruge og hvordan de skal bruge dem.
  • De studerende får udvidede kompetencer i at bruge de valgte digitale værktøjer effektivt til kommentering og redigering (code of conduct).
  • De får forståelsen for vigtigheden af at forventningsafstemme fra starten, så samarbejdet bliver produktivt.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Fokus er på, at de studerende får truffet beslutning om valg af teknologier.
Aktiviteten skal dog også lette de tilsyneladende mindre udfordringer, som studerende kan have med koordinering af gruppearbejde.
Det gælder om at få talt om de normer og spilleregler, der skal gælde hele vejen gennem det digitale samarbejde.

 

FØR AKTIVITETEN
De enkelte deltagere skal på forhånd have kortlagt deres brug af medier og teknologier og sende det til underviser, for at denne kan få et overblik over deres medielandskab og hermed bedre facilitere gruppearbejdet.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

I Oplæg:

  • Underviser holder et oplæg til diskussion hvor nedenstående punkter, som de studerende senere skal tage stilling til inkluderes:
  • Hvilke digitale værktøjer vil de studerende bruge og til hvad og hvordan.
  • Hvordan skal gruppen mødes, f.eks. synkront/asynkront, face-to-face, digitalt, hvilket medium skal bruges, og hvor tit.
  • Hvordan vil de koordinere skrivesamarbejdet f.eks. f.eks. synkront, asynkront, fælles afsnit hver sit afsnit,
  • Hvad er det for normer og retningslinjer for det videre online samarbejde, der skal være. (deadlines, respekt for andres arbejde, fleksibilitet til at ændre i eget og andres arbejde, at man er i stand til at holde en god og konstruktiv tone i feedback processer.
  • Deltagernes rolle i gruppen f.eks. om der skal være en redaktør til opgaven.
  • Koordinering af feedback f.eks. hvordan skal den gives og med hvilke redskaber/funktioner.
  • Underviser spørger de studerende, om der er andre forslag, der bør inddrages i diskussion/forhandling i gruppearbejdet.

II Gruppearbejde

  • Grupperne tager de punkter, som er blevet berørt i underviserens oplæg. og gennemgår dem punkt for punkt. Underviser faciliterer processen med henblik på at nå et resultat, der er tilfredsstillende for alle.
  • Deltagerne i grupperne deler deres kortlægning over hidtidig brug digitale værktøjer. De diskuterer og aftaler hvilke digitale værktøjer de skal bruge.
  • Dernæst arbejder de med og bliver enige om en code of conduct for det digitale samarbejde f.eks. hvordan de bruger redigeringsfunktioner, hvordan de kommenterer eller giver feedback.
  • Grupperne begynder så småt på deres egentlige gruppearbejde og praktiserer deres nye kompetencer, så eventuelle misforståelser hurtigt kan ryddes af vejen.

 

EFTER AKTIVITETEN
Grupperne indgår gensidigt forpligtende aftaler om brug af digitale værktøjer og samarbejdsformer.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser gennemser kortlægningen af teknologier, som de studerende har sendt for at danne sig et overblik over gruppernes muligheder og måske forskelligartet brug af digitale værktøjer. Intet behov i dette læringsmønster
Underviser udarbejder liste over stikord til eget oplæg til brug for de studerendes gruppearbejde senere.

 


UDFORMET AF
Anne Bagger, Bo Søgaard Jensen, Det Kgl. Bibliotek, KUB


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Aftale for online møderum og undervisnings fællesskaber.

 

INSPIRATIONSKORT

 

 

EKSTERNE RESSOURCER

Kortlægning af gruppens mediebehov

Alerts - hold dig ajour på dit emne
Søgning - en systematisk, kreativ og iterativ proces

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *