Gruppearbejde i MS Teams

Studerende, der arbejder sammen i grupper om projekter og opgaver får kompetencer i at anvende Microsoft Teams til at understøtte deres digitale arbejde.. Aktiviteteten fokuserer på samarbejde i fællesdokument i MS Words både synkront og asynkront. Ms Word er ligesom Powerpoint, Excel og andre Microsoft produkter fuldt integrerede i Teams.

Selve Teams platformen og nogle af de mange funktioner og apps, der er tilknyttet til brug for samarbejde bliver berørt.

De studerendes akademiske digitale kompetencer styrkes ved at de får viden om og færdigheder i at anvende en digital samarbejdsplatform, som de senere hen kan overføre til andre samarbejdsplatforme som f.eks. Google docs.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Digitale samarbejdsplatforme som f.eks. Microsoft Teams kan gøre gruppearbejdet mere dynamisk og effektivt. Platformen er medvirkende til at gruppen bedre kan danne sig overblik over arbejdsprocessen, og hvem der har lavet hvad hvornår eller hvem der er i gang med noget lige nu og de kan arbejde sammen samtidigt i samme dokument hvilket især kan være en fordel, hvis man er geografisk spredte og er nødt til at samarbejde online.

Ikke alle studerende er lige opmærksomme på at udnytte funktioner, der kan være nyttige til at understøtte gruppearbejdet som f.eks. deling af dokumenter, samskrivning, redigering, feedback, referencedeling eller at drage fordel af mulighederne for både at kunne arbejde synkront eller asynkront og det vil denne aktivitet være med til at afhjælpe.

De studerendes akademiske digitale kompetencer styrkes desuden ved dels at kunne udnytte en samarbejdsplatforms potentialer men også ved at når de først forstår at udnytte en, er det nemmere at arbejde med en anden.

Aktiviteteten tager udgangspunkt i en samarbejdsplatform nemlig MS Teams, i det den spiller sammen med langt de fleste Microsoftprodukter som Word, Excel og Powerpoint og som de studerende kender i forvejen. Flere og flere uddannelsesinstitutioner har desuden licens til Teams og platformen anvendes i nogen udstrækning i erhvervslivet.

 

UDBYTTE

  • De studerende kender de mest basale funktioner i Teams som at invitere andre deltagere ind, give dem rettigheder, chatfunktionen, videoopkald, fildeling, tilføje apps, oprette kanaler og word-dokumenter og uploade filer.
  • De studerende kan arbejde synkront og asynkront i samme Word-dokument
  • De studerende kan anvende funktionaliteterne i Word til kommentering og redigering.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

De studerende lærer at bruge Microsoft Teams til at understøtte gruppearbejdet med. De udforsker de mest basale funktioner som at invitere andre deltagere ind, give dem rettigheder, brug af chatfunktionen, videoopkald, upload af filer, fildeling, tilføjelse af apps, oprettelse af kanaler .

Herefter fokuseres på samarbejde i fællesdokument i MS Words både synkront og asynkront. Ms Word er ligesom Powerpoint, Excel og andre Microsoft produkter fuldt integrerede i Teams.

 

FØR AKTIVITETEN

De studerende skal sørge for at have oprettet en konto til Microsoft Office 365 gennem deres institution eller på anden måde. De skal fra onlineversionen downloade og installere desktop apps til MS Word og MSTeams inden aktiviteten går i gang.

Underviser skal gøre opmærksom på, at aktiviteten handler om gruppearbejde, så de studerende bliver sat i grupper medmindre de i forvejen har en gruppe.

Alle skal medbringe computer.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

1. Underviser introducerer de studerende til Microsoft Teams og viser de mest basale funktioner som hvor og hvordan de studerende opretter et Team, inviterer andre deltagere ind, giver dem rettigheder, chatfunktionen, videoopkald, fildeling, tilføjelse af apps, oprettelse af kanaler samt word-dokumenter og upload af filer

2. Øvelse I. En i gruppen opretter et Team og inviterer de andre i gruppen ind. De studerende afprøver hver især chatten, finder en spændende app, de vil tilføje, uploader et par dokumenter og opretter et dokument, som de skal dele og redigere i senere.

3. Underviser viser hvordan man kommenterer og redigerer i Word via Teams, med kommenterings-og forslå ændringer funktionen samt viser hvordan man kan stile en kommentar til en enkelt person med @, der så vil få en notikation.

4. Øvelse II De studerende redigerer, kommenterer og besvarer kommentarer i undervisers dokument og stiler nogle af kommentarerne til enkeltpersoner.

5. Underviser og studerende diskuterer i fællesskab, hvordan kommentering og redigering kan tilrettelægges praktisk. Da det ikke er fokus for aktiviteten handler det blot om, at de studerende skal huske at tale om sådanne ting og få forventningsafstemt inden de begynder at kommentere og redigere i hinandens tekster.

6. Øvelse III Deltagerne i de enkelte grupper deler et dokument, åbner det og skriver hver især et afsnit i dokumentet. Det kan være om hvad som helst, f.eks. om en ynglings/haderet, den bedste/værste ferie eller noget helt andet. Herefter praktiserer de det samme, som i øvelse II, men i deres eget dokument

 

EFTER AKTIVITETEN
Fælles evaluering. Underviser spørger ind til hvad der er godt og hvor der er udfordringer med Teams og om de studerende vil bruge Teams fremover til gruppearbejde eller måske overvejer noget andet.. Underviser spørger også om, der er noget i selve aktiviteten, der kan forbedres til næste gang.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser skal sørge for at sætte sig ind i Teams og de funktioner der er samt hvordan man deler, kommenterer og redigerer i Word via Teams.( Se under eksterne ressourcer) Underviser skal have fuld adgang til hele MS 365 officepakken og have installeret desktopversionen af samtlige officeprogrammer samt Teams. Underviser skal herudover have installeret et par apps i Teams og oprettet en kanal. Altsammen til brug for præsentation af Teams til aktiviteten.
Underviser skal sørge for at have oprettet et Team, som deltagerne i aktiviteten har adgang til.
Underviser skal have et Worddokument med tekst parat i Teams gerne med en del faktuelle fejl også gerne nogle grammatiske, så de studerende kan øve sig i at kommentere og foreslå ændringer i dokumentet.
Underviser skal have sat sig ind i forskellen på synkront og asynkront samarbejde, hvordan man kan arbejde sammen synkront i Word og hvordan kommenterings/forslag til ændringer anvendes funktionelt og hensigtsmæssigt.

 


UDFORMET AF
Anne Bagger, Københavns Universitetsbibliotek,
sammen med informationsspecialister, udvikler af e-læring.


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Hvis de studerende i forvejen har deltaget i en aktivitet om samkommentering, er de godt rustet til også at deltage i denne aktivitet

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Om Microsoft Teams

https://docs.microsoft.com/en-us/microsoftteams/teams-overview

Hvordan man deler og redigerer et Word dokument i Teams

https://www.youtube.com/watch?v=i615m39ssls

Google forbudt (Digitale begrænsninger)
(Gen)kend din faglitteratur!