Anerkendende skriftlig dialog

De studerende skal lære at indgå i en videnskabelig, skriftlig dialog. De studerende skal lære at underbygge argumentation med referencer, og kunne indgå i en anerkendende dialog. Læringsmønstret udspiller sig i et diskussionsforum på de studerendes læringsplatform.

KONTEKST

For få studerende diskuterer i dag. Der er ikke plads/tid hertil i tilstedeværelsesundervisning, men i et digitalt univers kan alle komme til orde.

Det er vigtigt for studerende at kunne indgå i en videnskabeligt baseret, skriftlig dialog, og kunne underbygge argumenter med referencer.

Som studerende skal man vide, at det er vigtigt at man har saglige og valide argumenter.

Man skal kunne udtrykke sig skriftligt, og kunne tænke sig om, inden man diskuterer.

 

UDBYTTE

• Studerende opnår færdigheder i at indgå i en videnskabeligt baseret, skriftlig dialog, hvor de både selv skal indtage en position, og forholde sig til en anden parts position og argumentation.
• Studerende opnår færdigheder i at argumentere, og får en forståelse for argumentets rolle i en videnskabelig dialog.
• Studerende opnår færdigheder i at søge og finde dokumentation og referencer i faglige databaser (bibliografier, fuldtekstbaser, encyklopædier m.m.).
• Studerende opøver evnen til refleksion og fordybelse.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Lade de studerende i grupper føre en indbyrdes, skriftlig og akademisk funderet diskussion via læringsplatformen. Alle grupper publicerer et oplæg, svarer på en anden gruppes oplæg, og forholder sig til det svar de selv modtager på deres eget oplæg.

Alle oplæg og svar skal dokumenteres med henvisning til mindst to videnskabelige kilder, fundet via bibliotekets udbudte ressourcer.

Diskussionen løber over en uge, med efterfølgende opsamling.

 

FØR AKTIVITETEN
Gruppeinddeling, parring og diskussionsoplæg præsenteres på læringsplatformen.

Oplægget er ”scriptet”. Det vil sige, at der er en nøje vejledning til hvad der skal ske (se Forberedelse).

Roller og holdninger i diskussionen fordeles mellem de studerende/grupper af studerende. Der kan f.eks. være krav til hvilke grupper der skal diskutere med hinanden, og hvilke holdninger de skal indtage.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. Til alle grupper stilles der krav om mindst et oplæg. Diskussionsoplæg skal være på max. 500 ord. Der stilles samtidig krav om mindst to referencer fra videnskabelige databaser/encyklopædier, der er valgt ud til at underbygge oplægget.

• • Der skal være en deadline for at lægge diskussionsoplæg op.

2. Hver gruppe får samtidig deadline for at svare på en anden gruppes oplæg, med de samme krav til respons som til oplæg.

• • Også her med en deadline for svaret.

3. Herefter fortsætter dialogen i en uge, hvorefter dialogen lukkes.

• De studerende diskuterer skriftligt, og underbygger deres argumenter.
• De studerende skal holde god tone, og deres argumenter skal altid underbygges af en reference, der inddrages i diskussionen, og som der henvises til.
• Diskussion skal føres på et sagligt niveau.
• Underviser følger diskussionerne, men blander sig ikke.

 

EFTER AKTIVITETEN
Underviser følger op på dialogerne til efterfølgende undervisning, både i forhold til faglighed og etik: Overholdes den gode tone i den anerkendende dialog, og overholdes ”spilleregler” i den videnskabelige forståelse.

Bibliotekar følger op på valg af kilder.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse	Materialer
Inddel de studerende i grupper, og par grupperne to og to.. Tildel alle grupper et diskussionsoplæg. Overvej at tildele de enkelte grupper en holdning på forhånd, så man sikrer flere synspunkter i diskussionen.	Henvisning til bibliotekets hjælpeværktøjer for lokalisering af videnskabelige ressourcer (databaser, håndbøger, encyklopædier, m.v.).
Læg ”promtere” ind til de studerende. Det vil sige sætninger man kan begynde en diskussion på. Forslag til sætninger som den studerende gør færdig: Jeg er uenig, men… Jeg kan se hvad du mener, men… Du kan orientere dig i dette materiale…(ref.) Se hvad der underbygger…(ref.)
Find eksempler på dialoger, der er anerkendende versus ikke-anerkendende. Eksempler fra kronikker, Facebook m.m., som de studerende kan lære af.
Husk at det skal være i den akademiske kontekst!

 

---

UDFORMET AF
AU Library Bente Østergaard, Kirsten M. Klausen, Birthe Aagesen og Solveig Sandal Johnsen.
Sammen med bibliotekarer og udviklere.

---

LINKS TIL ANDRE STAK AKTVITETER:

Online omsorg

 

INSPIRATIONSKORT