ProPlayers har været ud og prøve en IT – Didaktisk Design 🙂

Forløbet blev planlagt på forhånd, således at det skulle være en introduktion til emnet traditioner og højtider

Vi havde svært ved, at italesætte vores forventninger på forhånd. Vi håbede, at det ville vække elevernes interesse, og få dem til at være spørgende og undrende omkring traditioner. Derudover var vi inspireret af, at eleverne skulle inddrage deres egen virkelighed, således at undervisningen giver mening for eleverne. 

Eleverne blev undervist af Cecilie synkront og analogt. Senere skulle Currents benyttes som den digitale side af undervisning men fungerede ikke. Eleverne foreslog selv Slides som en erstatning. Resten af ProPlayers gruppen blev lukket ind i elevernes slideshow, og derved kunne de tilføje kommentarer asynkront med undervisningen.

Undervejs kom vi i tanker om: 

  • man kan lege på den måde i undervisning?
  • Bliver der for meget “leg” eller støtter det godt om det faglige?
  • Kunne I selv finde på at udføre denne Didaktiske Design i Jeres klasse?
    Hvordan vil I gøre det?

Vi håber at I vil deltage i en snak/ diskussion omkring vores tanker

Hilsen
ProPlayers

 

7 thoughts on “IT Didaktisk Design i Kristendomskundskab

  1. Hej ProPlayers!
    Rigtig fin film med gode beskrivelser af hvad I oplevede, og hvordan I løste de udfordringer, der opstod.
    Og det fungerer godt med Powtoon!
    Vi har svært ved at se præcist hvor det legende element er, udover at man selv kan sætte forskellige billeder ind på sit slide. Hvad har I gjort jer overvejelser omkring hvor det legende element skulle være, og i hvilket omfang?
    Og er der nogle fordele ved at lave det digitale fremfor analogt, når det handler om den enkeltes traditioner, hvilket ikke er afhængigt af ekspertviden udefra? Kunne man evt. have lavet plancher og fremlæggelser for hinanden i stedet, og så først i anden del (den, der kræver viden omkring traditionernes oprindelse) tage det digitale i brug?

    Med venlig hilsen DENMA 😀

    1. Hej Denma,
      Tak for jeres kommentar 🙂
      Vores tanker omkring det legende element, i et undervisningsperspektiv, er rammerne for, hvordan de vil visualisere deres traditioner. Her var der frit spil for eleverne; de måtte tage billeder, lave/photoshoppe billeder, tegne, bygge mm. Det er, i vores optik, et legende element indenfor rammerne af undervisningen :-). Et eksempel er fx en elev som photoshoppede Gurli Gris og Anders And ind på et bord, som et symbol på, hvad de spiser juleaften.
      Fordelen ved det digitale er, at det kan foregå asynkront – eleverne kan arbejde på det derhjemme, eleverne kan blive inspireret af hinandens, og læreren kan kommentere på det. Derudover er der mulighed for, at finde arbejdet frem igen. Eleverne kan også bruge flere funktioner, fx var der en elev som photoshoppede sig selv ind på billede.
      Vi håber I fik svar på jeres spørgsmål 🙂
      Hilsen ProPlayers

  2. Jeg hæfter mig også ved det legende. Jeg tænker, at underviseren i forløbet måske har oplevet en forskel i hvordan børnene gjorde i undervisningen – de legede? – eller at undervisningen forandrede sig på nogle afgørende punkter – var legende?

    Eller eksperimenterede de og I mere med formen og indholdet? Formen Slides blev pludselig noget, der blev valgt til – og som fandt en ny form i netop denne undervisning. Det kompliceres jo af, at børnene måske allerede kendte dele af formen fra andre fag. Men ikke nødvendigvis på denne måde i dette fag i dette emne. Det gælder jo både børnene og underviseren, så hvem var legende, eksperimenterende?

    Legen er jo også ved at få en ny plads i skolen med playlab og Helle Skovbjerg fra designskolen i Kolding. Den bliver flyttet ind i (skole/undervisnings-)pædagogikken igen og hvad sker der så med begge dele? Skolen og legen? I Playlab skal pædagog- og lærerstuderende lære at lege, så de kan lege med børnene. (check tekst og projekt). I makerspaces og fablabs er der brug for eksperimentet og de er også ved at rykke ind i pædagogikken (Future classroom lab på KP, Københavns professionshøjskole). Igen vil jeg mene, at LEGO for øjeblikket er dem, der tættest på at formulere elementer af legens plads. Se designguiden og deres ide om playfull learning. Det de skriver om free play og dennes placering i en pædagogik er sådan set interessant, men om den når tæt nok på legekulturen, er jeg faktisk ikke så sikker på (se Jerg og se Mouritsen).

    Feltet er mere åbent end længe. Hvor svaret ligger i konkret udførelse af pædagogisk praksis, er ikke helt sikkert. Legen synes pludselig at være en nødvendig del af pædagogikken for at få en kreativ arbejdskraft og en kreativ medborger.

    1. Hej Klaus
      Tak for din kommentar.
      Når det bliver sat op som enten “det legende” eller “eksperimenterende”, så ligger vores undervisningsforløb nok mere ovre i “det eksperimenterende”.
      Man kan sige, at Cecilie som underviser i kraft af de uforudsete problematikker ved Currents, eksperimenterede med formen eller rammerne for sin undervisning, og eleverne eksperimenterede med indholdet eller deres æstetiske udtryk.
      Men vi synes, at overgangen mellem “eksperimenterende” og “legende” i dette forløb er glidende.
      Bedste hilsner fra
      ProPlayers

  3. Hej PROPLAYERS.
    Super fedt forløb og jeg tænker det også kan bruges i andre sammenhænge. Kunne en ide være at lave workshoppen senere i et forløb om religioner? Således at eleverne har noget at stå på? Eller inddrage de enkelte slides i selve undervisning om de forskellige religioner. Så kunne underviseren også tale med eleverne om, hvad forskel på tradition og religion er.. Alternativt kunne man måske bede eleverne om at lave et slide om, hvordan de tænker andre holder jul. Her kunne de inddrage google og så kunne man efterfølgende snakke om, hvordan det måske foregår i praksis vs. det som står på nettet. Hvis det legende element skal mere indover kunne man måske lave noget tværfagligt med et andet fag. At de skulle lave det de får juleaften og servere det for nogen, som spiser noget andet. Eller måske i et håndværksfag, hvor de så skulle fremstille en genstand eller måske tingsliggøre en følelse omkring traditionen.. Jeg ved ikke om det giver mening 😀

    1. Hej Lise
      Tak for din kommentar og mange gode ideer til videre forløb!
      Vores projekt er allerede en del af et længere forløb i Kristendomskundskab om traditioner og højtider – vi har bare designet opstartsfasen, hvor eleverne arbejder med forforståelsen for hvor mange traditioner, som allerede er en del af deres liv og erfaringer. Efterfølgende skal klassen diskutere, hvilke traditioner, som har religiøs baggrund, og hvilke der har baggrund i fx kulturen, familien osv.
      Bedste hilsner fra
      ProPlayers

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *