Online Kommunikation

Gør sociale medier os asociale?

I en verden fyldt med sociale medier mener vi at der er opstået tendens til at dette gør os asociale.

Denne påstand begrunder vi med at langt de fleste danskere vi møder i det offentlige rum såvel som privat, har deres næse dykket dybt ned i smartphonen. Vi undrer os over hvilken effekt de sociale medier har på måden vi traditionelt set har socialiseret os på. Hvorfor har vi behov for at være et andet sted en vi reelt er?

Metodebrug

Som udgangspunkt til vores forskning, vil vi fortage os ’fluen på væggen’ observation. Formålet med observationen er at finde ud af om der eksisterer et mønster i vores brug af sociale medier/håndholdte enheder. Finder vi et mønster, vil vi følge op på dette med kvalitative metoder. Vi vil gøre dette for at skabe en indsigt i feltet. Spørgsmålene såsom, hvilket medier bruger du? Og hvad er jeres motiv for det? Vil være noget vi pt er interesserede i at undersøge.

Af Anne Hemmingsen & Jakob Ebbesen

AGF – Morethanaclub.dk

AGF fankultur online og offline

Vi er interesserede i kommunikationsmiljøet, der omgiver AGF både på kampdagen, men også i dagene før og efter en kamp. Vi finder det væsentligt at undersøge, hvorfor der er et behov for at tage på stadion for at se en kamp, hvad der foregår på tribunen og hvorfor dette er at foretrække frem for at se kampen i tv. Som en anden del finder vi det også væsentligt at kigge på den online kommunikation der er omkring AGF. Herunder vil vi kigge på hvorledes vidensudvekslingen foregår men også hvordan både det online og offline fællesskab er med til at præge en identitet hos den enkelte og reproducere fællesskabet.

Vi tænker at anvende kvalitative metoder som: deltagerobservation, online etnografi og interview til undersøgelsen.

https://www.facebook.com/MorethanaclubAGF/?fref=ts

Soundcloud

Lyttere og musikere mødes på lige fod i et fælles kommunikationsmiljø

Soundcloud er et delvist gratis digitalt musikfællesskab for både den etablerede musikbranche og DIY musikere. Det er altså både et kommercielt- og et socialt medie. Modsat Spotify, giver Soundcloud amatørmusikere mulighed for at distribuere deres musik på lige fod med professionelle musikere og selskaber, hvilket gør mediet unikt. Soundcloud skaber et fællesskab for musikinteresserede, hvor de har mulighed for at dele musik med hinanden og kommentere specifikke dele af sange. Gennem deling og uploads af musik, skaber brugerne sammen med musikerne subfællesskaber, som bygger på en dyrkelse af en fælles musikgenre og identitetsdannelse.

Vi vil gerne undersøge, hvordan disse små fællesskaber bliver skabt på Soundcloud, om det kun sker på Soundcloud-platformen, eller om det strækker sig videre over på andre platforme og IRL. Vi vil gerne anvende kvalitative metoder som interviews med brugere og observationer af både musikere og lytteres anvendelse af Soundcloud. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i et specifikt musikkollektiv og deres følgere.

Link til soundcloud: https://soundcloud.com

Skrevet af: Anders Bryde Thornild, Jeppe Rasmussen og Lærke Cecilie L. W. Sørensen.

Reddit som kommunikationsmiljø

Reddit er et ’community forum’, inddelt i et utal af mindre communities kaldt ’subreddits’, hvor brugen af disse varierer afhængigt af, hvilket community man tager del af. Som bruger kan du deltage i flere forskellige subreddits og etablere dine egne.

Reddit er i dette tilfælde interessant fordi det tilsyneladende er en ret ringe hjemmeside, i hvert fald set ud fra brugerfladen. Hvorfor er der så mange mennesker der bruger denne side og bruger deres tid på at generere content? Kan det have noget at gøre med, som Baym benævner, at folk generelt er ærlige på nettet, pga. Netop den anonymitet som reddit tilbyder, måske er det dét der gør det tiltalende.

Emnet kan først og fremmest tilgås igennem observationer og undersøgelser af, hvad der sker, men også ved at få fat i nogle af de mennesker der aktivt bruger det, og få et større indblik i, hvordan de selv bruger platformen.

Let’s Dance

En undersøgelse af samspillet mellem interne og eksterne kommunikationsmiljøer og hvordan disse skaber Let’s Dance’s identitet.

Let’s Dance Facebookside Let’s Dance Instagram

Let’s dance er en danseskole som på flere forskellige sociale platforme har skabt en identitet. Vi er optaget af de kommunikationsmiljøer, som er med til at skabe den identitet. Herunder hvordan identiteten bliver påvirket af de eksterne og interne kommunikationsmiljøer.

Eksternt udstråler Let’s Dance fællesskab, passion, god stemning og danseglæde. Vi vil undersøge, hvordan de formår at gøre dette gennem Let’s Dances Facebook-site, Instagram og YouTube, dernæst vil vi se på deres interne kommunikationsmiljøer og hvordan disse spiller sammen.

Vi tænker at anvende kvalitative metoder som: deltagerobservation, online etnografi og interview til undersøgelsen.

http://www.letsdance.tv/

Christine Holm Skylvad, Emilie Holmvang & Malene Gaarden Geertsen

Fælles Prezi om communities og netværk

Vores arbejde i dag har drejet sig om at skabe et samarbejdsrum for arbejdet med communities og netværk ud fra forskellige definitioner. Dyk ned i Prezi’en og find eksempler og cases, der bliver forholdt til teorien.

http://prezi.com/iw5lwtji6ftg/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0share

Kommunikationsmønstre på Twitch

Projektidé: Streamers på Twitch

Vores projektidé omhandler hvordan, at streamers kommunikerer med deres brugere. Dette gør de gennem forskellige kommunikationsmønstre, som vil være illustreret og argumenteret for i følgende indlæg.

Vores argumentation belyses ud fra, Jon Hoems, 9 ideelle kommunikationsmønstre, som fremstilles i teksten “Openness in Communication” fra 2006. Hoems matrice er en udvidet udgave af Bordewijk og Kaams model. Udvidelsen af modellen ligger i, at Hoem har opgraderet modellens funktionaliteter og tilpasset den til web 2.0. Dermed indbefatter modellen, modsat den oprindelige, også mange-til-mange interaktion og kommunikation mellem et stort netværk.

Den horisontale akse i ovenstående model dækker over hvem der initierer kommunikationen. Den vertikale akse beskriver hvornår, hvad og hvordan kan indholdet tilgås.

Informationscentret

Alle og enhver udefrakommende på websitet kan tilgå det enkelte livestream-session, som er informationscentret i denne undersøgelse. Brugeren har således mulighed for, at kommentere på livestreamets indhold, samt indgå i dialog med personen der streamer. Vi vil i følgene analyse komme ind på kommunikationsmønstrene: Transmission, Registrering, Konversation/dialog, Kommentering og Syndikation.

Transmission

Når en streamer går live starter produktionen af information til brugerne. Da det er en live transmission har brugerne ikke mulighed for, at bestemme hvordan og hvornår informationen skal distribueres. Dette er kun op til selve streameren. Derfor skal brugeren selv sørge for, at være til stede på det rette tidspunkt for at få informationen fra informationscentret.

Registrering

Der en registrering på streamerens kanal i form af “view counts”. Når brugere går ind og ser et stream, stiger det samlede antal views, der ser simultant på videoen. Twitch bruger dette antal til at fx placere en live streamer i deres featured liste, og forslag til folk der er online på mediet. For selve streameren er registreringen af denne data også vigtig da deres antal views afgør deres kanals vigtighed og appeal til virksomheder om at lave sponsoraftaler med dem.

Konversation

Et andet kommunikationsmønster er konversation mellem streamer og brugerne. Dette kommunikationsmønster varierer mellem de forskellige streamers. De streamere, som har mindre aktivitet i deres chat kommenterer som regel direkte til spørgsmål i chatten. Derimod har større streamers en dialog med deres brugere, hvis de donere et bestemt beløb, hvortil de kan stille et spørgsmål til streameren. Herefter svarer streameren på spørgsmålet, hvilket skaber dialogen mellem streameren og brugerne.

Syndikering

Der forekommer syndikationen på en streamkanal, når brugerne optager dele af det igangværende stream og derefter deler det på andre platforme, såsom reddit, eller Youtube.

Kommunikationsmønstre på Jodel

Vi vil i dette indlæg lave en analyse af kommunikationsmønstre på Jodel. Det gør vi på baggrund af Hoems ni kommunikationsmønstre fra Openness in Communication fra 2006. Teorien ser overordnet på forholdet mellem produktionen og brugen, afsender og modtager. Der er tre aktører, informationscentret, den individuelle bruger og kollektivet (massen). Vi ser i vores analyse Jodel som informationscentret, mens den individuelle bruger er den enkelte profil, og kollektivet som alle brugere.

Transmission

Jodel er informationscentret, der sender servicemeddelelser ud til brugerne omkring vigtige informationer. Det er information, der udsendes fra “en” til “mange”. F.eks. udsendte de en advarsel om ikke at spoile Game Of Thrones, da det var en fælles besked til alle brugerne.

Registrering

Foregår mellem informationscentret og den individuelle bruger. Der bliver registreret point for up- og downvotes og de Jodels, man kommenterer på bliver gemt under fanen ‘Mine Svar’.

Dialog

Foregår mellem to brugere. Da vi betegner Jodel som informationscenter, vil al anden kommunikation via posts og kommentarer blive betegnet som dialog. Altså en samtale mellem brugere på Jodel.

Kollaboration

Foregår mellem den individuelle bruger og kollektivet. Når kollektivet upvoter, downvoter og kommenterer, hjælper de den individuelles post til at blive vist under fanen ‘Top Jodels’.

Deling

Foregår mellem det kollektive og den individuelle bruger. Det er muligt for den individuelle bruger at dele hele kollektivets jodels på bl.a. mail, Facebook eller tekstbeskeder.

Emergens

Foregår blandt kollektivet. Her kan brugerne interagere og referere til hinanden via hashtags. Alle beskeder med et givent hashtag bliver gemt og kan ses, indtil forfatteren af opslaget sletter det.

Best of memes?

Af Louise Vestergaard, Anders K. Messer, Britt Shenoy og Christian Ø. Andersen

I dette indlæg har vi via Jon Hoems udvidede matrice (med de 9 ideelle kommunikationsmønstre) analyseret Best of memes’ Facebookside. Her har vi udvalgt de fem kommunikationsmønstre registrering, kommentering, konsultation, konversation og syndikering som værende særlig interessante. I følgende visuelle fremstilling af analysen er siden Best of memes informationscenter. Denne side har alle facebookbrugere adgang til.

Vi har valgt at analysere en side med memes, fordi vores nuværende projektidé er at undersøge hvordan subkulturerne omkring memes starter.

Konsultation: Dette tag gør det muligt for brugeren at søge efter bestemte ting Best of memes’ side. Dog er dette tag et dårligt eksempel, da det ikke siger meget om det indhold, informationscenteret har lavet, men derimod opfordrer brugerne til at lave en form for syndikering. Hvis en bruger tagger en ven på billedet, deler vedkommende både med denne ven, ligesom brugerens andre venner også kan se opslaget.

Registrering: Informationscenteret registrerer brugernes tilkendegivelser af, hvorvidt de synes om indholdet eller ej. Hermed kunne det tænkes, at administratorerne bag siden kigger på hvem og hvor mange, der liker opslaget, og på baggrund af disse informationer laver tilsvarende opslag.

Syndikering: Brugere har mulighed for at dele Best of memes sidens opslag på sin egen væg. Dette gør brugerne for at vise sine egne venner indholdet.

Konversation: Her faciliterer informationscenteret muligheden for at to eller flere brugere kan have dialog med hinanden. I forbindelse med denne side er det ofte brugere, der vil vise en anden bruger et sjovt meme.

Kommentering: Ved kommenteringen til memes står informationscenteret for kommentar-muligheden (der kan kommenteres på Best of memes-siden), mens brugerne selv bestemmer om og hvad, de vil skrive i kommentaren. Denne mulighed er beslægtet med den overstående konversation, da det også er informationscenterets kommentarfunktion, der gør konversation muligt.

“Hvad skal vi sige?” – DSB

Vi vil i dette indlæg overveje, hvordan man kan analysere DSB’ Facebook side i forhold til de 9 ideelle kommunikationsmønstre, som den norske forfatter og foredragsholder, Jon Hoem, opstiller i teksten Openness in communication. Hoems model er en udvidede version af Jan L. Bordewijk og Ben V. Kaams model. Udvidelsen i Hoems model ses i modellens funktionaliteter, da den er tilpasset Web 2.0 gennem tilføjelsen af kollektiv interaktion. Derfor ses det også, at modellen indeholder 9 informationsmønstre i stedet for 4, som den gjorde i Bordewijk og Kaams illustration.

Jon Hoems udvidelse af Bordewijk og van Kaam model.

Kort fortalt dækker den horisontale akse i nedenstående model over, hvem der initierer kommunikationen, mens den vertikale akse fortæller noget om, hvem, hvad og hvornår indholdet i kommunikationen kan tilgås.

Informationscenteret

For at tilgå informationscenteret i vores undersøgelse kræver det en registrering på Facebook. På denne måde har man som person blandt andet mulighed for at kommentere og videredistribuere materiale, samt at indgå i en dialog med DSB som virksomhed. Rammerne for denne interaktion sættes overordnet af Facebook, men DSB har selv indflydelse på mulighederne og indholdet på deres side.