Facebook og moderne nyhedsmedier?

Gruppe 2: Anders B, Emil, Elisabeth & Mikkel

Hvad handler projektet om?

Det handler om at undersøge hvorvidt Facebook er det moderne frie diskussionsrum. Desuden vil vi gerne undersøge om nyhedsdeling, fake news osv., spiller en rolle i, hvorvidt brugerne bliver korrekt oplyst i forhold til nyheder. Derudover vil vi også gerne kigge på hvordan interne og eksterne faktorer på det sociale medie er med til at påvirke den virkelighed som hvert individ der bruger Facebook oplever, igennem algoritmer som forudbestemmer content på ens facebook væg ud fra hvad man liker, og deler. Vi synes det er spændende at se på, hvordan et af de mest integrerede dele af vores daglig dag, bevist eller ubevist, påvirkes i forhold til vores individuelle profil.

Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål?

I hvilket omfang kan Facebook formå at agerere som et frit samtalerum, og hvordan kan man se effekten af ekkokamre på det sociale medie, og den måde hvorpå den påvirker individers forbrug af nyhedsmedier?

  • Hvorvidt bliver vores virkelighed personliggjort igennem filterbobler?
  • Kan Facebook forholde sig neutralt som et frit samtalerum, eller er der ydre interesser som påvirker denne?
  • Er Facebook egentlig et moderne nyhedsmedie?

Hvad er i indtil nu kommet på sporet af?

Vi har fundet vores brugergruppe på nuværende tidspunkt og hvordan vi skal forsøge at gribe emnet an.Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse for at finde personer vi kan interviewe, og få en dybere forståelse for, hvordan Facebook bliver brugt af denne. Vi er begyndt at sætte os ind i de mange forskellige faktorer der påvirker både sociale medier og nyhedsmedier, samt hvordan det hænger sammen og hvordan det har udviklet sig historisk.

Politiets ageren på sociale medier

Hvad handler projektet om?

Vores projekt handler om politiets indtræden på sociale medier som Facebook og Twitter, samt hvilke muligheder og udfordringer dette har skabt for politiets arbejde og kommunikation med borgerne i Danmark. Herunder er vi interesserede i, hvordan politiets ‘rolle’ som autoritet opretholdes på uformelle sociale medier.

Mini-intro til projektet

Denne opgave vil undersøge politiets brug af sociale medier og deres ageren på disse. Vi vil undersøge hvordan politiet bruger sociale medier til at skabe en relation til borgerne samt hvordan borgerne indgår i dialog med politiet på forskellige måder. Vi vil se på de forskellige former for kommunikation der foregår, og herunder undersøge forskellen på facebook og twitter og hvordan borgerne opfatter politiets ‘rolle’ på disse medier. Herunder vil vi ved hjælp af Medium Theory undersøge rammerne og begrænsningerne for disse medier samt hvad disse betyder for kommunikationen og den mulige relation mellem politiet og borgerne.


Nuværende forskningsspørgsmål

Hvordan opfordres borgere til direkte interaktion med politiet på sociale medier og hvordan kontrolleres denne kommunikation?


Hvor er vi nu?

Vi er stadig i en undersøgelsesfase, så derfor har vi endnu ikke fundet noget fast fokuspunkt. Selvom det forholder sig sådan, er vi begge optaget af det kommunikative aspekt i forhold til politiets ageren på særligt Facebook og Twitter, og derfor er det også det, vi forestiller os opgaven skal undersøge på nuværende tidspunkt.

Uanset hvilket fokuspunkt vi ender med, forestiller vi os, at det empiriske grundlag bliver skabt i en kombination netnografiske undersøgelser og muligvis interviews med både borgere og politiet.

Gruppe 4.1: Maj og Mads.

Bodybuilding.com – salg gennem community

Vi vil gerne undersøge hvordan bodybuilding.com bruger deres community til at profitere fra og samtidig skabe værdi for deres brugere. Vi vil se hvordan de skaber community over forskellige platforme lige fra et ‘old school’ forum til sociale medier så som Facebook, Instagram og Youtube.Vi vil se på hvordan bodybuilding.com optræder som deltager i community – er de kun rammesætter eller deltager de aktivt? Opfatter brugerne dem som sælgere eller som ligemænd uden en skjult agenda i community. Da bodybuilding.com kan ses som både en virksomhed, community, læringsportal og socialt medie er der massere at tage fat i.

Disse overvejelser har ledt os til følgende problemformulering samt underspørgsmål:

Hvordan drager bodybuilding.com fordel af deres comminity samtidig med at det er relevant for brugerne at deltage?

– Hvordan faciliterer bodybuilding.com et community der er værdiskabende for brugere og brandet?
– Hvilke fordele er der for henholdsvis brugere og brand?

I vores hidtidige undersøgelse af casen har vi fundet flere interessante aspekter. Et af disse er hvordan bodybuilding.com markedsfører deres egne produkter samtidig med at de giver relevant indhold til deres community.

I screenshottet ovenover ser vi, hvordan bodybuilding.com får linket til deres egne produkter i en opskrift som de deler med deres community. Dermed skabes der både værdi for brugerne og virksomheden.

Af Benjamin og Morten

Analyse af kommunikationsmiljøet på Facebook blandt socialt udsatte i gruppen “Jobcenterets Ofre”

Vores projekt omhandler en analyse af kommunikationsmiljøet der finder sted i gruppen “Jobcentrets ofre”. Jobcenterets Ofre er, en gruppe hvor socialt udsatte mødes online og hjælper, støtter og rådgiver hinanden. Vi vil undersøge kommunikationen samt tilstedeværelsen i gruppen, for at finde ud af hvorfor gruppen har eksistens og hvorfor medlemmerne i gruppen anvender gruppen samt hvad medlemmerne får ud af dette. Vi vil her tage udgangspunkt i relevant teori om community-dannelse (Herunder Kozinets, Baym), Medium theory og en grundig retorisk analyse, som yderligere skal være belæg for vores teoretiske påstande. Analysen af Facebook som medie vil tage udgangspunkt i Linaa og Tække teksten. Der vil i opgaven selvfølgelig også blive lagt vægt på etiske overvejelser.

Forskningsspørgsmål
Hvordan er grupper på Facebook, helt specifikt “Jobcentrets Ofre”, et udtryk for community-dannelse?  

Hvad er vi kommet på sporet af?
Vores aktuelle fremgangsmåde har bestået meget af observationer, da vi stadig er ved at få klargjort og aftalt interviews med medlemmer og administratorer af gruppen.

Igennem vores observationer har vi fundet ud af, at gruppen bærer præg af et stort sammenhold mellem medlemmerne af gruppen. Delingen af historier på Facebook-siden bliver brugt til debat, hjælp og gode råd. Især vores teoretiske overvejelser om shared resources og support i sammenhæng med communities er blevet tydeliggjort.

Projekt fra gruppe 3: Snapchat & Aarhus Tingen

Hvad handler projektet om?

Vores projekt omhandler Snapchat som socialt medie. Vi har valgt at arbejde med denne platform, fordi vi selv har nogle forforståede meninger omkring anvendelsen af mediet. Mere specifikt har vi valgt at kigge på en snapchat-profilen, Aarhus Tingen. Grunden til dette er at Aarhus Tingen har opnået massiv popularitet blandt brugere, men også blandt medierne. Upassende billeder såsom stoffer og sex florerer i mellem de mere mundane billeder der bliver lagt op, hvilket skal afspejle hverdagen i Aarhus. Derudover er der også et utroligt interessant element i, hvordan Aarhus-Tingens profil anvendes på Snapchat. Personerne bag profilen har vendt Snapchats intenderede brug på hovedet. Vores projekt vil prøve at blotlægge nogle af disse elementer, og se hvordan det kan være med til at skabe et community på Snapchat.

Overskrift for projektet

Community på Snapchat

Vores forskningsspørgsmål 

Hvordan transformerer Aarhus_tingen den intenderede brug af snapchat til at skabe et community?

Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?

Vi er kommet på følgende medieteoretiske perspektiver, som vi inddrage i vores undersøgelse:

  • User-generated content (Produsage – hive mentality >< Omstøbning af brugen af snapchat til Aarhus-tingens aktuelle brug – hive highjacking)
  • Lurkers vs. registerede brugere.
  • Interaktionsinteraktion. Medierede kvasi-interaktion.
  • Etik (Kontroversielle ting/selviscenesættelse/ejernes ansvar/sociokulturel kontekst)
  • Social interaktion. Nogle der asynkront kommunikere med hinanden. Kommentering og dialog.
  • Medieteori: Mediets unikke karakteristika. Simplicitet og øjebliksbilleder. (Adskiller sig fra snapchats originale funktion ) afvigelser for medieteoretisk optik
  • Moderaterne fordrejer snapchats oprindelige brug til deres egen fordel (laver konkurrencer ift. Hvor man screenshot, der er taget af et billede/hive jacking)
  • Alm snapchat funktion >< Aarhus Tingen. (Skabt et community). Laves fra bruger til kanal.

Screendump af noget, der optager jer og som I synes, at I allerede nu har opdaget

 


Anders Hemmingsen som nyhedsmedie

Eksamensprojekt

Vores plan indtil videre er at skrive en opgave, hvor vi betragter Anders Hemmingsens Instagramprofil som et nyhedsmedie. Denne idé er vi kommet frem til efter vi har læst denne uges tekster, der omhandler journalistik og hvordan samfundet i stadig højere grad kan være med til at skabe nyheder fremfor at nyhederne skal komme fra uddannede og betalte journalister.

Vi finder det interessant, at nyheder kun bliver genfortalt, hvis samfundet synes, de er vigtige/spændende/sjove nok til at genfortælle. Flere vælger i dag flere sociale frem for professionelle nyhedsmedier, hvilket kan relatere sig til Anders Hemmingsens mange følgere (knap en halv million pt.).
          Derudover vil vi inddrage Medium Theory, da vi ønsker at undersøge, hvad Instagram som medie kan bidrage med til netop den måde, hvorpå Anders Hemmingsen bruger det.

Problemformulering

Ud fra ovenstående har vi udformet følgende problemformulering:

Hvordan kan Anders Hemmingsens Instragramprofil betragtes som et nyhedsmedie?

Screenshot

Anders Hemmingsen skriver i sin biografi på Instagram, at alt indhold er tilsendt af følgere. Ligeledes ses hans store antal følgere og mængden af opslag på screenshottet herunder:

Gruppe 5, Britt & Louise

It’s a Match

Vores projekt handler om, hvordan et dating medie som Tinder er blevet en førende måde for unge kvinder at date på i dag. Tinder faciliterer ligesom mange andre dating medier kontakt mellem to personer. Det tyder dog på, at Tinders design er årsagen til dens popularitet i dag. Det er simpelt og muliggør dating på en ny og legende måde.

På baggrund af ovenstående ønsker vi at undersøge samspillet mellem Tinders design og unge kvinders adfærd. Dette leder os hen mod følgende forskningsspørgsmål:

Hvad er det ved Tinders design, som gør det så attraktivt at benytte? Og hvordan påvirker det unge kvinders datingkultur?

På baggrund af vores hidtil feltarbejde har vi bidt mærke i, at Tinder hovedsageligt benyttes til, at finde en kæreste, til sex  og for “sjovt”. Vi har været været meget optaget af denne for “sjov”, da vi undrer os over, hvad denne form for brug indebærer. Billedet nedenfor skildrer endnu en interessant observation som vi på nuværende tidspunkt allerede har gjort os. Vi har bl.a. gennem en kvantitativ tilgang i form af et online spørgeskema samt en kvalitativ tilgang i form af uformelle interviews, fundet ud af, at unge kvinder typisk benytter Tinder om aftenen og i sengen. Dette giver stof til eftertanke, specielt fordi at vores eget brug af Tinder oftest også foregår i samme lokation. (Er der her tale om et adfærdsmønster?).

Skrevet af Edina og Sofie

Gruppe 1 – Hvad er spørgsmålet?

Hvad er spørgsmålet?

Gruppe 1: Mathias Holm Tøttrup, Rikke Uhre Andersen, Sofie Pihl og Maria Louise Thomsen

Overskrift for projektet:

Transmedia storytelling i TV-programmet i Nybyggerne.

Hvad handler projektet om?

Vores projekt handler om tv-programmet Nybyggerne som case, hvortil vi gerne vil undersøge hvordan deltagerne (tv2’s SO-ME) optræder og interagerer med brugerne på sociale medier, blogs, officielle hjemmesider etc.

Mini-intro til projektet:

Vi vil lave et singlecasestudie med tv-programmet Nybyggerne. Vi vil ligeledes analysere universet på baggrund af Jenkins syv principper om Transmedia Storytelling. Med universet forstås selve tv-programmet, TV2 Play, Facebookside (hvert hus har en side, de brander sig på), artikler og videoer på TV2’s hjemmeside, Instagram mm. Hertil vil vi bruge Bayms syv nøglebegreber til at analyse forskellene mellem medierne. Vi vil have fokus på storyworld, brandworld og franchise. Desuden vil vi se på, hvordan Nybyggerne involverer brugerne. Dette sker med fokus på Hoems model om brugerinvolvering med fokus på modtager og afsender.      

Vores empiri lægger ikke helt fast endnu, men vi ønsker optimalt set at lave en metodetriangulering bestående af en netnografisk undersøgelse af de forskellige platforme og kvalitative semistrukturerede interviews med skaberne bag.

Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål? 

Hvordan bruger Nybyggerne Transmedia Storytelling til at brande programmet og interagere med seerne?  

Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?

Vi er kommet på sporet af, hvilke teorier og andet som vi vil bruge i vores projekt. Endvidere er vi igang med en udvælgelsesproces i forhold til vores empiriindsamling, herunder hvilke personer der kunne være interessante at interviewe.

 

The music is loud in the SoundCloud

Projektet handler om, hvordan vi har en hypotese om, at SoundCloud skaber et fællesskab, som fungerer som en situeret læringsplads og praksisfællesskab, hvor lyttere og musikere i fællesskab har musikken i fokus. SoundCloud fungerer på mange måder ligesom andre sociale medier, men har ikke mange relationelle funktioner, hvilket er med til at skabe et medie, hvor musikken frem for brugerne er i fokus.

Vi vil undersøge, hvad disse begrænsede funktioner resultere i for platformen, og hvordan brugerne gør brug af disse funktioner. Det har ført os frem til dette potentielle forskningsspørgsmål:

“Hvad er det ved SoundCloud’s unikke karakteristika og funktioner, at det bliver attraktivt for musikere(især små musikere), at det er her de har deres musik? Og at der dermed bliver skabt et musikfællesskab?”

Indtil nu har vi været optaget af kommentarfelterne til forskellige tracks. Det har vi, fordi vi har lagt mærke til, at der næsten ikke foregår relationel kommunikation, men at kommunikationen er informativ omkring sangene. Man kan argumenterer for at en kommentar som “sick” er relationel, men da musikeren ikke svarer på den, så ses det mere som et konstruktivt indspark, som viser musikeren er på rette vej. Dette er måske også årsagen til, at musikerne sjældent svarer på disse slags kommentarer.

Kommentarerne er også interessante, da de popper frem de steder i sangen, hvor de er kommenteret. Dette giver en synkron fornemmelse, når man hører sangen, men kommunikationen er reelt asynkront. Men den synkrone fornemmelse kan ses i form af måden folk skriver; nemlig med korte kommentarer, slang og fonetiske udtryk.

Skrevet af Anders, Jeppe og Lærke.

Hvad er spørgsmålet?

Fælles blogpost opgave for begge hold til fælles undervisning 17.11

Kære alle på begge hold. Her er en fælles opgave, som Anders og jeg har udtænkt til begge hold. I skal i jeres grupper skrive en blogpost udfra følgende spørgsmål:

  • Hvad handler projektet om?
    • Max 10 linier som en mini-intro til projektet.
    • Overskrift for projektet
  • Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål?
    • Prøv at formulere i ét spørgsmål, hvad I vil undersøge!
  • Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?
    • Opload ét billede/screendump af noget, der optager jer og som I synes, at I allerede nu har opdaget.
    • Max 10 linier + billede.
  • Oploades 14.11, kl. 23.59 på bloggen under kategorien ”Hvad er spørgsmålet?”
  • I kommenterer 15.11 og 16.11. Det foregår efter følgende ramme:
    • Mindst 2 kommenterer. 1 kommentar på 1 gruppe. 1 på en anden.
    • Først og fremmest en gruppe fra det andet hold.
    • Vælg en gruppe, der ikke er blevet kommenteret på endnu.
    • Er alle blevet kommenteret på, så vælg en, der kun er blevet kommenteret på 1 gang. Hvis ikke ,så en, der kun er blevet kommenteret på 2 gange, osv…
  • Undervisning 17.11 er hos 1483, 454. 8.15 -11.00 og tænkes inddelt sådan her:
    • 8.15 – 09.45 kommentarer på tværs af holdene
    • 10.00 -10.30 Noget om IoT…
    • 10.30-11.00 generelle spørgsmål til opgaveopdeling.

Og nej, billedet har ikke meget med opgaven at gøre… og dog…..

God fornøjelse

Anders og Klaus