Sammen skaber vi Trello
Det følgende er en analyse af arbejdsplatformen Trello med udgangspunkt i Nancy Bayms syv nøglebegreber. Analysen afsluttes med en opsummerende konklusion.
Interaktivitet
Der er mange muligheder for at interagere gennem Trello. Man kan blandt andet sætte deadlines, oprette cards med nye opgaver, kommentere og tagge hinanden i kommentarer. Dette giver mulighed for en form for organiseret social interaktion med fokus på at løse opgaven.
Temporal struktur
Idet kommunikationen foregår gennem mediet er den asynkron, da der ikke er mulighed for at føre en samtale. Der er heller ikke mulighed for chat, hvilket gør platformen meget asynkron. Platformen har mere til hensigt at dele informationer end at udveksle beskeder.
Kommunikationen på Trello vil ofte fungere i etaper, da det ikke er forventes, at brugerne skal være klar til at reagere på eventuelle nye opslag med det samme. Dette er med til at forstærke den asynkrone kommunikation.
Sociale signaler
Den individuelle bruger og dennes selvrepræsentation er lidt i baggrunden på Trello, da fokus er på det fælles foretagende og ikke den enkelte bruger. Mediet er ikke et sted til udveksle personlige beskeder eller udtryk for personlige holdninger, men nærmere en fælles tavle hvor man i fællesskab skaber indholdet ud fra en kontekst.
Der kan forekomme mindre kommunikationsstøj på Trello, da denne er en isoleret platform i sammenligning med mere socialt anlagte platforme som Facebook og andre tjenester. Konteksten på Trello lægger ikke op til social interaktion og påvirker derfor ofte kommunikationen i en faglig retning, hvor de sociale signaler er mindre vigtige end på et socialt medie.
Opbevaring
Trello er god til at skabe overblik over de opgaver, der skal løses. Det er nemt at se, hvilke dele af opgaverne der er løst og hvilke der mangler.
Trello er ligeledes et godt medie til at ideudvikle, da brugerne i fællesskab kan dele ideer med hinanden under samme felt.
Replikabilitet
Den information som man samler og deler på Trello kan anvendes til at komme videre i processen på mange forskellige måder og kontekster. Derfor er replikabiliteten i platformen stor. Det materiale man arbejder på kan gemmes som noter, som kan genbruges i forskellige kontekster og andre projekter.
Rækkevidde
Rækkevidden er bestemt til den gruppering man ønsker til interaktionen, da man har mulighed for at begrænse adgangen med e-mail invitation.
Det er dog også muligt at offentliggøre et board, så alle kan tilgå dette via google, og man kan her vedhæfte relevante tags for at optimere synligheden.
Mobilitet
Ens Trello boards kan tilgås fra mobile enheder via appen, der giver de samme muligheder som fra en desktop. Således kan man arbejde på farten.
Opsummering
En af styrkerne ved platformen er de begrænsede sociale signaler, der gør det nemmere at fokusere på opgaven og fjerner distraktioner som f.eks. Facebook giver. Trello gør det også nemt at få et overblik over status på opgaven idet det opbevares og kan deles mellem alle personerne. En svaghed ved platformen er den asynkrone kommunikationsform, der ikke tilbyder en chatfunktion, når man eksempelvis skal aftale et tidspunkt at mødes på. Til trods for den manglende chatfunktion anbefaler vi dog platformen på grund af dens fokuserede brugerflade.
Af gruppe 4.
Hej gruppe 4,
Virkelig godt set at vælge Trello som case og se på mulighederne her! Gode pointer hele vejen igennem trods den lidt listeagtige måde at formidle det på. Det temporale er fx enormt interessant, men det er en smule svært for læseren at være med på, hvad “meget” og “lidt” asynkron dækker over? Hvordan kan vi uddybe det? Det samme med replikabilitet.
Nogle steder kan man også gå dybere på anden vis: fx ved at tale om sprogforskelle og kulturelle forskelle ift. rækkevidde også. Hellere mere kød på det interessante end at gennemgå alle nøglebegreber. Derudover ved læseren ikke, hvem Baym er. Det skal I kort skabe en ramme for.
Også supergodt med illustrationer af Trello og enkelte detaljer, hvor I interagerer, så læseren er med. Og enkelt og tydeligt formuleret, hvilket også er godt skuldret 😉
-A
Vil I ikke kommentere på, hvordan I forstår jeres afsnit om meget og lidt synkronitet?
Vi har valgt at skrive ‘meget’ asynkron for at understrege forskellen mellem en chat-funktion og Trellos opslags-cards. Vi ser mere en mulighed for informationsopslag end direkte besked-deling inde på Trello.
Vi har i gruppen snakket om, at den synkrone kommunikations vigtigste faktor hænger sammen med, at der konstant er mulighed for at afbryde samtalen. Netop fordi Trello ikke tillader direkte afbrydelser i kommunikationen, anser vi denne som asynkron.
Udmærket uddybning her også. Her kan vi diskutere, om mængden af tid gør noget mere eller mindre asynkront – eller om vi skal finde en anden måde at definere og analysere dette på? Nøglebegrebet åbner i hvert fald op for forskellige perspektiver.