HENSIGTER

I 2019 publicerede Styrelsen for It og Læring en undersøgelse blandt 376 lærere og undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Brugen af digitale læremidler er stigende og 82 % af lærerne anvender “digitale ressourcer som en naturlig del af deres undervisning eller er opmærksomme på at bruge dem så meget som muligt.” (UVM 2019:8)

 

Indenfor det seneste årti er det blevet muligt for underviserne at vælge mellem langt flere digitale læremidler og didaktiske tilgange i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I samspil med udbredelse på de danske ungdomsuddannelser har dette udviklet undervisernes virkelighed fra en mangeløkonomi til en overflodsøkonomi, når det handler om tilgængelige didaktiske læremidler (Dalsgaard et al. 2017:4f og EVA 2015).

 

På trods af den øgede adgang angiver 35 % af respondenterne i UVM’s undersøgelse, at manglen på "adgang til gode og kvalitetssikrede digitale læringsressourcer" var en af de tre væsentligste barrierer for, at man indfrier mulighederne i digitaliseringen af undervisningsområdet.

 

I den danske undervisningssektor eksperimenteres i øjeblikket med en såkaldt “ubegrænset adgang til læremidler” – hvilket har affødt nye muligheder og kritik fra berørte undervisere. (Riise 2018) Underviserne står overfor en større mængde valg, når de skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Stigende kompleksitet og reduktionerne i undervisernes forberedelsestid har gjort det tydeligt, at der er behov for viden om mulighederne for at støtte og styrke undervisernes navigation.

 

I forlængelse heraf er det symptomatisk, når Deloitte i 2018 konkluderer følgende på baggrund af en undersøgelse blandt undervisere på ungdomsuddannelserne. Det “... er opfattelsen blandt underviserne, at kvaliteten af de digitale læremidler i dag er utilstrækkelig, og at deres kendskab til udbuddet er begrænset.” (Deloitte 2018:3)

 

Baggrunden for dette projekt er spændingsfeltet mellem de nye muligheder og undervisernes håndtering af dem – og de læreprocesser, der forudsættes for at de forandrede betingelser kan resultere i øget læring og motivation hos elever og kursister på ungdomsuddannelserne.

 

Metoder
Projektets teoretiske grundlag bygger på undervisning som en design-videnskab (Goodyear 2010 og 2015, Laurillards 2012 og McKenney & Reeves 2019). I bogen Teaching as a Design Science argumenterer Laurillard for, at underviserne bør være medskabende og udgangspunktet for udnyttelse af teknologiske muligheder skal baseres på undervisernes perspektiv. Idealet om brugerperspektiv og inddragelse realiseres i dette projekt gennem en designbaseret forskningsproces. Derigennem genereres ny viden med blik for kontekstualiteten i brugervirkeligheden - en proces der udvikler, afprøver og forbedre et design. (Christensen 2012:4)

 

DBR kan ikke indpasses under hverken det positivistiske eller det fortolkningsvidenskabelige paradigme, men udgør et udvalg af metoder, der inddrager konteksten som kompleks, og ikke noget man som forsker kan kontrollere for (Iversen & Jónsdóttir 2018). Metoden følger Deweys praksismodel - som en pragmatisk undersøgelsesform hvor teorier bedømmes på, hvordan de virker i konteksten. Der skabes på den måde forbindelse mellem uddannelsesforskning, forbedret praksis og teoriudvikling. Den teoretiske ambition understreges i litteraturen og indgår her i formuleringen af designprincipper.

 

Validiteten og generaliserbarheden styrkes gennem analyser af brugergenererede kvantitative data. Data-mønstrene anvendes ikke hypotesetestende, men som bidrag til designprocessen. Metoden har lighedspunkter med aktionsforskning og educational design research og har som sidstnævnte en ambition om forbedring af praksis gennem en iterativ forskningsproces, hvor praktikere og forskere indgår i tæt samspil. DBR muliggør på samme tid praksis- og teoriudvikling gennem intervention med nye designs (Godsk 2017:22ff).

 

Fase 0 – Forstudie / problemidentifikation
I vinteren 2018-19 er gennemført et kvalitativt forstudie bestående af: semi-strukturerede interviews med ni undervisere fra tre forskellige gymnasier, monitorering af forløbsplanlægning hos tre undervisere med forskellige fag samt iagttagelse af iBogs-baseret undervisning hos to kolleger. Forstudiet bekræfter tiltagende kompleksitet og et manglende overblik ved brug af digitale læremidler.

 

Fase 1 Problemanalyse
Første fase har det dobbelte formål, at a) identificere og forstå problemer i brugssituationer, og b) fastlægge metodiske strategier. Målet er at opnå forståelse af undervisernes virkelighed – og skabe fundamentet for hensigtsmæssigt metodedesign. I fællesskab identificeres relevante brugsproblemer og der formuleres forslag til innovation af alternativer. Pilotstudiet har en kvalitativ og en kvantitativ dimension. Gennem brugernes interaktion kan samles data om praksis. De kvantitative elementer i pilotstudiet bygger videre på lign. studier fra 2017-18 (Tornberg 2018 og Bitsch 2017).

 

Fase 2-3 Udvikling af løsningsforslag
Gennemførelse af designkollaboratorier og gennemførelse af etnografisk feltstudie på tre udd.inst. Design af ikke-funktionelle pretotyper.

 

Fase 3-4 Iterative forløb
I fase 3 og 4 interveneres med funktionelle prototype-designs, som afprøves i konkrete brugssituationer. Gentages to gange.

 

Fase 5 Refleksion
For at formulere de testede designprincipper og styrke implementeringsmulighederne præsenteres de fremkomne læringsdesigns for deltagende skoler mhp. feedback ift. de fremkomne designs.

 

Underviserne er i de fem faser i DBR-processen eksperimentelle innovatører og reflekterende praktikere, der samarbejder for at producere deres viden – og dermed kravene til den nytænkte læremiddel-arkitektur.