I forbindelse med arbejdet på en artikel om unges digitale læringsstrategier, har jeg interviewet en række eksperter, professionelle og studerende. Her i første interview præsenteres et perspektiv fra en af dem, der er med til at få det hele til at fungere.
Derfor bør du læse dette interview
Ligesom de fleste af os andre, har Hans Damm-Jakobsen læst de kritiske opråb om den tabte Corona-generation af studerende og elever, der bare sidder hjemme og falder hen uden kontakt til deres medstuderende. Men han har på første hånd oplevet, hvordan noget de fleste troede umuligt for bare et år siden har løftet en hel generation af undervisere og elever ind i en ny og langt mere kvalificeret hybrid undervisningsvirkelighed – med nye fordele og nye ulemper.
Systemet stresses
Samtalen med it-vejleder Hans Damm-Jakobsen endte ret symptomatisk med et mindre teknisk sammenbrud og masser af knas på linjen. Måske var det en pludselig opstået løs forbindelse i en mikrofon eller en ustabil netforbindelse. Uanset hvad, så viser afslutningen på vores samtale, at medierede samtaler stadig her sent i 2020 er en sårbar affære.
Men ellers var interviewet et eksempel på en nærmest ideel dialog. Vi fik vendt og drejet muligheder og begrænsninger ved den seneste gen-overgang til fjernundervisning i Aarhus. Hans Damm-Jakobsen har i det daglige ansvar for den pædagogiske brug af it på Aarhus Katedralskole. Han deler i denne samtale mange brugbare erfaringer fra de seneste måneders vejledning af alle – lige fra de nye 1.g’ere, der lige har fået lov til at stikke hovederne indenfor på skolen en enkelt dag, så de kunne få sat deres udstyr op til fjernundervisningen – til rutinerede kolleger, der nu i mange måneder har været udsat for det han kalder en ”digital stresstest”.
Hans Damm-Jakobsen oplevede de første måneder med overgang til fjernundervisning, som en tid med stor respekt for elevernes udfordringer og villighed til samarbejde og dannelse af nye netværk: ”Det stressede systemet. Kollegerne brugte de digitale ressourcer vi havde inden Corona. Men brugen blev tilpasset og udvidet. Så da online blev den eneste undervisningsmåde, så vi mange flere kolleger, der eksperimenterede med tegneplader, fælles dokumenter, og alt det andet som en lille gruppe ildsjæle tidligere havde eksperimenteret med. Skrivepædagogiske metoder og samarbejder i netværk på tværs af faggrupper blev hurtigt udbredt. Jeg tror, at der var en erkendelse af, at it nu var præmissen og ikke bare et redskab. Rækkefølgen blev vendt på hovedet. Systematiseringen og sekvenseringen af undervisningen blev meget tydeligere. Det blev mere almindeligt at spørge om hjælp – og at dele sin viden kollegialt. Og der blev i det hele taget i løbet af meget kort tid delt meget mere, end vi har set før. Og det var både teknisk viden og didaktiske metoder.”
Transformationen af de affektive dimensioner
Her et halvt år efter den første nedlukning står det klart, at fjernundervisningen har haft fordele for en betydelig gruppe af socialt udsatte elever. ”Vi er blevet klogere på, hvordan der kan komme mere ro på de affektive dimensioner i undervisningen, når den foregår online.” Han uddyber ”Tydeligere systematik og en mere klar rammesætning har været godt for de ca. 20% af eleverne i det almene gymnasium, der har set klasserummet som en barriere for det faglige. For nogen elever er bare rigtig meget på spil socialt, når de sidder i klassen. Transformationen af de affektive dimensioner har betydet, at elevens dialog med sig selv – det Steen Back kalder en indre dialog – har fået mere plads som et centralt element til løbende refleksion i undervisningen. Det tror jeg har gavnet mange elever. Stilhed og indre dialog har sjældent meget plads i det fysiske klasserum. De forstyrrende stemmer kan holdes ude, når man bare kan slukke.”
For Hans Damm-Jakobsen ligger der potentialer i en konstruktiv overvejelse af mulighederne for at styrke rammerne for elevernes indre dialoger. Det er bare en pointe, der skal balanceres med hensynene til de positive forpligtigelser der opstår i kollaborative og kooperative læreprocesser. Asynkron undervisning indebærer en risiko for at miste eleverne. Det virker demotiverende på de fleste, hvis de ikke oplever at blive set, støttet og anerkendt af underviserne og andre elever.”
”Underviserens rolle er ikke blevet mindre væsentlig i fjernundervisning, og hvis vi forestiller os en fremtid med mere blandet undervisning – noget online og det meste på skolen – skal vi huske, at instruktioner og dialoger, hvor eleverne og underviseren forhandler en fælles forståelse og et fælles sprog, er forudsætningen for at der bliver lært noget. Ren fjernundervisning – og særligt asynkron fjernundervisning – er en farlig vej at gå.
Sammensmeltet digital plasticitet
Det står klart, at fjernundervisning på ungdomsuddannelserne ikke været en løsning, men en nødvendighed. Rammen var den nødundervisning vi var påtvunget af omstændighederne. Dét skal ifølge Hans Damm-Jakobsen ikke ophæves til idealet. ”Men erfaringerne har åbnet mine øjne for, at elevernes syn på det digitale er afgørende forskelligt fra undervisernes. Hvis man er vokset op med den oplevelse, at en computer skulle ses som et redskab, der kan tilpasses og har en fleksibel indre logik, så har man også en mere handlingsorienteret tilgang og er måske ikke så bange for at prøve sig frem. De elever, jeg vejleder lige nu, ser nærmere deres digitale ressourcer som lukkede brugerflader. En gruppe elever har svært ved at finde en downloadet fil frem på computeren, eller de lever med programmer, der ikke virker optimalt. En gruppe elever har svært ved at finde en downloadet fil frem på computeren, eller de lever med programmer, der ikke virker optimalt. Man kan tale om, at eleverne lever i en verden indrammet af en sammensmeltet digital plasticitet.”
Plasticiteten ses i brugen, hvor eleverne i høj grad mestre kunsten at bevæge sig mellem digitale platforme og at bruge mange kommunikationsformer og apps på samme tid. Det sammensmeltede element ser Hans Damm-Jakobsen i den manglende digitale dannelse der viser sig, når eleverne ikke kan gennemskue selve styresystemets indre logik, fordi det ikke har været nødvendigt for dem at lære det. Det er derfor heller ikke muligt at afskærme sig. Maskinens indre er smeltet sammen til et hele og det er smeltet sammen med de andre dimensioner af livet. ”For de elever, jeg møder, findes der Ikke nogen ren offline-tilværelse”.
12.024 Comments