Underviserne om Corona-biblioteket

I marts 2020 fik de danske gymnasier fri adgang til digitale læremidler fra mange forskellige forlag. Du kender baggrunden. Du ved også, at kun de mest usandsynlig spådomskyndige havde forudset den pludselige overgang fra ansigt-til-ansigt undervisning til en dagligdag med Teams, zoom eller Google Meet.

Så selvom anledningen fra ulykkelig, kan vi måske lære noget af forløbet i foråret.

Efter få uger var over 200 skoler tilmeldt en aftale der betød, at alle elever og undervisere kunne bruge materialerne i det såkaldte iBiblioteket, der indeholdt lidt over 500 digitale titler til ungdomsuddannelserne fra fire danske uddannelsesforlag.

I teksten herunder formidler jeg resultaterne af en undersøgelse, jeg lavede i de første uger af juni – på et tidspunkt hvor eleverne var ved at vende tilbage og hvor alle havde haft et par måneder til at få erfaringer med digitale læremidler.

 

Følelser på spil

Da jeg skrev rundt for at spørge den ansvarlige i skoleledelsen, om han eller hun ville sende mit spørgeskema videre til elever og undervisere på skolen, fik jeg en del afvisninger. Skolerne var travlt optaget af at få eleverne tilbage. Underviserne levede i delvis uvidenhed og der skulle forberedes eksamen og afsluttes forløb med klasser, der var delt op i flere klasseværelser eller stadig sad hjemme. Alligevel kom der flere end 1600 svar og det var endnu mere imponerende, fordi de fleste spørgemål var åbne og inviterede til længere sammenhængende svar.

Et par af dem der afviste undersøgelsen gjorde sig den umage, at stille spørgsmålstegn ved undersøgelsens formål og præmisser. Spørgsmålet om, hvorvidt det generelt var bedre at læse på en skærm dukkede op flere gange. Det blev helt klart, at en del undervisere engagerer sig meget i diskussionerne om digitaliseringen af undervisningen. Men selvom spørgsmålet om læsningen på skærm er relevant, var målet i min undersøgelse et andet.

Jeg ville finde ud af, hvordan underviserne og eleverne oplevede brugen af et bibliotek af digitale læremidler. Det lyder måske kedeligt, men i arbejdet med analyserne af de mange svar opdagede jeg, at kampene om de midler vi lærer med, kan være en zone med høj intensitet og stort engagement.

 

Hvad er det vi taler om?
iBiblioteket som skolerne fik adgang til indehold iBøger til alle fag på ungdomsuddannelserne. iBøger er hjemmesider, der er opbygget i kapitler som papirbøger, og de er i udgangspunktet er didaktiske læremidler med tekster, videoer, interaktiviteter og en del andet. Der kan være ubearbejdede videoer og oplæg til eksperimenter ligesom der mange steder er billeder og musikstykker, der i udgangspunktet nærmere er semantiske læremidler – i en didaktiseret ramme, som man kan vælge fra eller til.

De funktionelle læremiddel-elementer – ordbøger, graf-regnere osv. findes, men fylder ikke meget i de tilbagemeldinger jeg har fået. Det er de didaktiske dimensioner og helhedens muligheder og begrænsninger, der har fyldt for underviserne.

Jeg kommer tilbage til elevernes oplevelser. Her ser vi alene på undervisernes tilbagemeldinger.

 

Hvem svarede?
Mere end 60% af de 158 undervisere, der gennemførte spørgeskemaet, underviste på STX. Næsten alle de skoler, der kom på den gratis ordning med de digitale bøger var almene gymnasier. Handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier er i vidt omfang allerede digitaliserede og meldte sig derfor ikke på ordningen i så stort omfang.

Materialer fra Gyldendal, Columbus, Systime og Dansklærerforeningen fyldte mest, men også materialer fra MinLæring og L&R-uddannelse blev nævnt af et par stykker. En enkelt har “Bare ladet eleverne finde det de skulle bruge selv” og det har jo sandsynligvis også været en givende strategi. Det handler bare om at have de rigtige elever.

 

Hvad virkede dårligst ifølge underviserne?
På spørgsmålet om, hvad der var det dårligste ved de materialer underviserne havde brugt, lod de fleste helt være med at svarer! Det er naturligvis en fejlkilde og kan jo skydes, at spørgsmålet simpelthen er for svært. Over halvdelen af dem der rent faktisk skriver et svar, skriver positive ting som fx: “Har kun haft gode oplevelser” eller “Jeg ville da ikke bruge noget, jeg synes var dårligt”.

De kritiske svar deler sig i tre dele:

  1. Problemer med at finde rundt og manglende overblik,
  2. For mange fejl og manglende opdateringer, og
  3. Mangel på taktile elementer.

Bedre opgaver, øvelser og quizzer er der et par stykker der spørger efter, men generelt har det overrasket mig, at så få (kun 16 ud af 158) havde specifikke kritikker … Og ja – det kan forklares med arbejdspres og meget åbne spørgsmål, men kan også være et tegn på, at vi som undervisere måske mangler et aktivt kritisk sprog ifht. evaluering af de læremidler vi bruger i det daglige?

 

Hvad virkede bedst ifølge underviserne?

I undersøgelsen spurgte jeg, hvilke konkrete materialer respondenten havde anvendt, hvilket af de brugte materialer der virkede bedst og endelig spurgte jeg: Hvorfor var netop dét materiale godt? De 87 underviseres svar fordeler sig på 7 dimensioner.

Mange af svarene dækker mere end en dimension, men helt overordnet viser undersøgelsen, at det underviserne hyppigst nævner som kvaliteter ved de digitale læremidler er:

          1. gode forslag til øvelser og aktiviteter,
          2. understøttende interaktiviteter og
          3. videoer er det underviserne hyppigst nævner

 

 

En underviser skriver eksempelvis:

Klar progression, klare trinvise opgaveformuleringer, god variation i opgavetyperne.

Konklusionen er, at underviserne vurderer den hjælp de har fået gennem forslag til opgaver og øvelser samt det multimodale indhold – fx videoer og interaktiviteter – højt. Forfatternes store arbejde med at finde de passende niveauer og den bedste måde at organisere og formidle stoffet på, nævnes også af flere.

Det overrasker mig derimod, at kun en enkelt underviser nævner kvaliteterne ved de forberedte forløb, der er en integreret del af materialeplatformen. Forklaringerne kan være mange og ligger udenfor undersøgelsens ramme, men tidspunktet på året (marts-juni) kan være en af forklaringerne. Underviserne havde allerede planlagt deres afsluttende forløb og havde ikke brug for den store inspiration.

Den mere fremadrettede konklusion må være, at læremiddel-designerne – hvis de vil følge undervisernes tilbagemeldinger – med skal bruge mere tid og energi på at forbedre navigationen og særligt oplevelsen af overblik i de digitale læremidler. Fejl og manglende opdateringer skæmmer de digitale materialer og endelig tyder denne undersøgelse på, at der bør arbejdes videre med udviklingen af taktile og (fysisk) aktiverende elementer i læremidlerne.

 

Hvad svarede underviserne på spørgsmålet om, hvad der virkede bedst?

I Skemaet herunder har jeg fordelt de – i alt 74 formuleringer – i de syv kategorier. Enkelte svar er sorteret fra fordi jeg vurderer, at de ligger udenfor spørgsmålets ramme eller er “tomme”.

Værket / det faglige indhold (i sig selv) Arbejdsformer Forløb Opgaver Interaktiviteter og Videoer Niveau/formidling Generelle kommentarer

1. Fordi alt hvad du skal bruge i old er samlet et sted

2. Det gode er først og fremmest selvfølgelig selve det faglige indhold, som er fremragende

3. Masser af eksempler, som man lige mangler i en snæver vending i den daglige undervisning.

4. Korte, overskuelige kapitler

5. god opbygning

6. passede på det vi skulle arbejde med

7. Det faglige indhold i bogen

8. ibogens opbygning følger den trykte bog

9. Høj faglig kvalitet og troværdighed

10. Det imødekommer mine og elevernes behov

11. de faglige indhold

1. God mulighed for par og gruppearbejde

2. Mulighed for læreroplæg

3. Eleverne kunne nemt arbejde selvstændigt

4. nemt at elevaktivere

5. Nemt at sætte eleverne til at arbejde med, når det hele ligger digitalt

6. Den er rigtig godt didaktiseret i forhold til at tilrettelægge online undervisning

7. God vejledning til eleverne

8. Multimodaliteten (interaktive opgaver, arbejdsark, supplrende tekster, videoer, forsøgsvejledninger)

 

 

1. bred vifte af faglige forløb

 

1. Der var gode opgaver

2. Det er godt med opsummeringer og indlagte opgaver.

3. Der er øvelser og spørgsmål m.m. i materialet.

4. God inspiration til andre opgaver end dem som jeg normalt arbejder med

5. Selvrettende opgaver

6. God inspiration til opgaver

7. relevante opgaver

8. Opgaveeksemplerne fik eleverne rigtig meget ud af

9. Variation i materiale og opgaver

10. Elever var også godt tilfreds med variation

11. spørgsmål til sidst, så man kan checke om eleverne har læst/forstået

12. Varierede grammatikopgaver og automatisk feedback på elevernes besvarelser

13. Mulighed for “selvrettelse”

14. gode opgaver

1. Gode videoer eleverne selv kan arbejde interaktivt med stoffet samt får god vejledning.

2. Fine interaktiviteter

3. Det bedste har været tre videoer, der var lavet til bogen

4. Der er gode videoer, der kan forklare teori og begreber.

5. Videoer til eksamensgenrerne og gode råd sat overskueligt op

6. Overskuelige videoer om genrerne, autentiske elevbesvarelser, gode og overskuelige genredefinitioner.

7. gode videoklip, der passer til forløbene

8. gode “tekstede” videoer til eleverne

9. De nye små videoer fungerer godt

10. interaktive øvelser, oplæsning og notesystem

1. Velstruktureret på et passende niveau

2. Kort og præcist, ikke så lange vævende forklaringer

3. Meget elevvenlig i formidling og eksempler, samtidig med den er indlevende og fyldigt forklarende.

4. Konkret og håndgribeligt. Det var gode forklaringer af svært indhold

5. Gode beskrivelser og forklaringer

6. Nemt og overskueligt

7. Passede til kursisternes niveau

8. Klar progression, klare trinvise opgaveformuleringer, god variation i opgavetyperne.

9. Tilpas dybde i den redegørende del og gode kilder

10. Fordi det rammer målgruppen og er gennemarbejdet

11. Let at læse – let at gå til

12.    Velskrevet, hyppigt opdateret og med interaktive opgaver.

13.    velskrevet og tilpas enkelt afsnit

14. den grundighed, forfatterne har lagt for dagen.

15. Letlæselig indhold

1. En supergod grammatikbog

2. Har nydt dem alle

3. Den vil jeg ønske at bruge en anden gang

4. Det en god, bred grundbog

5. Det passer til det emne, som vi arbejdede/arbejder med

6. Tilgængeligt, kan linkes til i opgavefiler

7. Aktuelt indhold

8. grundbøger er af høj kvalitet

9. Gode bøger med gode eksempler og figurer mm.

10. ibogens opbygning følger den trykte bog

11. Det var nemt at anvende det – hurtigt overblik over indhold etc.

12. Gode didaktiske ideer

13. Mulighed for at lade eleverne læse et værk trods nedlukningen

14. iBøger er gode og alsidige

14. godt layout, overskuelig for eleverne

15. jeg kunne slå op i bøgerne og dele skærmen

Note1: Tabellen er inddelt i vurderingsdimensioner. Hver dimension er eksemplificeret med konkrete og uredigerede citater fra de 87 survey-svar. Enkelte svar er afkortede for at kunne passe ind i denne fremstilling, men kan tilgås her. Andre kommentarer indeholder udsagn indenfor flere kategorier (markeret med kursiv).
Note2: Undersøgelsen var sendt ud til alle de skoler, der havde fået adgang til iBiblioteket - og der spørges direkte ind til brugen af dette. Alligevel nævner enkelte undervisere digitale læremidler, der ikke er dele af iBiblioteket. Der skelnes ikke i ovenstående tabel mellem hvorvidt udsagnet er formuleret specifikt til et læremiddel indenfor eller udenfor iBiblioteket.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *