Påskefrokost uden gæster

Vi har en lang tradition for at holde en stor påskefrokost med familie og venner. Vi er gerne mellem 18-25 personer i vores lille stue, så vi sidder tæt… temmelig tæt! Men selvfølgelig ikke i år! Påskefrokost skulle der altså være alligevel, for jeg holder næsten lige så meget af maden som af selskabet. Det plejer at være sådan at hver familiegren medbringer en ret eller to og de senere år har vi koordineret på facebook, hvem som tager hvad med. Onkel Carsten plejer at eksperimentere med gamle retter, som ellers er forsvundet fra de fleste frokostborde… Sidste år kom han med ål i gelé – den var der ikke mange som turde smage og den kommer næppe med på menuen igen. Dem som ikke kan finde ud af at lave mad, får brød-tjansen eller andet nemt. Jeg synes det er ret hyggeligt at finde gode råvare og tilberede dem, og gøre noget ekstra ud af det til festlige lejligheder. Selvom det festlige ikke rigtig var til stede i år, gjorde jeg mig ikke mindre umage. Jeg plejer at varierer det jeg nu skal lave, med inspiration fra opskrifter jeg ser forskellige steder, men de klassiske ting er vist bare som de plejer.

Hjemmelavet hønsesalat på byens bedste surdejsbrød fra Harts på Gl. Kongevej

Og årets påskefrokost blev alligevel alsidig. Min mor, som bor i nærheden, havde lavet: fiskefilet med remoulade, flæskesteg med surt og mørbradbøf med bløde løg – vi skulle blot hente det. Jeg havde dagen forinden kogt en økologisk kylling som blev til hønsesalat og tarteletter med høns/asparges.Derudover lavede jeg frikadeller Da jeg hentede retterne hos min mor, havde jeg noget af det jeg havde lavet, med til hende – så kunne vi sidde i hver vores stue og spise det samme mad.

Påskefrokost for fire

Bordet blev dækket af mine piger, med hvad vi havde af overskud af servietter og blomster (ukrudt vil nogle kalde det) fra vores have. Vi havde en hyggelig, rolig frokost i vores eget selskab og har aftalt med resten af familien og vennerne, at tage i skoven og spise en fælles frokost når vejret – og myndighederne – tillader det.

Leave a Reply