Ram hovedet på sømmet

Denne installation i udstillingen lagde op til et samarbejde mellem tre personer, der sammen skulle få hammeren til at ramme hovedet på sømmet.

Installationen henvender sig til at eleverne skal være aktivt deltagende i selve udstillingen. Den taler til den taktile og visuelle sans, og selve dét at bruge kroppen og hovedet via den kommunikation den skaber i samarbejdet. Man skal indgå i et samarbejde med de to andre personer, og sammen kommunikere sig frem til, at kunne løse den fælles opgave. Man er derfor meget aktiveret deltagende i denne aktivitet.

Da vi trådte ind i rummet og så denne installation, tænkte vi første, at vi ikke måtte røre ved genstanden. Vi fandt senere ud af, at det var meningen, at man skulle være aktiv deltagende i hele udstillingen. Men fordi vi er individer, som kommer med hver vores habitus, har vi en bestemt opfattelse af hvordan det er at gå på museum, hvor man typisk ikke må røre ved genstandene. Vi bebor de rum vi er i, som dem vi er, og denne udstilling bryder med disse normer, da den inviterer til, at vi selv skal være aktivt deltagende. Vores intuition siger, at vi ikke må røre ved genstandene, da det er en vane vi har med os fra tidligere oplevelser.

Da vi gik fra museet, var det klart den del af udstillingen som vi huskede bedst, blandt andet fordi, vi skulle bruge kroppen og samarbejde med andre, hvilket var noget der høj grad motiverede og lagerede sig i vores hukommelse. Kroppen kan ikke tilsidesættes den har betydning for hvordan vi lærer.

Det var derfor positivt at opleve et museumsrum, hvor man selv skulle være aktivt deltagende med kroppen.

//Viktoria & Martine//

Leave a Reply