Oplevelsesbaseret evaluering af HF-da innovativt forløb

1) Beskrivelse af forløbets faglige og innovative mål, beskrivelse af forløbets indhold

Det var vigtigt for os at tilrettelægge forløbet så eleverne kunne arbejde effektuelt, dvs. at holde det endelige slutprodukt åbent for eleverne. Til gengæld planlagde vi med stram styring af HF-elevernes proces igennem de innovative øvelser, der bl.a. bestod af remedieringsøvelser, brinstorm. Eleverne blev delt ind i jævne grupper, således at de måtte formodes at kunne arbejde godt sammen.

Det danskfaglige forløb havde et sprogligt fokus (”ordenes magt”, beskrivelse, portrætter, skriveøvelse, diskursanalyse, nodalpunkt og ækvivalenskæde, ordvalg (denotation og konnotation, semantiske skemaer) kommunikationsanalyse)

fagfaglige mål:

  • demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
  • analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
  • analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
  • demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
  • undersøge virkelighedssnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

innovationskompetencer jf. taksonomi s 16 i Foreningen for Entreprenørskabs taksonomi:

  • kreativtiet, idegenerere og videreudvikle ideer
  • personlig indstilling især i forbindelse med ansvarlighed, at håndtere frustration.

Vi gav eleverne i den ene klasse denne overordnede pain:

“Opfattelsen af visse uddannelser, faggrupper og professioner indenfor især pædagogik og pleje er under pres. Der eksisterer misforståelser, forestillinger og fordomme omkring dette arbejdsområde, hvad angår typen af personer der søger pleje-jobsene, kvaliteten af arbejdsindsatsen samt nødvendigheden af den slags arbejde.

Hvordan kan man skabe et mere korrekt eller positivt billede af bestemte faggrupper?  

Den anden klasse fik en næsten enslydende pain, men med fokus på italesættelsen af HF-elever i forhold til skolens øvrige elever, der er på STX

2) Gennemførelse af forløbet, elevernes respons på det innovative forløb, elevernes egne refleksioner før, undervejs og efter.

Før innovationsforløbet talte vi med klasserne om deres forventninger til forløbet, også i kølvandet på det innovative forløb, de havde været igennem i et andet fag tidligere. Forventningerne var overvejende positive, men eleverne havde også oplevet en del frustration omkring især det at skabe løsninger med tilstrækkelig innovationshøjde. Det var dog alligevel klart indtrykket at der var en del eleverne der var hjemmevante med at bruge innovationsbegreber og at de havde en god forståelse af, hvad formålet var.

Undervejs i forløbet stødte eleverne på udfordringer ift. kreativitet og personlig indstilling. En del af problemet var, at de ikke kunne se formålet med de kreative benspænd og øvelser, vi havde tilrettelagt for dem. Der var en typisk trang til at ile mod løsningen, før alle muligheder var undersøgt. Til gengæld var det mindre udfordrende for en del at tage skridtet ud i omverden og foretage feltundersøgelser på egen hånd. Den helt praksisnære forståelse for sprogets magt blev også tydeliggjort under udarbejdelsen af spørgeskemaer og interviewspørgsmål.

Efter forløbet udtrykte eleverne frustration omkring forløbets praktiske tilrettelæggelse; at timerne ikke var samlet i for eksempel en uge eller to, at forløbet tilfældigvis så samtidig med eksaminer, eksamensprojekter og undervisningsprojekter, hvilket indsatsen også bar præg af. 

4)                   Vores vurdering af forløbets virkning ift. Formålserklæring og ændringsforslag til forløbet ved gentagelse. 

Det er vores vurdering at eleverne fandt forløbet relevant og det gav mening at arbejde innovativt med sprog i forhold til hhv. elevgrupper og professionsgrupper. Eleverne blev bevidstgjorte om deres egne evner og muligheder for at undersøge eksisterende problemer ved f.eks. at tage kontakt til plejehjem, andre klasser på skolen, men også familiemedlemmer, venner og bekendte mv. Nogle elever var særdeles parate til at tage kontakt via sociale medier og lignende, hvilket de efterfølgende reflekterede over i forhold til selvforståelse og personlig indstilling.

De kreative øvelser var som nævnt en udfordring for en god del af eleverne idet nogle følte dem som utidige og unødvendige indgreb i deres bevægelse frem mod at udarbejde løsningen. En anden udfordring er at planlægge og udføre de kreative sekvenser så de passer ind i den enkelte gruppes proces.

5) Ændringsforslag til forløbet ved gentagelse.

Til planlægningen af innovative forløb vil det være en prioritet for os at placere det mere fordelagtigt i forhold til elevernes tid og øvrige opgaver. 

Det vil være en fordel at italesætte formålet med de kreative bespænd, øvelser og processer, således at eleverne har en bedre forståelse af at de er til for at belyse problemet nøjere og forbedre produktet. Man kunne eventuelt give eleverne mere ansvar for deres egen proces ved at lade dem styre en del af tidsrammen ved at oprette en gruppeaflevering for hver af de kreative øvelser og lade eleverne aflevere deres resultater og således selv vurdere hvornår de er klar til næste skridt i processen. Tydeligere produktkrav i forhold til de danskfaglige mål vil også være en mulig forbedring.  

Leave a Reply