Cirkelrefleksion B1 – Jesper, Marianne, Bjarne og Sofie

Hvad er kreativitet for dig med særlig fokus på dine elever?

Tænker der er to dimensioner i refleksionen: den ene går på hvad jeg tænker kreativitet er som undervisningsfænomen (med fokus på mine elever) og den anden går på hvordan jeg konkret er kreativ i undervisningen.

 

Kreativitet som undervisningsfænomen

Helt overordnet tænker jeg kreativitet både som et produkt og en proces.

I dagligdagen er kreative produkter tegninger, strikketøj, perleplader, limpistols-arbejde og hjemmebyggede ting kreativitet, men i undervisningen er det kreative produkt knyttet til fagligheden og formidlingen af fagligheden.

På ideal plan eller teorien er kreativitet som proces i mit hoved ikke bundet til en bestemt ramme eller output. I undervisningen er kreativitetens som proces derimod bundet til en bagvedliggende præmis om at eleverne skal komme ud på den anden side at processen med en større faglig indsigt. Uanset om det kreative proces gik godt eller slog fejl. Kreativitet som proces kan være vejen til et fagligt produkt, som ikke i sig selv behøves at være kreativt. Eleven kan godt have haft en kreativ proces i valget af sit emne til sin SSO uden at SSO’en er særlig kreativ.

Det særlige ved kreativitet (både som produkt og proces) i undervisningen er, at den på en side gerne skal kunne give eleverne mulighed for at tilegne sig stoffet på en måde, som ikke er bundet af en bestemt metode eller en bestemt læreres måde at tænke fag på, og vil samtidig altid vil knyttet til en meget fastlåst ramme i form af HF-loven, læreplanens faglige formål, kernestoffet osv.. (+et tidsaspekt).

 

Konkret ”kreativitet” i min undervisning

Jeg kan finde en række arbejdsark på min computer, der lyder noget i retningen af ”Vælg en af de 5 oplysningsfilosoffer og skriv et postkort fra med der indeholder deres syn på kongen, demokratiet samt et tidsmæssigt stemningsbillede ol.” eller Lav en et interview med Stauning og Steincke om kanslergadeforliget og Socialreformen”, hvor formidlingen er relativt styret, men som adskiller sig fra den dominerende undervisningsmetode i mine timer og ligger en lidt ny vinkel på det faglige arbejde.

Jeg kan også finde arbejdsark der, der lyder ala ”Lav et selvvalgt kreativ produkt, som formidler en selvvalgt styreform og lad dine medelever gætte, hvilken styreform du har valgt”. Her spænder de kreative produkter fra power point til film, dans, skuespil, stop-motion eller sang.

Hvis jeg skal holde mig til min egen opdeling er begge dele vel kreativitet som produkt. I forhold til det faglige er første slags arbejdsark mest givende, men omvendt har sidstnævnte en klar styrelse af noget socialt (som jeg tænker som en del af et læringsfællesskab).

Jeg har ikke arbejdet med kreativitet som proces særlig meget i mine timer. Måske gjorde de det, da de skulle tegne udviklingen i kongemagten fra middelalder til efter reformation til enevælde, hvor de i processen fik benspænd, som fx statsstøtte/told; ekstravagance; kirkens rolle ol.. eller da de for nyligt over tre lektioner lavede et manifest for det gode samfund, hvor de løbende skulle inddrage de begreber de havde lært om og ende ud i et partiprogram. Ingen af delene havde jeg vildt stor succes med.

 

Når jeg lige læser ovenstående tænker jeg, at hvis man inddrager taksonomi er jeg helt klart mest ”kreativ” på det redegørende niveau…

Min overordnede konklusion på spørgsmålet ”Hvad er kreativitet for dig med fokus på dine elever?” er:

  1. Jeg tænker kreativitet som produkt og proces, men arbejder i forhold til eleverne mest med det som produkt.
  2. Jeg har tilsyneladende nemmest at være kreativ sammen med eleverne på det redegørende niveau, skal måske indtænke mere analyse og diskussion ind i det fremadrettet.
  3. Yderligere er det min opfattelse at de skal have relativt godt kendskab til det faglige stof før de tør bevæge sig væk fra det. De gakker på ingen måde ud og kommer med noget uventet, men holder sig meget indenfor ”Er det godt nok”; ”Er det det du vil have os til”. I det lys er en kreativ proces/udarbejdelsen af et kreativt produkt nok en arbejdsform de skal tilegne sig ligesom alle andre arbejdsformer.
  4. /Sofie, Th Lnags HF og VUC

 

 

”Hvad er kreativitet …?”

Billedet, som du tegner, Sofie, med limpistol og perleplader er lige hvad der først dukker op i hovedet på mig, når man siger ”kreativitet” – ’Panduro Hobby’s reklamehæfte står og blinker allerøverst. Den slags aktiviteter, der på pædagogisk vis er stilladseret ud i det latterlige, men som alligevel giver mig klamme hænder. Hvorfor? På grund af det bagvedliggende krav om et perfekt produkt, der kan bruges og vises frem med stolthed. Og det er den perfektionisme der ødelægger det, ikke bare for mig, når jeg tænker på krea-workshops, men også for eleverne, når de skal præstere et kreativt eller innovativt produkt. Så jeg er fuldstændig med dig i, at kreativitet ikke nødvendigvis skal bindes op på et storslået, kreativt produkt – hvilket jo er godt i tråd med Sarasvathys ide om effektuel tænkning – målet er ikke foruddefineret.

Jeg kan godt lide formuleringen om at formålet med kreativitet i undervisningen er, at eleverne skal ”komme ud på den anden side at processen med en større faglig indsigt”. Som jeg forstår det, ses kreativiteten er ikke som et endeligt produkt, men som en arbejdsform; man fri for at skulle have eleverne til at ”præstere” kreativt, men kan som underviser bruge kreative elementer i undervisningen som netop et led i bearbejdelsen af fagligt stof – til forankring af viden, omformning, visualisering, afprøvning, begrebsafklaring, tydeliggørelse og til at skabe overblik over sammenhænge og udviklinger. Når det fungerer godt, hjælpe der kreative øvelser med at gøre det, der er det sværeste ved undervisning; at gøre stoffet nærværende og vedkommende – når det går godt, bidrager det til at engagere eleverne i stof, der synes svært tilgængeligt og uoverskueligt.

Kreativiteten kommer i min undervisning ofte ind som et delprodukt, dvs. som frembringelser, der tit overhovedet ikke er endegyldigt færdige, men som har bidraget med vigtig viden, oplevelser, samvær, kompetencetræning mm. Det kreative element i min undervisning forbliver dog oftest der – som delprodukt, et sjovt ’break’ i timerne, en måde at få ’vendt’ det faglige.

Hvorvidt jeg i min anvendelse af kreativitet i den daglige undervisning er på det ’redegørende niveau’ eller højere i kreativitets-taksonomien, har jeg svært ved at bedømme. Men eleverne møder forskellige benspænd og opgaver med forholdsvist snævert fokus, så de bliver ikke bedt om for alvor at idegenerere struktureret (jeg skeler her til færdighedsdefinitionen i ”Taksonomi i Entrepernørskabsuddannelse”). Den mere innovationsrettede kreativitet glæder jeg mig til at lære mere om…

Marianne, Skive Gymnasium og HF

 

Hvad er kreativitet?

Kreativitet er oftest i min undervisning brugt af eleverne når de skal lave en kreativ formidling til de andre elever af noget stof de har tilegnet sig. Dette spænder som også tidligere nævnt over dans, power points, sang, skuespil, video, debat, plancher, tegneserier etc. Her er tanken at når man tvinges til at skulle have nogle pointer og noget faglighed ud på en ny måde, så tvinges man også til at forstå stoffet på en anden måde end hvis man blot kan ‘læse op af lærebogen’ – i processen med at omarbejde stoffet bliver der større ejerskab over materialet. Dog bruger jeg det også når eleverne skal lave kreative løsninger på problemer vi har arbejdet med i undervisningen, hvor jeg arbejder først arbejder divergent med billed association, brainstorm, negativ brainstorm, cirkelskrivning og andet, og derefter konvergent og indsnævrer ideerne og udvælger de ‘bedste’ ved brug af fx fire-akse modellen. Dette er redskaber fra innovation men fungere godt til at finde på kreative løsninger – men kræver at eleverne har en viden om eksisterende løsninger og selve problemets kerne først. Det er vigtigt for mig at når jeg stille kreative opgaver af den ene eller anden type, så kan der være benspænd, men ikke spændetrøjer som nærmest på forhånd diktere produktet/løsningen – hvilket spiller godt sammen med den visuelle repræsentation jeg jeg snart ligger op.

Jesper, Skive Gymnasium og HF

 

Leave a Reply