Det tredje rum: Et IT-didaktisk framework

I denne post præsenterer vi en IT-didaktisk aktivitet med produktion af stopmotion-film i en SFO, hvor Claus arbejder.

Forud for projektet havde vi ingen ide om antallet, der ville deltage i stopmotion-workshoppen. Så da vi resterende fire gruppemedlemmer mødtes med Claus på Zoom, blev vi mødt af to 3. klasses drenge, der var klar til at lave stopmotion-film. Her er, hvordan det gik og vores refleksioner omkring det:

Begrænsningen i ikke at kunne optage projektet grundet GDPR gjorde, at vi var nødt til at nedskrive alle vores observationer. Derfor havde vi også en eksperimenterende tilgang til vores roller som observatører fra et digitalt rum. Stine blev i denne rolle og nedskrev alle interaktioner mellem os, Claus og drengene, mens Sabrina og Sophie indimellem forsøgte at interagere med drengene om deres stopmotion-film, og Nicolai især blev inddraget i redigeringen af deres film. Hertil så vi også, at Claus’ tilstedeværelse som en både autoritær og deltagende rolle som pædagog havde indflydelse på drengenes interaktioner med hinanden og os på Zoom.

På denne måde eksisterer der både et digitalt rum, hvor vi som observatører sidder, og som drengene og Claus kan inddrage og interagere med, og et analogt rum, hvor stopmotion-filmen bliver produceret, og Claus har autoriteten. Men i interaktionen med dem, der sidder digitalt, bliver der opbygget et tredje rum, som især bliver synlig, da drengene skulle vise os deres film og holde styr på vores synsvinkel fra computeren til deres analoge rum. Dette peger også i retning mod deres digitale kompetencer, som igennem deres udtryk “blogger” og “twerking” kunne stamme fra deres fritid og hjem. Vi har derfor lavet følgende model til at illustrere den it-didaktiske setting, vi har oplevet i projektet, og som danner grundlag for et fælles tredje rum.

Det tredje rum: Et IT-didaktisk framework

De to cirkler, der henholdsvis indkredser et digitalt rum og et analogt rum, møder hinanden, og i dette møde opstår det såkaldte tredje rum. Dette skal forstås som rummet, vi som observatører havde til fælles med børnene og Claus i den fælles kontekst. I dette tilfælde var Zoom vores medie og facilitator for dette tredje rum. Den stiplede linje, som markerer det tredje rum, illustrerer, at rummet ikke er bestemt og lukket, men er dynamisk og kan inkludere det ene rum mere end det andet, alt efter hvor konteksten er centreret.

Nederst i midten ses ‘Hjem’, som ligger uden for den store stiplede cirkel. Hjemmet tager udgangspunkt i Deweys (1907) model ”Chart 2” fra kapitlet ”Skolen og det omgivende samfund”, hvor skolen placeres i sammenhæng med hjemmet, have/natur og erhverv. Aktører i både det digitale og analoge rum kan have noget med sig fra hjemmet til mødet i det tredje rum og kan ligeledes tage noget med sig hjem fra mødet.

Sidst, men ikke mindst, omkranser en stor stiplet cirkel hele rummet. Denne tager udgangspunkt i The World Economic Forum Education 4.0 Framework. Her er der tale om ‘skills’ og ‘experiences’, der udgør kompetencerne og oplevelserne, som man tager med sig fra mødet, og noget som man har med sig til mødet. Således repræsenterer cirklen en vekselvirkning mellem ens erfaringer og ens nye viden.

Vi ser altså modellen som et framework for det fælles rum, der opstår i mødet mellem det digitale og det analoge. Modellen kan understøtte overvejelser omkring læringsrum og -kontekster, der inkluderer overvejelser om erfaringer, oplevelser og kompetencer og målet for disse som proces og produkt. Dermed kan modellen imødekomme WEFs mål om at forbedre undervisning, således aktørerne er forberedte på fremtiden, hvorudfra læringsrummet kan opbygges.

Vi vil derfor gerne spørge, om I læser modellen på anden vis, og hvordan den kan udnyttes til at skabe forbedringer i praksis?