I går havde vi besøg af Skúlína Hlíf Kjartansdóttir, Adjunkt ved School of Education på University of Iceland. Hun er tidligere rektor ved Fjölbrautarskóla Snæfellinga i Grundarfjörður i det vestlige Island, hvor man har brugt fjernundervisning i grundskolen i flere år.
Fjernundervisning har, grundet distancerne og de tyndt befolkede yderområder, været et naturligt initiativ på Island på alle uddannelsesniveauer. Skúlína fortalte, at især kvinderne i lokalsamfundene tidligere har haft stor glæde af fjernundervisning, så de ikke behøvede at rejse væk fra deres familier for at videreuddanne sig. Fjernundervisningen gav ikke kun mulighed for videreuddannelse men også samarbejde mellem de små skoler og muliggjorde uddannelse af elever, som var placeret isoleret i yderområder på Island.
Samarbejde mellem skoler
I området ved Snæfellsnes har eleverne gennem fjernundervisning kunne arbejde på tværs af de små byer i Grundarfjördur, Stykkishólmur, og Helissandur, endvidere fulgte en håndfuld elever fra den anden side af fjorden også undervisningen online. Disse elever har én gang i måneden rejst ned til den største skole i Snæfellsnes og boet der en uge af gangen, hvor de har fulgt undervisningen sammen med de andre elever. Mellem deres månedlige besøg har de koblet sig op online, hvor de både har brugt videokonference, læringsplatformen Moodle, samt msn og email til kommunikation med de andre elever og lærerne i Snæfellsnes.
Skúlína havde som rektor ved skolen i Grundarfjördur nogle interessante perspektiver med omkring hendes erfaringer med fjernundervisningen mellem skolerne. Hun havde blandt andet erfaret at;
- det fungerede bedst i praksis, når lærerne kun brugte meget korte forelæsninger og præsentationer og lod den online forbindelse være baseret på gruppearbejde.
- lade eleverne fra udkanten selv sørge for at udføre aktiviteterne og bevare løbende dialog med lærerne via msn, så de kunne få hjælp undervejs. Eleverne havde fået større læringsudbytte og udviklede større selvstændighed for egen læring i forhold til eleverne på de fysiske skoler.
- lærerne sikrede sig, at eleverne fra yderområderne ikke blev tabt i undervisningen ved at afholdt månedlige evalueringer, hvor de gav feedback til eleverne, tog kontakt til forældrene (hvis nødvendigt) og planlagde det videre forløb i forhold til erfaringerne fra sidste. På denne måde brugte lærerne en formativ feedback og kunne tilpasse forløbene løbende gennem erfaringerne.
Skúlína fortalte, at fjernundervisningen er med til at sikre, at unge menneskere fra yderområderne kan blive i deres lokalområde længere og stadig være under uddannelse, hvilket er med til at der er større chance for at de flytter tilbage til deres lokalområder efter endt uddannelse. Det har blandt andet den betydning at forskellige højteknologiske virksomheder, f.eks. inden for energisektoren, kan få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at etablere sig i de tyndt befolkede område af Island. Vi ser nogle paralleller til problemstillingen med fag i knibe, men her handlede det i større grad om elever i knibe, hvor fjernundervisningen både muliggjorde at eleverne blev uddannet og at de kunne blive hjemme ved deres familier indtil de blev voksne.
Skolen som netværk
Ved at skabe online kontakt med både lokalsamfundet samt globale ressourcepersoner erfarede Skúlína, at skolen blev et netværk af læring i stedet for en fysisk lokation, hvor børnene blev uddannede. Ved at eleverne fik kontakt til ressourcepersoner og perspektiver udefra fik de åbnet klasseværelset op både til lokalsamfundet og den globale verden, hvor distancer blev væsentligt mindre for eleverne. Skolen havde eksempelvis arrangeret et online møde med astronauter fra NASA, som eleverne kunne stille spørgsmål til samt en islandsk forsker, som fortalte om sin vej gennem uddannelsessystemet og vejen til sin karriere. Eleverne havde forberedt spørgsmål til astronauterne inden og havde også mulighed for undervejs at stille spørgsmål til det astronauterne fortalte. Verden blev gennem brugen af it gjort mindre og gav eleverne i yderområder af Island adgang til den virkelige verden og til en helt anden praksis end de kunne møde i klasseværelset.
Mødet med Skúlína gav nogle rigtige interessante perspektiver for begrebet assisteret fjernundervisning, som kan være interessante at undersøge videre.